Berlingske Business
09:35Storbank hæver Novo-kursmål

Vild vækstplan skal fremtidssikre dansk ingeniørperle

11BUSNiras-1-142019.jpg
Niras’ administrerende direktør, Carsten Toft Boesen, vil tredoble væksten i Niras de ­kommende år. Her er han på en byggeplads i det nordlige ­København. Foto: Niels ­?Ahlmann Olesen

Sammen med kanonregnskab lancerer det historiske danske ingeniørfirma Niras en storstilet plan, der skal sikre firmaet tocifret vækst blandt andet gennem opkøb. Selskabet skal blive endnu større, hvis det skal fortsætte i dets nuværende form, lyder det fra topchef.

Hvis Niras-topchef Carsten Toft Boesen var en general på en slagmark, ville han være i gang med at føre sin bataljon ind i et historisk vigtigt slag om store erobringer af lukrative landområder.

For på ryggen af et særdeles godt regnskab skal væksten i den verdensomspændende ingeniørvirksomhed Niras nemlig tredobles de kommende år. Hidtil har selskabet, der laver løsninger på alt fra miljøområdet til store byggeprojekter, ligget på mellem fem og ti procents vækst, men nu skal der skrues gevaldigt op for at sikre selskabets fremtid, fortæller Carsten Toft Boesen.

»Vi er lykkedes med at vokse med omkring fem procent. Men nu skal vi skifte gear og komme i vækstmode, så vi kan tredoble væksten. Vi vil have tocifrede vækst­rater – 15 procent vil være godt,« siger han.

Niras

I regnskabet for 2015 kan virksomheden præstere en omsætning på 1,3 milliarder kroner og et overskud efter skat på 36,2 millioner kroner. Dermed er der allerede godt gang i hjulene hos Niras, der siden 2012 har mere end tredoblet resultatet efter skat.

Når Carsten Toft Boesen alligevel har fundet de store vækstplaner frem, skyldes det, at Niras skal være større for virkelig at kunne gøre sig gældende.

For at blive en interessant spiller for Niras’ kunder og på jobmarkedet, er virksomheden nødt til at vokse lige så hurtigt som resten af branchen, lyder det fra Carsten Toft Boesen.

»Vi er rimeligt store i Danmark og repræsenteret mange steder, men går vi til Sverige og Norge og ud globalt, er der steder, hvor vi har en for lille kritisk masse. Både i forhold til at opretholde et stærkt fagligt miljø og i forhold til at være en troværdig løsning for nogle af vores kunder,« siger han.

Københavns Universitet fyrer forskere og undervisere RB Plus Hv

I Danmark er Niras blandt de største rådgivende ingeniørfirmaer, og på europæisk plan indtager virksomheden en 66.-plads over Europas 300 største ingeniørfirmaer ifølge en undersøgelse fra Svensk Teknik och Designs (STD).

De store planer om at få Allerød-virksomheden til at sprede sig endnu mere ud på verdenskortet skal lykkes gennem to tredjedele organisk vækst. Den sidste tredjedel skal sikres ved at punge ud og købe interessante selskaber.

Muskler til opkøb

Virksomheden har allerede en håndfuld opkøbsmuligheder i kikkerten, og i virksomhedens pengetank ligger i omegnen af 150 millioner kroner, der kan bruges til at opkøbe ingeniørforretninger de steder, hvor der skal satses.

»Vi har i hvert fald noget krudt til at realisere vækstambitionerne. Spørgsmålet er så, om vi kan finde de rigtige opkøbsmulig­heder,« siger Carsten Toft Boesen.

FILE GERMANY ECONOMY SIEMENS

Virksomheden har allerede hul på vækststrategien med opkøb af virksomheden ENSI i Norges hovedstad, Oslo. I Danmark blev det aarhusianske ingeniørfirma Aaen en del af Niras kort før jul.

Et af de steder, der er markeret med en knappenål i Carsten Toft Boesens slagplan, er Sverige. I september blev FM Konsulterna med hovedsæde i Göteborg opkøbt, og kort før jul erhvervede selskabet sig Indevelop, der er en af Sveriges største aktører inden for udviklingsprojekter. Niras har været på det svenske marked siden 2008, hvor forretningen gik skævt især på grund af den finansielle krise, hvor mange virksomheder smækkede pengekasserne i. I dag er det dog den mest givtige afdeling af Niras sammen med afdelingen for udviklingsprojekter i u-lande.

»For blot tre år siden havde vi underskud i Sverige, nu leverer de svenske enheder de største overskud per medarbejder,« siger Carsten Toft Boesen.

businessman goes along a corridor at modern office

Senest har virksomheden sikret sig en stor rammeaftale med Sveriges Geologiska Undersökning (SGU). Tidligere i år er der vundet to forskellige rammeaftaler med Trafikverket og en med Post Nord. Dermed er vejen banet for endnu flere offentlige storkontrakter, såkaldte rammeaftaler, som mange af de rådgivende ingeniører vil give deres bedste lommeregner for at få fat i.

Stille liv

Virksomheden blev stiftet for 60 år siden af civilingeniør Jørgen Kristian Nielsen og Konrad von Rauschenberger, som flygtede fra Ungarn under Anden Verdenskrig. Nielsen og Rauschenberger blev til Niras, og i dag er selskabet, der er ejet af Niras Fonden og medarbejderne, umulige at komme udenom, når man kigger på danske ingeniørfirmaer. Alligevel er det med at slå armene ud og fortælle bredt om de store planer ikke Niras’ og topchefen Carsten Toft Boesen foretrukne fremgangsmåde.

»Vi foretrækker at kommunikere til potentielle medarbejdere og kunder mere end at tale bredt om vores aktiviteter,« siger den geologuddannede Toft Boesen, der har været i Niras halvdelen af selskabets levetid og de seneste 15 år som topchef.

Stock exchange graph background

Han forklarer, at det sjældent er brandet Niras, der giver dem et salg i bogen, men mere de enkelte medarbejdere. Derfor er netop rekruttering af de rigtige folk af­gørende, hvis vækstambitionerne skal lykkes.

»Spørger man vores kunder, hvorfor de har Niras, vil de sige, at det er fordi, vi har Søren ansat. De vil sjældent sige, at det er Niras, der er fantastisk, selv om jeg godt kunne tænke mig det,« siger Carsten Boesen Toft.

Niras har på koncernplan over 1.400 medarbejdere. På miljøområdet er der over 200 medarbejdere i Danmark.

Løven retter opkøbskanonen mod USA - 1

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen