Berlingske Business

Hver anden har prøvet at betale sort

hvidvask_artikel.jpg
Det er først, når et firma er involveret, at vi finder det uacceptabelt, siger en forsker om danskernes indstilling til sort arbejde. Foto:

Knap hver anden dansker har fået udført sort arbejde. Umuligt at stoppe, vurderer ekspert.

Havemanden stopper plæneklipperen og får stukket to hundredelapper i hånden, og rengøringskonen napper kontanterne, der ligger klar på køkkenbordet.

Danskerne bader i måneskinsarbejde. Hele 46 procent erkender, at de en eller flere gange har fået udført sort arbejde. De fleste gør det for at spare penge, men en del går også uden om skattevæsenet for at slippe for det papirarbejde, der uomgængeligt følger med hvidt arbejde. Det viser en meningsmåling, som YouGov Zapera har foretaget for MetroXpress.

Værdien af det sorte arbejde i Danmark anslås at udgøre 30-50 milliarder kroner om året.
Alligevel mener kun 40 procent af befolkningen, at det udgør et alvorligt problem for samfundsøkonomien, viser målingen. Det overrasker ikke Claus Larsen, forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, som tidligere har undersøgt danskernes forhold til sort arbejde.

»Accepten af sort arbejde er faldet fra 1997 til 2004, men mange opfatter det stadig ikke som amoralsk, fordi de ser det som vennetjenester mellem familie, venner og kolleger,« siger han til MetroXpress og tilføjer:

»Det er først, når et firma er involveret, at vi finder det uacceptabelt. Samtidig ved vi, at accepten af sort arbejde er større, når der er tale om relativt beskedne beløb, mens accepten falder, hvis der er tale om høje beløb som for eksempel 100.000 kroner.«

Fællesskabet falder fra hinanden

Ole Thyssen, professor i filosofi på Copenhagen Business School, kobler danskernes hang til sort arbejde med faldende loyalitet over for det nationale fællesskab og individualisering.

»Den tid, hvor man ikke ville ligge samfundet til byrde, er forbi. Vi er en nation af pragmatikere, der ser på den korte fordel for os selv,« siger han.

Flere er dog begyndt at angive, hvis naboen får udført sort arbejde. Men det sker ikke af hensyn til fællesskabets kasse, men fordi man bliver krænket over, at naboen får en ny carport billigere end en selv, mener Ole Thyssen.

Han vurderer, at det er umuligt at komme det sorte arbejde til livs:

»Det ville kræve, at man udviklede en virkelig stærk loyalitet over for nationen. Men udviklingen går den modsatte vej.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen