Berlingske Business

G4S fratages fodlænkekontrakter i England

fodlænke
Foto:

Den dansk-britiske sikkerhedskoncern G4S er, sammen med konkurrenten Serco, blevet frataget kontrakterne omkring elektroniske fodlænker i England.

Det sker efter en større skandale, der har rullet i år, hvor det kom frem, at G4S og Serco i en årrække har taget penge for fodlænker til folk, der enten var i fængsel, og derfor ikke havde fodlænker, samt folk, der var døde, og derfor i sagens natur ikke havde behov for en fodlænke.

Det skriver BBC på sin hjemmeside.

Kontrakten bliver overført til selskabet Capita, der fortsat vil bruge G4S' og Sercos udstyr. Det er i første omgang et midlertidigt skifte, men Capita vil byde ind for at blive den nye permanente kontraktholder.

Det britiske bagmandspoliti er i gang med at undersøge G4S' involvering i sagen, og Serco har blandt andet måttet nedjustere forventningerne til hele året på grund af sanktionerne mod selskabet.

I slutningen af november offentliggjorde G4S resultaterne af en ekstern undersøgelse foretaget oven på skandalen.

- Undersøgelsen har bekræftet, at G4S i visse tilfælde fejlagtigt betragtede sig selv som værende kontraktligt berettiget til at fakturere for overvågningsservices, når udstyret ikke var blevet tilpasset eller var blevet fjernet, skrev G4S blandt andet.

Den erkendelse medførte, at G4S tilbagebetalte 23,3 mio. pund til staten i form af kreditnotaer for fejlagtige faktureringer i forbindelse med fodlænkekontrakter i perioden 2005 og frem til maj 2013.

Det blev dog understreget, at tilbagebetalingen ikke nødvendigvis svarede til det erstatningskrav, myndighederne kan ende med at sende til G4S.

G4S' aktier falder 1,6 pct. til 22,72 kr. i København, mens den britiske notering dykker 1,5 pct. til 256,40 pence. Serco-aktien falder med 1,7 pct. til 437,10 pence.


Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen