Berlingske Business

Lejere bekymrede over grundskylden

pix-skat
»Især i hovedstadsområdet fører den stigende grundskyld til huslejestigninger i disse år. Grundskylden kan sagtens føre til betydelige lejestigninger over en årrække. Vi må have ændret loven, så lejerne i den private udlejningssektor får mulighed for at teste de offentlige vurderinger,« siger Jesper Larsen. Foto:

De høje grundvurderinger rammer også lejerne, selvom fokus har været på husejerne.

De voldsomt stigende grundværdier i og omkring København fører ikke alene til stigende grundskyld for ejerboliger overalt i hovedstadsområdet. Også familier, der bor til leje, kommer til at betale mere, selv om de ikke får del i de stigende grundværdier.

Udlejerne har nemlig ret til at vælte alle stigende skatter og afgifter over på lejerne, der hermed også mærker den stigende grundskyld.

ejendomme

Samtidig har lejerne i den private udlejningssektor ikke nogen mulighed for at klage, hvis der er tegn på forkerte grundvurderinger. Den ret tilfalder nemlig ejendommenes ejere, der ifølge Lejernes LO sjældent har incitament til at klage over høje vurderinger.

»Det er kun udlejeren, der kan gøre indsigelser, og det er der jo ikke noget incitament til, når omkostningerne kan sendes videre. En udlejer har snarere interesse i en høj værdi, fordi det giver bedre lånemuligheder i banken,« siger cheføkonom i Lejernes LO, Jesper Larsen.

skat

Han fremhæver samtidig, at det ofte bliver overset i debatten, at lejerne også bliver ramt med fuld kraft af den stigende grundskyld.

»Især i hovedstadsområdet fører den stigende grundskyld til huslejestigninger i disse år. Grundskylden kan sagtens føre til betydelige lejestigninger over en årrække. Vi må have ændret loven, så lejerne i den private udlejningssektor får mulighed for at teste de offentlige vurderinger,« siger Jesper Larsen.

Hos Ejendomsforeningen Danmark fastslår cheføkonom Morten Marott Larsen, at udlejere af både boliger og erhvervslejemål kan overvælte den stigende grundskyld til lejerne.

»Men om det rent faktisk sker især på erhvervslejemål, er vanskeligt at sige. For der er meget andet, som også påvirker lejepriserne. Lige nu står der eksempelvis en del erhvervslokaler tomme mange steder, hvilket lægger et nedadgående pres på lejerne,« siger han.

Ejere af andelsboliger betaler ikke ejendomsværdiskat, men alene grundskyld, så de får også en ekstra regning, når vurderingen af grunde stiger.

formand

Berlingske Business har den seneste måned sat massivt fokus på konsekvenserne ved den stigende grundskyld, der i mange kommuner omkring København bliver fordoblet over en tiårig periode.

I Frederiksberg kommune vil grundskylden for en almindelig villa på 140 kvadratmeter komme op på over 100.000 kr. årligt, når stigningerne over en årrække er fuldt indfaset.

Debatten blev intensiveret, da Berlingske Business i begyndelsen af november kunne fortælle om en omfattende rundspørge fra Berlingske Research om grundskylden blandt mere end 2.500 kandidater til kommunalvalget. Her støttede knap 42 procent en vidtgående model med at fastfryse grundskylden i kroner og øre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF), men Skatteministeriet vurderer i en udtalelse via ministeriets presseafdeling, at der er »et sammenfald i interesser mellem ejer og lejer i at få en lav vurdering«.

pix-grundskyld

»Boligudlejere og andre professionelle aktører på ejendomsmarkedet vil i langt højere grad end almindelige boligejere være opmærksomme på betydningen af en vurdering. En sådan aktør vil klage, hvis han ikke er enig i vurderingen. Der er ikke planer om at ændre klageadgangen på dette område,« lyder det i udtalelsen fra ministeriet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen