Berlingske Business

Norsk revisor sagsøgt for milliardbeløb

pix-troms kraft
Norge har fået sin egen lille Enron-sag, efter der viste sig regnskabsrod i energiselskabet  Kraft & Kulturs tal. Foto:

Ledelsen i det lokale energiselskab i Tromsø er møgsure på deres revisionsselskab efter milliardtab og beskyldninger om regnskabsfusk.

Der er noget, der tyder på, at ledelsen i Troms Kraft ikke mener, at revisionsselskabet Grant Thornton har gjort sit arbejde godt nok. I hvert fald har det Tromsø-baserede energiselskab valgt at sagsøge revisionsfirmaet for intet mindre end 1,8 milliard kroner. Det skriver det norske erhvervssite E24.

Søgsmålet er en udløber af en skandale om energiselskabets datterselskab Kraft og Kultur. Det har vist sig, at der har været "fejl og afvigelser" i datterselskabets regnskabstal, som det bliver formuleret på Kraft & Kulturs norske hjemmeside. Her fremgår det også, at al aktivitet i selskabet stoppede sidste år.

Tidligere har det været fremme, at Kraft & Energis svenske forretning gav trecifrede milliontab i forbindelse med, at energiselskabet måtte levere strøm med underskud, idet det havde vundet ordrer ved at byde meget lavt. Samtidig havde det ikke sikret sig mod prisstigninger.

Ifølge E24 mener det nordnorske moderselskabs ledelse, at den blev ført bag lyset af regnskabsbøger, der ikke havde hold i virkeligheden. Da regnskaberne var revideret af Grant Thornton, forsøger Troms Kraft at hente tabet ind ved at sagsøge revisionsselskabet.

For mens Troms Kraft troede, at Kraft & Kultur var et fremadstormende energiselskab, så var det i virkeligheden insolvent, lyder det det norske energiselskabs konstituerede koncernchef Semming Semmingsen.

"Dette har forledt Troms Kraft til at foretage gentagne kapitalindskud, øge lånene til Kraft & Kultur og stille garantier over for banker. Troms Kraft ville ikke have finansieret Kraft & Kultur, hvis selskabet havde vidst, hvad den reelle situation var," siger den norske koncernchef og tilføjer:

"Derfor er der en direkte årsagssammenhæng mellem det dårlige arbejde, revisoren har gjort, og de økonomiske tab, som Troms Kraft har lidt."

Den omfattende talgymnastik i Kraft og Kultur kom til overfladen i efteråret 2011. Efterfølgende har moderselskabet måttet hælde næsten to milliarder kroner i Kraft & Kultur for at undgå en konkurs. Det, mener energiselskabet altså, ville have været unødvendigt, hvis revisionsselskabet havde gjort sit arbejde ordentligt.

Troms Kraft vurderer ifølge E24, at det kan tage mellem tre og fem år, før den komplicerede sag ender i retten. Revisionsselskabet Grant Thornton afviser alle beskyldninger og siger, at det flere gange rapporterede om mangler i den interne kontrol i Kraft & Kultur - men at advarslerne blev overhørt af ejerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen