Berlingske Business

3.200 SAS-aflysninger på et halvt år

pix-SAS
SAS har haft næsten tre gange så mange aflysninger som Norwegian i første halvår. Arkivfoto: Charles Platiau, Reuters/Scanpix Foto:

SAS havde i januar-juni næsten tre gange så mange aflysninger som sin konkurrent Norwegian.

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS i første halvår været ramt af knap 3.200 aflysninger, hvilket er noget mere, end tilfældet har været hos eksempelvis konkurrenten Norwegian.

I den samme periode har Norwegian måttet aflyse godt 1.100 flyvninger, skriver branchemediet Check-in.dk. Med til historien hører, at hvor Norwegian i første halvår havde planlagt i underkanten af 114.000 flyvninger, havde SAS planlagt omkring 149.000 flyvninger.

Årsagen til mange af SAS' aflysninger skal findes i vintervejret i Skandinavien, der medførte en del aflysninger og forsinkelser, en forsinket levering af nye fly fra producenten Airbus samt udfordringer hos den irske underleverandør Cityjet, som siden midten af april har haft vanskeligt ved at gennemføre sit trafikprogram for SAS.

SAS: Naturligt med flere aflysninger

»Størstedelen af vores kunder er kommet frem til deres slutdestination inden for nogle timer, men det er selvfølgelig ærgerligt, at de er blevet påvirket af forstyrrelser i trafikken,« siger pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til Check-in.dk.

På baggrund af antallet af flyvninger og antallet af aflysninger havde SAS i første halvår en regularitet på 97,9 pct. Det er ifølge Check-in.dk lavt for luftfartsselskabet, der tidligere har ligget på den pæne side af 99 pct.

»Det er vigtigt at pointere, at det er naturligt, at vi har flere aflysninger frem for forsinkelser, da vi har mange afgange til vores destinationer og samtidig er en del af et stort alliancenetværk, der betyder at vores kunder hurtigt kan komme på et nyt fly. Vores kunder kommer hurtigere frem, hvis vi aflyser og ombooker dem til et fly en time eller to senere i stedet for at forsinke flyene en halv eller hel dag,« fortæller Mariam Skovfoged til branchemediet.

Hos norske Norwegian blev regulariteten i første halvår opgjort til 99,1 procent.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen