Berlingske Business

Kammeradvokaten kan miste op til 70 mio. kr. i omsætning fra staten

20BUSPix2-Tomas-Ilsoee-Ande.jpg
»Vi tilpasser altid forretningen, når det er nødvendigt,« siger Tomas Ilsøe Andersen, managing partner hos Kammeradvokaten, efter regeringens beslutning om at skrue ned for statens forbrug af landets formentlig største advokatfirma. Arkivfoto: Linda Kastrup

Regeringen vil både hjemtage og konkurrenceudsætte opgaver fra Kammer­advokaten. Men det bliver i mindre omfang, end der først var lagt op til. De største forandringer sker på skatteområdet.

I oktober varslede regeringen et fundamentalt opgør med Kammeradvokaten, som er næsten eneleverandør af juridiske ydelser til staten. Ifølge minister for offentli­g innovation Sophie Løhde (V) lå der potentielt Kammeradvokat-opgaver for 200 mio. kr. på vippen.

Det er nu endt med ændringer, som samlet kan koste Kammeradvokaten omsætning for op til anslået 70 mio. kr. Hvorfor det er endt med et mindre radikalt opgør med statens advokat end først bebudet, fremgår ikke af Sophie Løhdes mailsvar til Berlingske. Men det kan hænge sammen med, at det også fremover kun er Kammeradvokaten, som fører retssager for Skat for cirka 100 mio. kr. om året.

Til gengæld ligger det i kortene, at regeringen vil forsætte med at reducere brugen af Kammeradvokaten. Ikke mindst på skatteområdet.

»Vi tager nye og væsentlige skridt til at få bedre styr på forbruget af Kammeradvokaten og sikre sund konkurrence om opgaverne. Beslutningen om at tage opgaver hjem er endnu et væsentligt skridt i retning af få en bedre balance mellem at bruge statens egne juridiske kompetencer og købe dem af dyre advokatfirmaer,« skriver Sophie Løhde.

Capinordic Bank i Østre Landsret

Udbud, kontrakter og skat

Regeringen har besluttet at hjemtage opgaver for 22 mio. kr. fra Kammeradvokaten, primært vedrørende udbud og kontrakter. Oven i det har regeringen besluttet at konkurrence­udsætte advokatopgaver i forbindelse med Skats konkurssager. Det drejer sig om Kammeradvokatens forberedelse af konkurssager for Skat, som formentlig giver en omsætning for Kammeradvokaten på højst ti mio. kr. om året. Og så drejer det sig om gennemførelsen af Skats konkurssager ved landets skifteretter, hvor Skat årligt køber advokatbistand for 150-200 mio. kr. fra flere advokatfirmaer. Heraf tegner Kammeradvokaten sig formentlig for mindre end 40 mio. kr. om året.

Samlet kan Kammeradvokaten altså miste op til anslået 70 mio. kr. i årlig omsætning, men virksomheden har omvendt mulighed for at vinde de opgaver tilbage, der kommer i udbud.

Til sammenligning besluttede regeringen i 2016 at konkurrenceudsætte opgaver fra Kammer­advokaten for 55 mio. kr. Nogle af disse opgaver løses nu af advokatfirmaerne Bech-Bruun og Horten.

Ny model for konkurssager

Kammeradvokatens reaktion på regeringens beslutning er kortfattet.

»Forrige år omfattede varslingen opgaver for kr. 55 mio., og sidste års varsling fjerner også betydelig omsætning,« siger managing partner Tomas Ilsøe Andersen, Kammeradvokaten.

For virksomheden skaber det selvsagt usikkerhed om fremtiden, men om det kan koste job er uvist.

»Vi tilpasser altid forretningen, når det er nødvendigt,« siger han.

Med beslutningen om at konkurrence­udsætte gennemførelsen af Skats konkurs­sager lægger regeringen samtidig op til en ny måde at udpege kuratorer på, der vil tilgodese advokater rundt om i landet og sikre en ensartet praksis i Skats konkurssager.

»Vi sikrer fuld gennemsigtighed og lige muligheder, også for lokale advokater, for at byde ind på de mange hundrede konkurssager, som Skat har hvert år,« siger Sophie Løhde.

Det overvejes at foretage geografisk opdelte udbud, hvor Skat får et antal leverandører at vælge imellem.

Formelt er det landets skifteretter, der udpeger kurator, så derfor skal Justitsministeriet være med til at lave den nye model.

Skatteministeriet har længe tegnet sig for broderparten af statens udgifter til Kammeradvokaten. I 2016 løb det op i 200 mio. kr., eksklusive de konkurssager, hvor Kammer­advokaten er kurator. Men sådan skal det ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke blive ved med at være.

»Personligt ser jeg helst, at udgifterne (til Kammeradvokaten, red.) udelukkende går til retssagerne, hvor det jo giver mening af have én bestemt advokat. Derfor er det min klare forventning, at skattevæsenet kommer til at bruge Kammeradvokaten betydeligt mindre fremover end i de seneste år,« skriver han i et mailsvar.

Regeringen venter, at der med øvelsen i første omgang kan spares mindst 10-15 mio. kr. Oveni kommer ventede besparelser med en ny model for Skats konkurssager.

23BUSPix3-Tomas-Ilsoee-Ande.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen