Berlingske Business

De rige vinder – de fattige taber

velstand_HalldorKolbeins_artikel.jpg
De, der har, skal mere gives... En skattereform kan medføre større velstand til de velhavende og knap så meget mere i posen til de lavtlønnede. Foto:

Det gælder om at have en høj løn og en lav gæld, hvis man vil have mest muligt ud af Skattekommissionens forslag til en skattereform.

Danskere med høje indkomster og lav gæld – typisk de lidt ældre – vinder stort på Skattekommissionens forslag. Omvendt er lavtlønnede med høj gæld – typisk de lidt yngre – de store tabere.
Det er konklusionen, efter Børsen i går kunne løfte sløret for dele af Skattekommissionens udspil, som først skulle have set dagens lys i starten af februar.
Hvis de lækkede informationer holder vand, vil højtlønnede få størst gavn af en sænkning af personskatten til 40 procent i bunden og 54 procent i toppen.

Artiklen fortsætter under billedet
ScreenShot173.jpg

Det betyder, at en velhavende familie med en husstandsindkomst på 1,5 millioner kroner og et fastforrentet seks procents obligationslån på 2,2 millioner kroner får skattelettelser på 54.000 kroner i forhold til i dag.

Omvendt må den typiske LO-familie med en husstandsindkomst på 635.000 kroner og en gæld på 1,2 millioner kroner nøjes med en besparelse i skatten på 630 kroner i forhold til i dag.
»Det viser, at en typisk LO-familie får væsentligt mindre ud af ændringerne end den vellønnede direktørfamilie. Og forskellen forøges, hvis LO-familien samtidig sidder med en stor gæld,« siger partner i KPMG, Erik V. Petersen.

Artiklen fortsætter under billedet
ScreenShot172.jpg

 
Det vil medføre, at forslagene, som de er beskrevet i Børsen, vil øge generationskløften. Danskere lidt oppe i årene har typisk afdraget størstedelen af deres boliggæld. En sænkning af rentefradraget gør derfor ikke så ondt.
Unge boligejere i klemme

For yngre familier, som netop har bevæget sig ud på boligmarkedet, er der risiko for, at det ikke bare kommer til at gøre ondt – det kan vise sig at være fatalt.
Lektor på Copenhagen Business School, Jens Lunde, forudser nemlig, at en lang række personer med stor boliggæld kan komme i klemme, hvis rentefradraget sænkes.
Danskere, som bor i lejebolig, vil få gavn af mindre skat på arbejde. Samtidig bliver de ikke ramt af et lavere rentefradrag i samme grad, fordi den største gældspost i danske familier typisk vil være boliggælden.
Så vinderen af Skattekommissionens forslag er den højtlønnede, som bor til leje eller har en lav gæld. Hvis han samtidig bor tæt på sit arbejde, så han ikke rammes af det lavere kørselsfradrag og de øgede afgifter på olie, kan han godt gå en cru op, når det daglige glas rødvin indtages om aftenen. Omvendt taber de unge, nybagte husejere med stor gæld og relativt lave lønninger. Ligger huset langt fra arbejdspladsen, er det helt skidt.
Læs også: Hvem får gavn af en skattereform?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen