Berlingske Business

Hellerup Finans endevendt af sin nye revisor

25BUSPix1-Torben-Jensen-Hel.jpg
Flere medarbejdere fra revisionsselskabet EY har været med til at undersøge Hellerup Finans med erhvervsmanden Torben Jensen i spisen, inden der blev sagt ja til opgaven som revisor. Arkivfoto: Erik Refner

Det omstridte investeringsselskab Hellerup Finans måtte stå skoleret for EY, inden revisions­selskabet sagde ja til at revidere investeringsselskabet med erhvervsmanden Torben Jensen i spidsen.

Det hører til sjældenhederne, at en revisor stempler ud før tid. Men det var, hvad der skete for det omstridte investeringsselskab Hellerup Finans før jul. Revisionsselskabet BDO tog sit gode tøj og gik. Det var derfor ventet med spænding, hvilken revisor der mon skulle tage over i det stærkt kritiserede investeringsselskab.

Torben Jensen, Hellerup Finans

I sidste uge valgte Hellerup Finans EY som selskabets nye revisor på en ekstraordinær generalforsamling. Et velrenommeret og respekteret revisionsfirma, som tilmed er blandt landets største, havde takket ja til at revidere Hellerup Finans, som har fået massiv medieomtale. Og det ikke af den gode slags.

Kritikken er gået på meget optimistiske vurderingsberetninger af fire af Hellerup Finans’ porteføljeselskaber. Beretningerne mangedoblede værdien af de fire selskaber, som Hellerup Finans havde formidlet til sine kunder.

ey

Det er også kommet frem, at Hellerup Finans havde pyntet sig med lånte fjer ved at påstå, at Matas var blandt kunderne, da firmaet sidste år solgte aktier i datterselskabet Rovsing Group til private investorer. Det passede bare ikke.

BDO opsummerede selv sin begrundelse for at fyre Hellerup Finans som revisor i en redegørelse til Erhvervsstyrelsen fra december således: »Årsagen til vores fratrædelse som revisor ... før hvervets udløb er begrundet i, at BDO føler sig misbrugt i kommercielt øjemed af ledelsen i Hellerup Finans. Blandt andet har Hellerup Finans uden vores viden og medvirken brugt BDOs navn i salg og markedsføring af en række investeringsprodukter,« skrev BDOs administrerende direktør Stig Holst-Hartwig. BDO var frem til december 2015 revisor for 53 selskaber i Hellerup Finans-koncernen.

Kigget efter i sømmene

Så hvordan kunne et velrenommeret revi­sionsfirma som EY sige ja til at revidere Hellerup Finans? Ja, det skete da heller ikke uden at gå Hellerup Finans nøje efter i sømmene.

»Vi har grundige procedurer for kunde­accept. Og når der har været sådan en mediedækning, og når den tidligere revisor fratræder, er det kun en anledning til at være endnu mere grundig i den procedure. Vi har haft en meget detaljeret dialog med selskabet om både, hvad vi har læst og hørt, men også om planerne for fremtiden,« siger Michael Basland, kommunikationschef hos EY.

BM

Dialogen er foregået med blandt andet finansmanden Torben Jensen, som sammen med sin hustru kontrollerer Hellerup Finans.

BDO-exit gransket

Da BDO smækkede med døren, smed BDO samtidig den partner på porten, som havde bistået Hellerup Finans med de meget optimistiske vurderingsberetninger. Begge dele har EY interesseret sig for.

»Det er usædvanligt, at en revisor går før tid. Men det er endnu mere usædvanligt, at en revisor skiller sig af med en partner, så begge dele har givet anledning til at spørge grundigt ind til de forhold,« siger Michael Basland.

15BUSTorben-Jensen-Hellerup.jpg

Han fortæller, at flere EY-folk har været involveret i undersøgelserne af Hellerup Finans.

»Det er ikke bare en enkelt person, der tager ud og afgør det. Der er mange inde over sådan noget. Både revisorer og flere folk fra vores risikoafdeling har været ind over,« siger Michael Basland.

Siden jul har Hellerup Finans fået påbud og påtaler af Finanstilsynet efter en gennemgang af selskabets risikostyring og compliance-funktion efter et kontrolbesøg i oktober 2015.

hellerup finans

Men allerede da EY var i dialog med Hellerup Finans om revisionsopgaven, tog Hellerup Finans skridt til forbedringer på netop de punkter. Selskabet meddelte i midten af december, at selskabet havde gennemgået sin compliance-funktion og efterfølgende opgraderet den.

Eksempelvis ved at ansætte en risk manager og en chefjurist og beslutte at bruge flere ressourcer på ekstern com­pliance-bistand. Det er beslutninger, som er indgået på den positive side i EYs beslutning om at sige ja til opgaven.

»Vi har bemærket, at Hellerup Finans har besluttet en række forbedringstiltag, som vil gøre dem mere robuste i forhold til compliance og risikostyring,« siger Michael Basland.

Torben Jensen, Hellerup Finans

Hellerup Finans blev i sidste uge politianmeldt af Finanstilsynet for at overtræde prospektpligten og for at mangle tilladelse til at handle værdipapirer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen