Berlingske Business

A.P. Møller står til bøde for ulovlig arbejdskraft

Mærsk-skibet på ret køl efter begivenhedsrigt 2017
Foto:

Forsvarer for Danmarks største rederi langer ud efter både styrelse og anklagemyndigheden i bødesag.

København. Ansættelsen af tre udlændinge, to kinesiske kvinder og en amerikansk mand, skal udløse en bøde til rederiet A.P. Møller A/S, fordi udlændingeloven er blevet overtrådt.

Sådan lyder kravet fra anklagemyndigheden mandag i Københavns Byret. Rederiet erkender sig skyldig med hensyn til de to, men nægter i den tredje sag.

- Når der er tale om gentagelsestilfælde, trækker det i skærpende retning. Det kan ikke være rigtigt, at der sker så mange fejl. Der skal være styr på det i en stor virksomhed, siger anklagerfuldmægtig Rasmus Thisted.

Nogen præcis og samlet bødepåstand kommer han ikke med. De to af sagerne bør medføre bøder på henholdsvis 40.000 og 30.000 kroner, mener han.

Mærsk/CEO: Ikke tilfredsstillende resultat

I den sidste siger taksten egentlig 60.000 kroner, men der er formildende omstændigheder, lyder det.

Hovedpersonen i denne sag, der er business analyst i rederiet, bryder ud i gråd, da dommeren giver hende det sidste ord.

- Hvis jeg havde kendt reglerne, ville jeg ikke have gjort det. Jeg havde ikke den nødvendige information. Jeg ville ikke overtræde loven, forsikrer den sortklædte kvinde.

Hun fik oprindeligt en arbejdstilladelse, da hun boede i Sverige, hvorfra hun pendlede til København. Herefter ville hun bosætte sig i Danmark.

Da det ikke lykkedes at finde en god lejlighed, flyttede hun tilbage til Sverige - men så klappede fælden. I tre måneder havde hun ikke haft arbejdstilladelse. Den fik hun dog straks igen, da hun opdagede fejlen.

- Det er en rent formel fejl. Det er ikke den type tilfælde, som lovgiver har ønsket at straffe, siger rederiets og kvindens forsvarer, advokat Claus Ryberg Hoffmann, der forlanger frifindelse.

Han kritiserer anklagemyndigheden for at have rejst sagen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration for mangelfuld vejledning.

- Hun havde ikke chancen for at vide, at hun overtrådte loven, siger advokat Claus Ryberg Hoffmann.

30BUSPix-Maersk-172317.jpg

De to andre tilfælde handler dels om en amerikansk mand, der arbejdede i fire måneder, selv om hans arbejdstilladelse var udløbet. Og dels om en kinesisk studentermedarbejder, der i tre måneder arbejdede i mere end de tilladte 20 timer ugentligt.

- Vi har fastsat en række guidelines og procedurer, så det ikke sker igen. Vi har strammet rigtigt meget op, siger advokat Anne-Marie Olsen fra A.P. Møller i retten.

Dommeren kommer med sin afgørelse mandag 19. februar.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen