Berlingske Business

Regeringen vil midlertidigt ophæve gældforældelse i Skat

Pressemøde i Skatteministeriet
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) tager næste skridt og fremsætter et lovforslag, som skal sikre, at skyldneres gæld til det offentlige ikke forældes utilsigtet. Foto:

For at undgå at skyldneres gæld til det offentlige forældes midt i Skats store it-problemer, foreslår skatteministeren at standse forældelsen, mens der rettes op på systemerne.

Skats skandaleramte it-system, EFI, er sat i verden for at inddrive gæld. Men systemet er blevet sløjfet helt, fordi det har haft massive problemer og blandt andet har inddrevet gæld ulovligt.

Nu tager skatteminister Karsten Lauritzen (V) næste skridt og fremsætter et lovforslag, som skal sikre, at skyldneres gæld til det offentlige ikke forældes utilsigtet.

»Hvis skyldnere ikke betaler deres gæld, kommer lovlydige borgere i sidste ende til at betale prisen. Derfor er det eneste rigtige, at vi i en periode standser forældelsen, mens vi retter op på inddrivelsessystemet. Alt andet vil være unfair over for det meget store flertal af danskerne, som betaler deres skat og anden gæld,« siger skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

SKAT

Skat stoppede al automatisk inddrivelse af gæld via det skandaleramte EFI-system 8. september. Derfor er hele Skats inddrivelse lammet. For at undgå »pludselig forældelse af gæld« i perioden, hvor der arbejdes på Skats system, vil regeringen standse forældelsen i tre år for alle såkaldte »fordringer«, der fra 19. november og frem er under inddrivelse.

Det betyder, at forældelsesfristen tidligst regnes fra 20. november 2018.

»Vi står i en ekstraordinær situation, og derfor er vi også nødt til at tage ekstraordinære midler i brug. Jeg tror sådan set, at langt de fleste, som har gæld til det offentlige, godt er klar over det. Det kun ret og rimeligt, at vi sikrer, at deres gæld fortsat kan inddrives fremover,« siger Karsten Lauritzen.

EFI-systemet har kostet statskassen flere milliarder kroner i tabt fortjeneste. Der udvikles et nyt inddrivelsessystem frem mod 2019.

SKAT suspenderer al automatisk gældsinddrivelse:

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen