Berlingske Business

Nul kroner i løn til nyansatte i Waterfront

Lars Poulsen direktør Waterfront
Overskrift
Foto:
 

»Slavekontrakt«, siger juraprofessor om de forhold, nyansatte bliver tilbudt af Waterfront.

Tillykke med dit nye job hos Waterfront Communications. Lønnen er nul kroner om måneden. Til gengæld får du 2,5 pct. af ingenting i pension, du skal selv betale for din computer og telefon, og din arbejdsgiver kan uden varsel sende dig hvorhen i landet, han ønsker.

Sådan er vilkårene for projektledere i det omstridte kommunikationsbureau Waterfront, der for nylig mistede sin kontrakt med DSB, efter at man havde holdt en kritisk journalist travlt optaget med andre opgaver, så han ikke kunne skrive om netop DSB.

Berlingske Nyhedsbureau er kommet i besiddelse af en kontrakt, som nyansatte skal skrive under på, og af den fremgår det blandt andet, at den ansatte først får løn, når vedkommende gennem tre måneder har tjent gennemsnitligt 80.000 kroner pr. måned til virksomheden. Det udløser en månedsløn på 30.000 kroner med mulighed for at stige, hvis man tjener mere til Waterfront.

Berlingske Nyhedsbureau har forelagt kontrakten for en ekspert i ansættelsesret og en faglig konsulent fra kommunikations-området. Begge siger samstemmende, at de aldrig har set noget lignende.

»Det vækker mindelser om en slavekontrakt hvis man skriver under, sælger man sig med hud og hår. Den giver en meget ubehagelig fornemmelse,« siger professor, dr.jur. Ole Hasselbalch fra Aarhus Universitet, forfatter til »Lærebog i ansættelsesret og personalejura«.

»Jeg har set meget, men aldrig en kontrakt som denne. Ingen bør sige ja til at arbejde på de vilkår,« erklærer faglig konsulent Nanna Mielche fra Dansk Journalistforbund.

Ejer og direktør Lars Poulsen fra Waterfront Communications forstår imidlertid ikke kritikken. Han ser kontrakten som en mulighed for, at medarbejderen og virksomheden kan prøve hinanden af.

»Hvis man kan opnå et bestemt omsætningsniveau, så har man evnerne og kvalifikationerne til at blive en god kommunikationsrådgiver og blive i stand til at leve af det,« siger Waterfront-chefen, der afviser beskyldningen om »slavekontrakter«.

Waterfront er ikke et enestående eksempel. I Magisterforeningen og i Kommunikation og Sprog har vilkårene i PR-branchen, der er præget af overskud af arbejdskraft og høj ledighed blandt nyuddannede, længe givet anledning til heftige diskussioner. Ikke mindst, fordi studerende ofte må arbejde gratis for at kvalificere sig til et fast job.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen