Berlingske Business

Svenske virksomheder holder vejret: Nyt kæmpelæk rammer erhvervseliten i aften

GS
Et nyt læk om skattely, der skulle være endnu større end Panama Papers, rammer en række avisforsider i aften. Ifølge svenske medier skulle flere af erhvervslivet topfolk i Sverige blive ramt. Foto:

Endnu et skattelylæk, der skulle være større end de berømmede Panama Papers, bliver offentliggjort i aften. Ifølge svenske medier bliver toppen af erhvervslivet ramt i Sverige, men også i Danmark er der afsløringer på vej.

Klokken 19.00 søndag aften åbner en gruppe internationale medier sluserne og offentliggør, hvad der formentlig af det største læk af dokumenter fra et skattelyland nogensinde. Ifølge flere svenske medier, herunder Dagens Industri, skulle det samlede læk være af en sådan størrelse, at det får de ellers berømmede Panama Papers, der omfattede 11,6 mio. dokumenter, til at blegne.

I Sverige er det public service kanalen SVT, der har arbejdet med dokumenterne, som kanalen har fået indsigt i gennem det internationale journalistnetværk ICIJ, der også var instrumental i afsløringen af Panama Papers. Det er TV-stationens anerkendte program for undersøgende journalistik »Uppdrag Granskning«, som bringer historien.

»Sporene leder til Sveriges erhvervslivstop,« skriver udsendelsen i en foromtale.

Billede

Den store mængde data, som ICIJ har fået fat i, stammer fra advokathuset Appleby, som har til huse i Bermuda. I en pressemeddelse har Appleby ifølge Dagens Industri erkendt, at dokumenterne er blevet lækket fra deres kontorer, men selskabet understreget, at man ikke har medvirket til ulovligheder.

Ligesom med Panama Papers vil offentliggørelsen ske på tværs af lande og medier. I Danmark er det Politiken, der har været med i ICIJ-partnerskabet, og avisen skulle også offentliggøre historier på baggrund af det store læk i aften.

Hvad dokumenterne konkret indeholder, er der dog ikke mange oplysninger om. Men hvis dokumenterne er af samme karakter som Panama Papers, så vil de formentlig skabe rystelser langt ud i verden. Informationerne i Panama Papers fik blandt andet Islands statsminister til at trække sig fra sin post, og herhjemme kom storbanken Nordea godt og grundigt i fedtefadet, da det af dokumenterne fremgik, at banken havde lavet nogle meget kritisable forretninger i Panama og med advokatkontoret Mossack Fonseca, som Panama Papers stammede fra.

Det nye læk er det seneste i en lang række afsløringer, hvor medier har fået fingrene i store mængde dokumenter, som man så har delt med internationale kollegaer. De seneste år har der været læk fra banken HSBCs afdeling i Schweiz, fra revisionshuset PwC i Luxembourg og altså fra Mossack Fonseca i Panama. Desuden har internationale medier også skrevet om de såkaldte Offshore Leaks samt Football Leaks. Berlingske har de seneste uger beskrevet, hvordan hvidvaskkontrollen i Danske Bank har fejlet, og disse afsløringer baserer sig på bankdata, som er blevet lækket til Berlingske og delt med flere internationale medier.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen