Berlingske Business
17:42

Råd fra Kammeradvokaten kostede Skat 144 mio.

12BUSPeer-K-185932.jpg
Peer Kølendorf fejrede med blandt andre sin datter Kathrine Kølendorf, efter at han havde vundet sagen mod Skat i Højesteret. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Erhvervsmanden Peer Kølendorf afslørede under nylig retssag, at det var Kammeradvokaten, der rådede Skat til at udbetale 144 mio. kr. i negativ moms til handelsselskabet Comitel trods mistanke om svindel. Pengene er nu endegyldigt tabt for statskassen.

Det gav genlyd i regering og folketing, da Skat i februar tabte en sag i Højesteret mod erhvervsmanden Peer Kølendorf.

Skat gik ellers efter at gøre ham personligt erstatningsansvarlig for 144 mio. kr., fordi ledelsen i hans tidligere handelsvirksomhed Comitel International svigagtigt havde fået udbetalt negativ moms fra Skat i 2003 og 2004, men Kølendorf blev pure frikendt. Skat kunne altså ikke hente momsmillionerne hos ham, og de 144 mio. kr. er endegyldigt tabt for statskassen.

Nu viser dokumenter, som Kølendorfs advokater gravede frem under retssagen, at det var Kammeradvokaten, der oprindelig rådede Skat til at udbetale de 144 mio. kr. til Comitel. Skat fulgte rådet og udbetalte pengene til trods for, at Skat nærede mistanke om momssnyd i Comitel og andre handelsvirksomheder. Skat frygtede helt konkret, at en række handelsselskaber, herunder Comitel, var i færd med at dræne statskassen.

Partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen er på én gang rådgiver og advokat for Skat. Kammeradvokaten rådede således Skat til at anlægge erstatningssag mod Peer Kølendorf i landsretten og siden anke landsrettens klare frifindelse af ham til Højesteret, og Boris Frederiksen førte sagen for Skat ved begge instanser. Det var altså også Kammeradvokaten, der oprindeligt rådede Skat til at refundere momsmillionerne trods mistanken om momssnyd.

Peer Kølendorf fra Comitel.

Advarsel fra Kammeradvokaten

I 2012 fandt Per Kølendorfs advokat, Tom Kári Kristjánsson fra Plesner, flere fortrolige mødereferater og notater, som viste, at Skat i 2004 havde alvorlig mistanke om, at der foregik systematiseret momssvindel i en række tradingfirmaer, herunder Comitel International. Boris Frederiksen, som er partner hos Kammeradvokaten, sad sammen med Bagmandspolitiet selv med ved flere møder i en arbejdsgruppe i Skats tophemmelige projekt »Gul Feber« om momskarruseller.

»På nuværende tidspunkt ved vi, at statskassen er blevet drænet for ikke under 120 millioner kr. Endvidere står vi over for et nyt sagsforløb, hvor vi kan se, at statskassen på ny må forventes at blive drænet for et 2-cifret millionbeløb,« hedder det i en »situationsrapport« fra arbejdsgruppen fra juli 2004, som Berlingske har set.

I samme situationsrapport blev det diskuteret, om statskassens udbetaling af negativ moms til Comitel International kunne stoppes på grund af svindelmistanken, men det fremgår af rapporten, at Kammeradvokaten advarede mod det: »Kammeradvokaten har gjort opmærksom på, at dette kan medføre et ikke ubetydeligt erstatningskrav mod statskassen,« hedder det i rapporten fra juli 2004.

Ifølge ledende partner hos Kammeradvokaten Tomas Ilsøe Andersen rådgav Kammeradvokaten i 2004 på basis af de oplysninger, der var tilgængelige på det tidspunkt:

»Indholdet af vores rådgivning til SKAT er et internt forhold imellem advokat og klient, men rådgivningen sker naturligvis på baggrund af de på tidspunktet tilgængelige oplysninger,« skriver han i en mail til Berlingske.

pix-Hackere

Ifølge Tomas Ilsøe Andersen blev omfanget af Comitels momssvindel først klarlagt, da bagmandspolitiet kørte en straffesag mod Comitel Internationals tidligere adm. direktør Klaus Ulrik Hansen, som blev idømt flere års fængsel for skyldnersvig:

»Omfanget af Comitels medvirken i svindlen – der er en forudsætning for at nægte fradragsret – blev først klarlagt ved den strafferetlige efterforskning, hvor dom blev afsagt i oktober 2007 ved Københavns Byret,« skriver han.

Pengene pist væk

Peer Kølendorf kalder det »grotesk«, at Skat ikke standsede udbetalingerne af negativ moms til Comitel og dermed afværgede sit tab. Boris Frederiksens råd til Skat var efter Kølendorfs advokats vurdering forkert:

»Lovgivningen giver helt klart mulighed for at tilbageholde negativ moms, hvis der er mistanke om svindel, og det var der til overflod, kan vi se af Skats »situationsrapport«. Det værste, der kunne ske, var, at Skat skulle betale renter af de 144 mio. kr. i tilbageholdelsesperioden,« påpeger Peer Kølendorf med afsæt i materialesamlingen fra sagen i Højesteret.

03BUSschl-ter-andersen-1639.jpg

Men det afviser Tomas Ilsøe Andersen:

»Skat kan som myndighed ikke nægte at udbetale eller tilbageholde krav på negativ moms, medmindre der foreligger en konkret og underbygget mistanke om svindel.«

Da Skat fik stoppet udbetalingerne af moms til Comitel International i december 2004, var det for sent. Virksomheden gik konkurs, da den ikke kunne betale de 144 mio. kr. tilbage, som den skyldte Skat, og dermed var pengene pist væk. Det var så på det tidspunkt, at Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten rådede Skat til at hente pengene hos Comitels hovedaktionær, Peer Kølendorf. Men strategien mislykkedes, da Skat og Kammeradvokaten tabte erstatningssagerne rent i både landsretten og Højesteret.

Kommissionen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen