Berlingske Business

Højesteret freder selv dårlige revisorer

fwe
Kan du huske IT-Factory-skandalen, svindelsagen i Memory Card eller hvad med finanskrisens grimme sager med Roskilde Bank og EBH Bank, og var der i øvrigt ikke noget med et pludseligt krak i en bank i Tønder? Foto:

Kan du huske IT-Factory-skandalen, svindelsagen i Memory Card eller hvad med finanskrisens grimme sager med Roskilde Bank og EBH Bank, og var der i øvrigt ikke noget med et pludseligt krak i en bank i Tønder?

Forskellige sager javist, nogle med svindel og humbug, andre med dårlig ledelse og andre igen, hvor kontrollen ved revisionen har snorksovet i timen. For nu at sige det mildt. Dog har disse sager et helt bestemt fællestræk – det tager pokkers lang tid at rydde op, ofte 10-15 år, og så koster det en bunke penge i advokatsalærer og oprydningsgebyrer, som kan være svære at forstå.

Op til påskeferien kom der en skelsættende afgørelse fra Højesteret, som meget forenklet sagt kan få den konsekvens, at hele eller stort set hele revisorstanden generelt går fri af erstatningskrav, nogle af dem i milliardklassen, som følge af krak, finanskrise og det der er værre. Uanset hvor dårligt revisorarbejdet præsenterer sig. Bundlinjen må være, at bevisbyrden er så svær at løfte ved den højeste ret, at revisorer kan tørre sveden af panden og slippe for at betale disse milliardkrav.

Afgørelsen fra Højesteret kom fredag den 27. marts 2015 med overskriften »Revisorer og bestyrelsesformand frifundet for erstatningskrav på 100 mio. kr.«

Det var lige op til Palmesøndag og dermed påskeferien, og derfor fik afgørelsen ikke voldsom gennemslagskraft i medierne. Det blev mest til et »nå« og afgørelsen taget til efterretning. Højesteret er jo pr. definition den højeste ret, og derfor kan afgørelserne herfra ikke diskuteres. Men derfor kan man som lægmand da godt undre sig, og også tillade sig at spørge, om Højesteret nu også er helt på omgangshøjde med, hvad der foregår i erhvervslivet. Ultimativt er det selvfølgelig spørgsmålet, om vi i Danmark har en lovgivning, der passer til nutidens erhvervsliv. Og det er som bekendt en sag for politikerne på Christiansborg.

08BUSAnna-Purchas.jpg

Den konkrete sag handler om svindelen og det senere krak i Århus-virksomheden Memory Card, der havde John Trolle Rasmussen som topchef og hovedaktionær. Denne IT-virksomhed ramlede sammen helt tilbage i 2001, og John Trolle fik senere både fængsel i seks år og bøde i hundrede millioner kroners klassen som følge af bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Stort set alt var grimt at skue i Memory Card, og derfor kom selvfølgelig også selskabets to revisorer, Ernst & Young og PwC, i skudlinien. Kuratorerne i Memory Card-boet krævede erstatning på 100 mio. kr. fra revisorerne.

Der er generel enighed om, at revisor-arbejdet i Memory Card var ekstremt dårligt med en række »ansvarspådragende fejl«. Så dårligt faktisk, at revisorerne i Revisornævnet blev idømt disciplinærbøder på 150.000 kr. for »gentagne tilsidesættelser af god revisorskik«, fordi revisorerne havde givet blanke påtegninger, selv om revisorerne var fuldt opmærksomme på behovet for at udvise agtpågivenhed, som det udtrykkes. Der var altså fra revisorernes side begået meget grove fejl. Og revisorerne blev da også dømt med piber og trommer ved landsretten. Den afgørelse blev anket til Højesteret.

CBS

Og så er vi fremme ved kernen i denne sag. Også Højesteret konstaterer, at der er begået grove fejl fra revisorernes side, men med hensyn til erstatningsspørgsmålet så afviser Højesteret, at der er en såkaldt årsagssammenhæng. At det dårlige revisorarbejde således har haft nogen betydning for krakket og tabet for kreditorerne. Den bevisførelse er ikke løftet, mener altså Højesteret, og så er revisorerne blevet frifundet. Der skal således være en klokkeklar sammenhæng mellem de konstaterede fejl og det konstaterede tab.

Det stiller spørgsmål til, om revisorerne i IT-Factory og revisorerne i de mange krakkede banker med denne dom fra Højesteret nu kan ånde lettet op. Om bevisførelsen ifølge den nuværende lovgivning og derfor nugældende jura er så svær at løfte, at den i realiteten bliver umulig at løfte. Er det en realitet kan man passende gå skridtet videre og stille spørgsmålet om, hvad vi så i grunden skal med revisorerne. Når revisorerne således ikke har ultimativt ansvar, jamen hvad er så revisors arbejde værd? Og hvad er i grunden revisorpåtegningen værd?

USA

I forbindelse med Genan-skandalen har revisionshuset Deloitte – ganske overraskende – valgt at indgå et forlig med storaktionæren i Genan og bankkreditorerne. Det er ikke bekræftet, hvad Deloitte har betalt for at indgå dette forlig, men det menes at være i størrelsesorden 300 til 400 mio. kr. Deloitte erkendte dårligt revisorarbejde i Genan, fyrede Deloitte-partneren på denne opgave og har altså erkendt skyld uden at blive udstillet i retten.

Snart kommer også OW Bunker-skandalen rullende, og igen vil også revisorerne komme i fokus. Så ja, grimme pletter som følge af dårligt revisionsarbejde ridser alvorligt i imagelakken, men skal man tolke Højesterets afgørelse i Memory Card-sagen behøver revisorerne ikke gå og frygte for de milliardstævninger, som de givetvis bliver præsenteret for. Et er en stævning, noget ganske er den endelige bevisførelse og endelige afgørelse i retten.

Set udefra kan det overraske, at juraen i landsretten og juraen i Højesteret ser så forskelligt på den samme sag. Det konsoliderer ikke ligefrem den generelle retsopfattelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen