Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

2005 - DSB's internationale år

DSB får inden længe den bedste julegave i nyere tid. Så kommer der svar på, om Statsbanerne skal til at køre tog i England og Norge. DSB er allerede prækvalificeret til at køre i Kent og mellem London og Skotland samt på Gjövikbanen i Norge.

DSB har en målsætning, der siger, at 20 pct. af omsætningen skabes i udlandet. Vinder man bare én af de engelske strækninger, er målsætningen opfyldt.

Men samtidig fremgår det af DSB''s vedtægter, at DSB''s samlede investeringer og garantier i udlandet ikke må overstige 15 pct. af egenkapitalen - p.t. 1,2 mia. kr.. Ét arrangement må dog ikke overstige 500 mio. kr. i investeringer og garantier, og de udenlandske aktiviteter skal placeres i datterselskaber med begrænset hæftelse. Det er dog forhold, som ikke hindrer udbuddene i England.

Indenfor de nærmeste par år forventes udbudt togtrafik for 28 mia. kr. i Norge, Sverige, Tyskland og især England, der alene udgør 22 mia. kr..

Partnerskab

I Kent har DSB indgået partnerskab med Stagecoach Group Plc, som har fået tildelt 29,9 pct. i det fælles selskab South Eastern Railways Ltd. Indtil juni 2003 var det Connex, der drev togforbindelsen.

Der er tale om 27,4 mio. tog-kilometer, hvor der i Danmark af DSB køres 57,4 mio. tog-kilometer. Omsætningen i det engelske selskab var i 2002 på 3,7 mia. kr.. Driftsstart bliver i begyndelsen af 2005.

Lidt færre tog-kilometer køres på den anden strækning, hvor DSB er prækvalificeret siden maj i år. Der er tale om InterCity Coast Franchise. Også i dette tilfælde har man en partner - nemlig English, Welch & Scottish Railways (EWS), som i dag kører 8000 tog om ugen.

Strækningen opereres med højhastighedstog. Udgangspunkt er Kings Cross stationen i London og strækningen løber gennem East Anglia, East Midlands, Yorkshire, Humberside, Northeast England og Skotland, hvor toget kører videre til hhv. Aberdeen og Inverness.

De nye operatører skal begynde driften 28. april. Det er en 1.446 km. strækning og der skal køres 18 mio. tog-kilometer.

To år i Sverige

Den 7. januar er det to år siden DSB fik sin første udenlandske kontrakt og begyndte at køre tog i Stockholm på åØåRoslagsbanan i den nordøstlige del af byen - og udgangspunkt i stationen Stockholm Östra.

Tunnelbanen dominerer den kollektive trafik i Stockholm, men kommer man lidt uden for centrum, er der normale tog, der tager over. Tog, der kan sammenlignes med de københavnske S-tog.

Stockholms Östra ligger få skridt fra tunnelbanestationen Tekniska högskolan og er udgangspunkt for Roslagsbanan, som har en samlet længde på 65 km. Der er tre endestationer: Österskär, Kårsta og Näsbypark, og i det samlede system indgår i alt 39 stationer.

Der er tale om en smalsopret jernbane med sporvidde på 891 mm mod 1435 mm for normalsporet. På Roslagsbanan bliver der på en almindelig hverdag foretaget 32.000 rejser og pr. år ca. 9,6 mio. Det svarer til godt 10 pct. af, hvad der bliver præsteret på den københavnske S-bane.

Flere passagerer

Passagertallet på Roslagsbanan er pr. år steget med gennemsnitlig 4 pct. Billet- og takstsystemet er integreret i det, der findes for hele Storstockholm, og det vil sige, at alle indtægter tilgår Storstockholms Lokaltrafik.

Roslagsbanans historie går langt tilbage i tiden. Oprindelig bestod hele nettet af 240 km jernbane, og af de tilbageværende strækninger er Stockholms östra-Kårsta, bygget i 1885, den ældste. Sit navn har banen fået efter kyst- og skærgårdslandskabet Roslagen nordøst for Stockholm.

Udover Roslagsbanen har DSB et datterselskab i Sverige, DSB Tågvärdsbolag AB, der står for billettering, service og information i regional- og Øresundstog i Skåne.

I 2005 planlægger DSB at lægge billet ind på yderligere et par strækninger, der udbydes i Norge, nemlig Bergensbanen og Sørlandsbanen - samt de syv Län i Sydsverige.

At DSB har så stort fokus på England, begrunder man med den øgede liberalisering i landet. Europas største marked for togdrift er Tyskland, hvor man ikk er så langt med liberalisering. På sigt vil det blive et spændende marked for DSB.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen