Berlingske Business

Strid om topskattens effekt på uddannelse

studenterhuse_BBergmann_artikel.jpg
Med en lang uddannelse falder indkomsten over færre år - og derfor kommer man som højtlønnet til at betale mere i skat end en lavtlønnet, som spreder livsindkomsten ud over flere år. Foto:

De høje skatter hæmmer lysten til at tage en lang uddannelse, siger én fløj af økonomer. Nej, det er helt forkert, siger en anden gruppe.

De høje danske marginalskatter gør det i visse tilfælde til en tvivlsom forretning, at tage en uddannelse i Danmark.

En fuldmægtig i staten, der har taget en lang videregående uddannelse, får således færre penge til sig selv hen over et livsforløb, end en faglært arbejder, der tjener præcis det samme.

Årsagen er, at den fuldmægtige får sin indkomst presset sammen på færre år, og derved kommer vedkommende til at betale mere i topskat end den faglærte arbejder, der spreder sin løn ud over flere år.

Det viser en beregning, som er udarbejdet af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF.)
Beregningen tager afsæt i to personer, som uddanner sig henholdsvis to og ni år efter, at de er fyldt 18 år. Begge kommer til at tjene præcis 16,6 millioner kroner hen over deres arbejdsliv.

Men den fuldmægtige med den lange uddannelse kommer alligevel til at stå tilbage som økonomisk taber med en livsindkomst efter skat, der er 150.000 kroner lavere, end den faglærte arbejder. Det gælder tilmed, hvis indskud på pensioner er regnet med, og hvis der tages højde for, at den fuldmægtige fortsætter med at arbejde til vedkommende fylder 65 år, mens den faglærte stopper allerede ved det 63. år.

Hvis den fuldmægtige også gik på pension som 63- årig, ville hans ellers hendes livsindkomst efter skat blive endnu mindre.

Særskat på uddannelse

»Regnestykket viser, at topskatten er en særskat på uddannelse. Det er ellers en højtprioriteret politisk sag at få 50 procent af en ungdomsårgang til at tage en videregående uddannelse. Men det ønske modarbejder vores skattesystem,« siger chefkonsulent i DJØF, Ole Bech Lykkebo.

Økonom i Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen siger hertil, at de er enige i, at skatten betyder noget for unges valg af uddannelse, men hvor meget er ekstremt usikkert:

»Mange faglærte har også større risiko for at ende på førtidspension end fuldmægtige. Sker det, falder deres livsindkomst voldsomt. Der er også mange faglærte, som er slidt ned ved pen­sionsalderen, og som derfor får langt færre gode leveår i alderdommen end fuldmægtige.«

Endelig er der rigtig mange DJØFere, som bliver meget mere end fuldmægtig, og som derfor også tjener meget højere lønninger, der let kan være både fire og fem gange højere end lønnen hos en faglært,« siger han.

Om det lige skulle være marginalskatten, der betyder særligt meget for unges valg af uddannelse, tvivler Frederik I. Pedersen på.

Følger forældrenes spor

»Mange andre forhold spiller ind. Fortsat er det også sådan, at mange tager samme uddannelse, som deres forældre. Børn af faglærte bliver selv faglærte, og børn af akademikere bliver selv akademikere. Det har noget med traditioner og holdning at gøre, og ikke ret meget med, om topskatten er lidt højere eller lavere,« siger Frederik I. Pedersen.

AE-rådet har selv regnet ud, at en erhvervsuddannet i bygge- og anlægssektoren i gennemsnit har en disponibel livsindkomst på 8,0 millioner kroner, mens en samfundsvidenskablig person med en lang videregående uddannelse i snit tjener 14,6 millioner kroner hjem efter skat hen over et liv.

Disse beregninger tager både højde for skat, risiko for at blive ramt af ledighed, førtidspensionsrisiko med videre.

»Så DJØFs sksempel er ikke dækkende for, hvordan virkeligheden ser ud for en gennemsnitlig person med en håndværkeruddannelse og en samfundsvidenskabelig uddannelse,« siger Frederik I. Pedersen.

Læs også: Fordel ved laveret opskat er undervurderet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen