Berlingske Business

Grundskyld rammer hårdt i hovedstaden

12BUSPix-forsiden-Business.jpg
Alene på Frederiksberg skal der lige nu betales 42.000 kroner i grundskyld for et typisk parcelhus på 140 kvadratmeter. Men den udgift står til at stige til over 100.000 kroner årligt, når de aktuelle stigninger i grundværdierne er fuldt indfaset. Oven i det skal så også betales ejendomsværdiskat. Foto: Kasper Palsnov

Det er de godt og vel 1,6 millioner skatteydere i Region Hovedstaden, som har betalt langt hovedparten af de senere års store stigninger i grundskylden. En række borgmestre fra Nordsjælland raser over udviklingen, som, de mener, er statens ansvar.

Trods skattestoppet stiger statens indtægter fra grundskyld med ekspresfart og har gjort det lige siden 2001. Men det er i udpræget grad boligejere i hovedstadsområdet, som betaler den markante stigning i grundskylden, der har stået på i mere end 12 år.

Samlet er de offentlige indtægter fra grundskyld skudt i vejret fra 11,9 milliarder kroner i 2001 til 20,9 milliarder kroner sidste år, viser de sidste nye tal på dette område fra Danmarks Statistik. Men af dette beløb kommer mere end ni milliarder kroner fra Region Hovedstaden alene, hvor en tredjedel af landets skatteydere bor. Det betyder, at grundskylden i hovedstadsregionen nu udgør 6.100 kroner per skatteyder mod kun 3.600 kroner i 2001. I resten af landet er grundskylden derimod kun steget fra 2.600 kroner i 2001 til 3.400 kroner i dag. Reelt er forskellen per husejer endnu større, da der er flere villaejere uden for Hovedstaden, og flere lejere og ejerlejligheder især i København.

»Så der er tale om en meget kraftigere stigning per skatteyder i Hovedstaden end resten af landet. Grundskylden er blevet til en ganske betydelig post på den enkeltes budget omkring København. Flere steder er det nu sådan, at folk ikke har råd til at eje eller arve en bolig på grund af den høje grundskyld,« siger Mikkel Høegh, der er seniorøkonom hos BRFkredit.

09BUSGrundskyld.jpg

Husejere får kæmpe regning

Samtidig står det allerede nu klart, at forskellene i grundskyld bliver langt større de kommende år, da der over en årrække skal indfases kraftige stigninger i området omkring København. Det skyldes, at Skats vurdering af grundværdierne i hovedstadsområdet er steget voldsomt, og husejerne derfor står til en kæmpe regning, selv om grundskyldspromillen holdes i ro.

Alene på Frederiksberg skal der lige nu betales 42.000 kroner i grundskyld for et typisk parcelhus på 140 kvadratmeter. Men den udgift står til at stige til over 100.000 kroner årligt, når de aktuelle stigninger i grundværdierne er fuldt indfaset. Oven i det skal så også betales ejendomsværdiskat.

grundskyld

Flere borgmestre fra de store kommuner i Nordsjælland raser da også mod grundskylden og den måde, som det kommunale udligningssystem er skruet sammen på. Det betyder nemlig, at de rige kommuner får mindre i bloktilskud fra staten, hvis deres indtægter fra grundskyld går op. Derfor er det staten, der er den helt store vinder af de senere års udvikling.

Borgmester Hans Toft (K) fra Gentofte siger, at grundskylden burde fryses fast, så den slet ikke kan stige yderligere.

»Den højst tilladte årlige stigning i grundskylden på syv procent er alt for høj. Den burde være nul procent. Hos os er det tilmed sådan, at vi skal betale 22 kroner mere i kommunal udligning, når vi får en ekstra indtægt på 16 kroner i grundskyld. Folk tror ikke, det passer, når jeg siger den slags. Men den er god nok, og det er jo dybt uretfærdigt. Der er nærmest tale om vanvittig lovgivning,« siger Hans Toft.

Han peger også på, at hvis to helt ens familier med samme job og samme antal børn sammenlignes, så vil den jyske familie have et markant større rådighedsbeløb end dem, der bor omkring København.

»Det skyldes, at både boligpriser og boligskatter er markant højere her omkring København. Det tager udligningsordningerne slet ikke højde for,« siger han.

Helt utilstedeligt

Jens Ive (V), der er borgmester i Rudersdal, kalder de senere års eksplosion i grundskylden og modellen for kommunal udligning for »helt utilstedeligt og ude af proportioner«.

»Jeg betragter det som en ekstra beskatning af hovedstadsregionens borgere. Samlet betyder udligningsordningen, at vi alene i Rudersdal sender 1,6 milliarder kroner til andre kommuner uden for hovedstadsregionen i 2014. Hvis vi skulle holde grundskylden i ro i kroner og øre de kommende fire år, ville det koste 330 millioner kroner. Det er 15 procent af vores budget, og det er helt urealistisk.«

Jens Ive tilføjer, at en kommunal skat nu bliver brugt til en statslig finansiering. I praksis går indtægterne fra grundskylden nemlig til staten.

Villabyen omkring Ved Grænsen i det nordøstlige hjørne af Frederiksberg Kommune.

»Man sender blot kommunerne ud som skatteopkrævere. Man skal tilbageføre grundskylden som en kommunal skat, der tilfalder kommunerne,« siger han. Han fremhæver, at den nuværende model bygger på en årlig takstregulering, der forudsætter, at kommunerne opretholder samme skattesatser i procent.

»Vi bliver nødt til at gøre op med den nuværende model, hvor det vil koste os enorme beløb at fastfryse indtægterne fra grundskylden i kroner og øre. Det skyldes, at bloktilskuddet under alle omstændigheder bliver sænket, når kommunens grundværdier stiger. Modellen er på alle måder irrationel,« siger Jens Ive.

Meldingerne fra de nordsjællandske borgmestre kommer, efter at Berlingske Business forleden kunne fortælle om et voksende oprør mod den stigende grundskyld.

I en rundspørge til mere end 2.500 kandidater til kommunalvalget støttede knap 42 procent på tværs af partiskel en model med at fastfryse grundskylden i kroner og øre.

Det blev dog afvist af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der mener, at kommunerne selv må finansiere en nedsættelse af grundskylden, hvis de er utilfredse med udviklingen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen