Berlingske Business

Skatteekspert: Tjek dage og kilometer i kørselsfradrag

Skat åbner for tidligt tjek af årsopgørelsen
(ARKIV) Skat fotograferet den 8. juni 2017. Fredag aften er der åbnet for tidligt tjek af årsopgørelsen, der først officielt er klar på mandag. Det skriver Ritzau, fredag den 9. marts 2018. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2018) Foto:

Kørsels- og håndværkerfradraget er nogle af de fradrag, som det er vigtigt at holde øje med i årsopgørelsen.

København. Når millioner af danskere i den kommende tid tjekker deres årsopgørelse, er der flere fradrag, som det er en god idé at være opmærksom på.

Blandt andet er befordringsfradraget, som også kaldes kørselsfradraget, vigtigt at tjekke for mange. Det forklarer skatteekspert Per Ørtoft Jensen fra revisionsfirmaet PwC.

»Skat tager udgangspunkt i nogle standardiserede data.«

»De regner eksempelvis som udgangspunkt med, at du har haft 216 arbejdsdage. Du kan have haft hjemmearbejdsdage, sygedage eller weekendarbejdsdage, så noget kan både tælle op og ned,« siger han.

Kørselsfradraget er et fradrag, som man kan få, hvis man har mindst 24 kilometer frem og tilbage fra arbejde. Fradraget udregnes efter, hvor langt man har til arbejde.

»Skat tager normalt udgangspunkt i den korteste tur, men hvis man eksempelvis kører en længere vej uden om byen, fordi den er hurtigere, så kan man få det fradrag,« siger Per Ørtoft Jensen.

Man har selv ansvar og pligt til at reagere over for Skat, hvis årsopgørelsen er forkert.

Fredag aften åbnede Skat op for, at 4,6 millioner danskere kunne se deres årsopgørelse, og der har siden været lang kø for at komme ind.

Årsopgørelsen er officielt først klar på mandag. Men Skat har vanen tro tyvstartet, så borgerne allerede flere dage inden den officielle åbning kan tjekke, om de skal have penge tilbage eller betale restskat.

Har man gennem året hyret en barnepige eller købt sig til rengøringshjælp, så kan der også være penge at hente i håndværkerfradraget, forklarer skatteeksperten.

»Her er der helt sikkert tale om et fradrag, som Skat ikke får oplysning om fra anden side, så her har man selv pligten til at få det indberettet,« siger han.

Håndværkerfradraget giver fradrag på op til 6000 kroner per person for serviceydelser i hjemmet, mens håndværksydelser giver fradrag på op til 12.000 kroner per person.

Håndværksydelser er eksempelvis udskiftning af ruder eller isoleringsarbejde, mens serviceydelser kan være rengøringshjælp.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen