Berlingske Business

Sådan kan selvstændige udnytte skattereform

forretningsmand2_artikel.jpg
Selvstændige kan frit indbetale på ratepension i de næste fem år, mens andre rammes af nye regler i forbindelse med skattereformen. Foto:

Skattereformen giver muligheder for selvstændige. Blandet andet til at spare ekstra op til pension, viser nye beregninger fra rådgivningsfirmaet Kavaleriet.

Arbejd ekstra i de kommende år og sat overskuddet over på en pensionsopsparing.

Den fidus kan rigtigt mange selvstændige i virksomhedsskatteordningen benytte sig af frem til 2014.

Det viser beregninger, som rådgivningsfirmaet Kavaleriet har lavet for Dinepenge.dk på baggrund af skattereformen, der træder i kraft ved årsskiftet

Reformen gør, at der bliver indført et loft over pensionsindbetalingerne, så man kun kan få fuldt skattefradrag for indbetalinger på op til 100.000 kr.

Som de eneste

Men som nogle af de eneste er selvstændige fritaget fra den grænse i de første fem år efter reformen er trådt i kraft. Op til 30 procent af virksomhedens overskud kan indbetales på en ratepension til og med 2014.

”Nogle selvstændige arbejder måske kun 80 procent, fordi det ekstra slid og overskud blev hårdt beskattet," siger økonomisk rådgiver i Kavaleriet Marianne Thørs.

"Hvis de har mulighed for at skrue helt op for blusset i nogle år frem, er det tiden at gøre det nu. Det er der stort set ingen andre, der kan gøre,” siger Marianne Thørs.

Sidste chance

Hun fremhæver, at det kan være en fordel for de mange selvstændige, der ikke får sparet nok op til at sikre den tilværelse de ønsker ved pensionering.

"Det er sidste chance for at få indbetalt på en pensionstype, der både giver fradrag i den personlige indkomst op til topskatten og sikrer arvingerne 100 procent,” siger Marianne Thørs.

”Ofte sker udbetalingen tilmed til bundskat, og dermed spares cirka 14 procent i skat,” siger Marianne Thørs.

God skatterabat

Marianne Thørs påpeger desuden, at skattereformen ligeledes giver de selvstændige en anden gylden chance. Specielt for dem, der har store summer stående på deres konti for opsparet overskud og betaler topskat.

Hidtil har der skullet betales 59 procent i skat af pengene, når det opsparede overskud blev trukket ud af virksomheden.

Efter skattereformen er trådt i kraft, skal der kun betales 51,50 procent.

”En skatterabat på 7,5 procent. Opsparet overskud kan stå i bygninger og lignende. Derfor kan det godt betale sig at regne på, om det er en god ide, at tage penge ud af virksomheden og finansiere aktiverne via lån i stedet for,” siger Marianne Thørs.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen