Berlingske Business

Gennemsnits-danskeren slipper billigt i skat

skatteskilt
Overskrift
Foto:
cepos
Overskrift
Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen. Foto:

Kun de vellønnede danskere beskattes hårdt. Danskere med gennemsnitlige indkomster beskattes lavere end gennemsnittet i OECD.

Der er godt nyt til danskere med lave og gennemsnitlige indkomster. Skiftende regeringer har i de seneste 20 år haft så megen fokus på at lempe deres marginalskat, at det ifølge tænketanken Cepos har bevirket, at marginalskatten for disse indkomstgrupper nu ligger på eller under gennemsnittet i OECD. Derimod ligger marginalskatten for de danskere, der betaler topskat, ni procentpoint over OECDs gennemsnit.

»For de lave og gennemsnitlige indkomsters vedkommende kan man nu se, at skiftende regeringer siden Poul Nyrup i 1993 har haft kraftig fokus på at sænke marginalskatten for de lave og mellemhøje indkomster. Så vi er gået fra meget høje marginalskatter i bunden til de store fald, som vi ser effekten af nu,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, der har som erklæret mål at få afskaffet topskatten.

»For topskatteydere liger vi langt over OECD-gennemsnittet, så udfordringen i vores skattesystem er topskatten,« siger Mads Lundby Hansen.

Han har beregnet, at en fjernelse af topskatten vil bringe marginalskatten for de vellønnede - hvilket er defineret som 167 pct. af gennemsnitsindkomsten - ned på niveau med USA og under niveauet i Storbritannien og Tyskland. han erkender, at de nævnte lande ikke har de samme velfærdsydelser inkluderet i skatteregnskabet. Men han mener alligevel, at regningen er overkommelig.

»Hvis man fjerner topskatten, så koster det cirka 7,3 mia. kr. ud af et samlet udgiftsbudget på 1.000 mia. kr. De kan relativt nemt findes - Helle Thorning fandt for få måneder siden 8 mia. kr. til lavere skat,« siger cheføkonomen, som kalder det tosset ikke at gøre det.

Cepos mener, at det vil øge produktiviteten af fjerne topskatten, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde mere for at få en bonus, forfremmelse, osv.

»Det bliver også mere attraktivt at arbejde flere timer, ligesom det bliver mere attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, der giver en højere løn. Endelig bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked, hvilket også vil øge produktiviteten,« mener Mads Lundby Hansen.

Cepos deler sin holdning om en afskaffelse af topskatten med Liberal Alliance, som i Berlingske netop har lanceret et yderligere forslag om at lempe skatten ved at forøge det eksisterende bundfradrag til 84.000 kr. om året samt indføre et yderligere fradrag på det samme beløb.

»Jeg hæfter mig ved, at LA tidligere har foreslået at fjerne topskatten. Så derefter er der ræson i et højere beskæftigelsesfradag, så det bliver mere attraktivt for personer med lave indkoster at tage et job. Det vil øge tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarkedsmarkedet, og det vil sætte 10.000 flere mennesker ind på arbejdsmarkedet,« vurderer Mads Lundby Hansen.

Ifølge hans tal er den danske marginalskat for personer med lave indkomster, 67 pct. af gennemsnittet, på 40,9 pct. svarende til gennemsnittet i OECD. For gennemsnitsindkomsten ligger marginalskatten på 42,3 pct. og dermed lidt under OECD-gennemsnittet på 44,2 pct.

For personer med høje indkomster, hvilket vil sige 167 pct. af gennemsnitsindkomsten, ligger den danske marginalskat på 56,1 pct. og ca. 9 procentpoint over OECD-gennemsnittet på 46,8 pct. For de høje lønninger på 200 pct. af gennemsnittet vil en fjernelse af topskatten sende Danmarks marginalbeskatning ned på den 9. laveste marginalskat i OECD - lidt under niveauet i USA og Estland og lidt over niveauet i Schweiz..

De seneste 20 års skattereformer har sænket marginalskatten med fokus på de lave indkomster gennem bl.a. øget jobfradrag og forhøjelse af bundgrænsen for mellemskatten. Marginalskatten for personer med lave indkomster er reduceret fra 50,6 pct. i 1993 til 40,9 pct. i 2012. Marginalskatten for personer med gennemsnitsindkomster er reduceret med hele 16 pct.point fra 58,2 pct. i 1993 til 42,3 pct. i 2012. For personer med høje indkomster er marginalskatten siden 1993 reduceret fra 68,7 pct. til 56,1 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen