Berlingske Business

Danskerne vil have lige ret for samboende

Det er uretfærdigt, at samlevende par som følge af kontanthjælpsreformen skal forsørge hinanden, uden at de som gifte par får samme mulighed for skattefradrag som gifte. Det svarer et flertal af danskerne i en ny måling.

Knap 74 procent af danskerne mener, at loven skal ændres, så samlevende får ret til at benytte samme skattefradrag som gifte par. Det viser en måling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Fra årsskiftet skal ugifte par, der bor sammen og modtager kontanthjælp, som følge af kontanthjælpsreformen forsørge hinanden. Dermed sidestiller regeringen de ugifte med gifte par, som har været omfattet af den gensidige forsørgerpligt i årtier.

Den nye ligestilling rækker imidlertid ikke ind på skatteområdet, da de ugifte ikke som de gifte par får ret til at udnytte en ægtefælles personfradrag, hvis ægtefællen ikke selv kan udnytte det.

Det kan ifølge Jyllands-Posten give op til 16.000 kroner efter skat til det gifte par.

Formand for foreningen Danske Familieadvokater Helle Larsen opfordrer politikerne til at sidestille de to samlivsformer også i forhold til skattefradrag.

»Målingen viser jo, at der i befolkningen er en opfattelse af, at det at være samboende uden at være gift er det samme som at være gift og bo sammen. Det er på tide, at politikerne laver en egentlig ligestilling, både på skatteområdet og i arveretten,« siger hun til avisen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, at meningen med kontanthjælpsreformen ikke er at sidestille de to samlivsformer »helt generelt«, og at regeringen ikke har aktuelle planer om at give de samlevende par samme skattefordele.

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at ændringerne kan få stor betydning for familiernes økonomi, men alle er sikret forsørgelse, der som minimum svarer til to personer på kontanthjælp,« siger ministeren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen