Berlingske Business

Amerikansk finanstilsyn vil høre mere fra Musk efter milliardtweet

EM
Spørgsmålene om Elon Musks evne til at finansiere en børsexit for Tesla fyger i den amerikanske presse. (Photo by Brendan Smialowski / AFP) Foto:

Elon Musk planlægger at købe Tesla af børsen igen, men efter sin famøse annoncering stiller advokater, bankmænd og myndigheder sig selv og Musk en stribe spørgsmål.

Der er alt andet end stille omkring Teslas direktør og storaktionær Elon Musk i disse dage. Tirsdag skrev Musk pludseligt på det sociale medie Twitter, at han ville købe elbilproducenten af børsen igen for at få ro om selskabet, og efter en del spekulation om, hvorvidt det var en spøg fra Elon Musk, bekræftede han onsdag, at den er god nok: Musk vil betale 420 dollar pr. aktie til de aktionærer, der vil afhænde deres ejerandel, hvilket giver Tesla en værdi på over 70 mia. dollar.

Planer i den størrelsesorden er i sig selv spektakulære, men måden de blev fremsat på, får flere til spærre øjnene op. Det er ikke ulovligt at dele kursfølsom information over sociale medier, men ifølge erhvervsmediet CNBC har det amerikanske finanstilsyn trods alt rettet henvendelse til Musk vedrørende hans tweet. Tesla-direktøren har nemlig et problem, hvis han har været for hurtig på aftrækkeren.

»Det er ikke forbudt for ham at lave denne udtalelse, så længe den ikke er manipulerende,« vurderer partner hos advokatkontoret Dorsey and Whitney, Tom Gorman, over for CNBC.

»Du taler om milliarder af dollar i finansiering. Han siger, at han har finansieringen. Hvis han har det, så har han det. Hvis ikke han har det, er det et problem, for så vil han som det mindste have lavet en falsk udtalelse«.

Og i USA rejser spørgsmålet sig, om Musk har den finansielle opbakning til at gennemføre sine planer om at tage Tesla af børsen. Nyhedstjenesten Bloomberg har forhørt sig hos 15 finansielle institutioner, og ingen af dem har hørt, at Musk skulle have sikret sig penge til købet.

»Investorerne venter på flere detaljer om, hvad der var ment, da Musk sagde, at han havde sikret sig finansiering,« siger George Galliers, analytiker hos Evercore, til Bloomberg.

»De stiller mange fornuftige spørgsmål om, hvem der skal komme med finansieringen, og hvordan det vil virke,« siger han.

Musk har desuden skrevet, at investorernes opbakning til manøvren er sikret, men den er ikke sikret fra Teslas næststørste aktionær, California State Teachers’ Retirement System.

»Vi er ikke blevet kontaktet af Teslas investor relations,« sagde en talskvinde til Bloomberg. »De kontaktede os heller ikke før tweetet,« lyder det-

Hvor det stadig er usikkert, hvor pengene til Musks manøvre skal komme fra, er det sikkert, at han skal bruge ganske mange af dem. Hvis Musk gennemfører opkøbet med hjælp fra en kapitalfond, vil det være det største kapitalfondskøb nogensinde med en pæn margin og væsentligt større, end da Michael Dell i 2013 købte sit livsværk, Dell Computers, af børsen. Det kostede 25 mia. dollar, som blev finansieret sammen med kapitalfonden Silverlake.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen