Berlingske Business

Aalborg flyver fra Billund og Århus

Aalborg flyver fra Billund og Århus - 1
»Det handler om geografi og tilgængelighed. Aalborg har den fordel, at den ligger fem kilometer fra motorvejen, hvilket Århus ikke gør. Og så har Aalborg Lufthavn et større optageområde end Århus og Billund,« siger direktør i rejsemæglervirksomheden, Travelbroker Nordic, Ole Kirchert Christensen. Foto:

Nye trafiktal viser, at Aalborg Lufthavn har vind i sejlene, mens de jyske konkurrenter fra Århus og Billund fortsat mærker til den økonomiske krise. Der er især mange fritidsrejsende på ruten til København

Mens luftfartsindustrien formentligt oplever den værste krise nogensinde, har Aalborg Lufthavn formået at flyve ud af de mørke skyer. For trods krise, konkluderer nye trafiktal, at lufthavnen aldrig har klaret sig så godt som nu. I juni havde man 110.000 passagerer, hvilket er rekord og svarer til en fremgang i forhold til 2008 på 7,7 procent.

Men Aalborgs fremgang er tilsyneladende et enkeltstående tilfælde. De øvrige af Danmarks provinslufthavne samt Københavns Lufthavn oplever stadig en passagerflugt på helt op til 15 procent i juni. Det er især Aalborgs jyske konkurrenter, Billund og Århus, der taber terræn.

I juni havde Billund en tilbagegang på over 16 procent i forhold til 2008, og i Århus fløj der 12 procent færre passagerer end i juni 2008.

»Det handler om geografi og tilgængelighed. Aalborg har den fordel, at den ligger fem kilometer fra motorvejen, hvilket Århus ikke gør. Og så har Aalborg Lufthavn et større optageområde end Århus og Billund,« siger direktør i rejsemæglervirksomheden, Travelbroker Nordic, Ole Kirchert Christensen.

Selv om Billunds største trafik udgøres af udenrigstrafikken, og et dyk i indenrigspassagererne ikke vælter korthuset, har man i juni tabt 17 procent af passagerne på udenrigstrafikken, mens Aalborg har haft en fremgang på udenrigsdelen på 14 procent.

Over 40 fly til Aalborg
Aalborgs største passagerhøst sker på baggrund af ruten til København, som i juni havde en fremgang på næsten 12 procent. Både SAS, Cimber Sterling og Norwegian flyver i alt over 40 daglige afgange fra og til hovedstaden, hvilket er med til at skabe konkurrencedygtige og lave priser. Samtidig har Norwegian udnyttet Sterlings konkurs i efteråret 2008 og sat flere afgange ind på ruten. Og i følge Aalborgs lufthavnsdirektør, Søren Svendsen, vil københavnerne også til det nordjyske.

»Vi har masser af københavnere, som tager et citybreak i Aalborg eller kører videre til Blokhus eller Skagen. Og så er der mange nordjyske studerende i København, som er begyndt at tage meget hjem til familien, efter at priserne er blevet billigere end tog og bil.

Presset Århus
"Jeg mødte forleden et bedsteforældrepar, der skulle hente deres barnebarn fra København og de sagde, at nu ser vi vores barnebarn mere, fordi priserne er faldet så meget,« siger Søren Svendsen, der slår fast, at det både er aalborgensere og københavnere, der flyver på ruten.

Aalborg Lufthavn udvider inden længe med en afgang til Oslo, og samtidig har lufthavnen bebudet ønsker om destinationer som Amsterdam og Helsinki.

Ole Kirchert Christensen forudser også en udvidelse af ruter i Billund til blandt andet Prag, Budapest og Wien, når lufthavnen får indhentet de tabte passagerer, som stadig skyldes Sterlings kollaps, der stod for 50 procent af Billunds trafik. Og sådanne udvidelser vil presse den jyske hovedstad, Århus.

»Århus står i en vanskelig situation, fordi den er en nichelufthavn. Jeg kan godt forestille mig, at Århus bliver klemt i slaget mellem Aalborg og Billund,« siger Ole Kirchert Christensen, der tilføjer, at passageren søger der hen, hvor trafikken er.

Århus har altid stået for den største trafik hos de forretningsrejsende, men efter at den er faldet drastisk med op til 20 procent, har lufthavnen vanskeligt ved at lokke folk ind i butikken. Lufthavnens London-rute er også presset af konkurrenter fra Aalborg og Billund.

På den anden side af Storbælt mærker Københavns Lufthavn til den jyske slagmark. Indenrigstrafikken er steget i takt med passagerfremgangen til Aalborg, men omvendt er udenrigstrafikken dalet, fordi jyderne nu flyver direkte til London, Oslo, Salzburg, Paris, Malaga m.m. uden en mellemlanding i hovedstaden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen