Berlingske Business
17:42

Sidste prestigekunde dropper hårdt prøvet revisionshus

KPMG
Thomas Hofman-Bang hos KPMG Foto:

Sidste år sagde Mærsk farvel og tak. Nu vil Carlsberg også droppe KPMG som revisor til fordel for PWC. Dermed mister KPMG sin sidste store revisionskunde i top 100-segmentet.

Carlsberg har i mere end ti år haft KPMG til at revidere sine regnskaber, men bryggeriet ønsker nu at skifte revisor til fordel for PWC. Det fremgår af Carlsbergs indkaldelse til generalforsamling.

Carlsberg gennemførte i efteråret en udbudsproces vedrørende bryggeriets revisionsydelser og på den baggrund endte pilen med at pege på PWC.

»PWC var den kandidat, der bedst imødekom og opfyldte udvælgelseskriterierne fastsat i udbudsmaterialet, og samtidig besidder PWC de nødvendige og tilstrækkelige kvalifikationer og kompetencer,« skriver Carlsberg til sine aktionærer om baggrunden for skiftet.

USA

For KPMG er det en sur nyhed, da revisionsvirksomheden nu ikke længere har en eneste profilkunde i det attraktive top 100 –segment blandt landets største virksomheder.

Sidste år mistede KPMG A.P.Møller-Mærsk som kunde, da konglomeratet valgte at fortsætte med PWC som enerevisor efter en periode med to revisorer i skikkelse af PWC og KPMG.

KPMGs CEO, Thomas Hofman-Bang, lægger ikke skjul på, at KPMG gerne ville være fortsat som revisor for Carlsberg.

»KPMG har samlet set været revisor for Carlsberg i over 10 år, og vi ville gerne have fortsat rejsen. Men det er på den anden side også naturligt, at en ny ledelse vælger at sætte et nyt hold. Vi oplever en solid vækst og har fortsat et meget stærkt fundament, hvor vi rådgiver en lang række af Danmarks største virksomheder. Det er ganske naturligt, at det kan variere, hvilke ydelser vi en periode leverer til en virksomhed,« siger Thomas Hofman-Bang.

KPMG har kæmpet for at vinde fodfæste på det danske marked efter, at virksomheden blev udraderet på det danske marked i slutningen 2013 efter et internt kup.

Carlsberg-formand Flemming Besenbacher

KPMGs daværende topchef, Jesper Koefoed, gik i det tidlige efterår 2013 bag ryggen på det internationale KPMG-netværk og planlagde i dybeste hemmelighed en fusion i Danmark med en af KPMGs rivaler, nemlig EY.

EY, hvis danske afdeling i flere år var sakket bagud på det danske marked, tog imod henvendelsen med kyshånd. Jesper Koefoed meldte derpå den danske del af KPMG ud af det globale KPMG-netværk og annoncerede i november 2013 fusionen med den danske afdeling af EY, som han har stået i spidsen for siden 2014, da konkurrencemyndighederne godkendte fusionen.

Mandag: Carlsberg

Tidligere NKT-boss, Thomas Hofman-Bang, blev i 2014 sat i spidsen for genrejsningen af KPMGs danske afdeling, som det internationale KPMG har støttet økonomisk.

Så sent som i sidste uge gjorde KPMG selv status over de forgangne tre år, da virksomheden offentliggjorde selskabets resultat for 2016. Thomas Hofman-Bang opsummerer:

»På mindre end tre år har vi nået en omsætning på 500 millioner og tiltrukket 500 talentfulde medarbejdere. Markedet for professionel rådgivning og services er voksende, og vi forventer en øget efterspørgsel af vores rådgivning på tværs af revision, skat og konsulentrådgivning. EU's game changer (nye regler om hyppigere revisorskift, red.) åbner op for nye forretningsmuligheder for KPMG, og samtidig ser vi en kraftig stigning i efterspørgslen på vores rådgivning på det regulatoriske område inden for skat. Jeg ser derfor flere gode grunde til, at KPMG´s succesfulde rejse fortsætter,« siger Thomas Hofman-Bang.

Dermed er KPMG omsætningsmæssigt tidligere end ventet i mål i forhold til de tidligere udmeldte ambitioner om at nå en omsætning på 500 mio. kr. inden udgangen af 2017.

Revisons- og rådgivningsdelen af KPMG omsatte i regnskabsåret 2015/16 for 370 mio. kr., mens driftsresultat blev et minus på 759.000 kr. Bundlinjen landede på et rundt nul.

I det kommende regnskabsår vil KMPG ifølge meddelelsen “fokusere på at vokse kontrolleret og lønsomt”.

 

SOCCER-EURO/FANS

 

Carlsberg er ikke den eneste top 100-virksomhed, som for nylig har haft sine revisionsydelser i udbud og på den baggrund har bestemt for et revisorskifte. Det samme har både DSV og FLSmidth. DSV har foreslået revisorskifte til PWC i stedet for EY, og FLSmidth ventes på den kommende generalforsamling  at sige farvel til Deloitte til fordel for EY.

SWITZERLAND WORLD ECONOMIC FORUM 2017

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen