Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Fusion skaber dansk rådgivergigant

Billede
Tyrkisblå plastikkyllinger agerer prøvekaniner i en maskine, der med ultralyd og damp kan desinficere en slagtekylling på 1,2 sek. SonoSteam-teknologien, der er udviklet af Force Technology, kan blive springbræt for et nyt industrieventyr. Her fra venstre ny adm. direktør for Force Technology, Øjvind Andersen Clement, bestyrelsesformand Ernst Tiedemann og teknisk direktør, Juan Farré.

Force Technology og Delta fusionerer og skaber rådgivervirksomhed med 1,5 mia. kr. i omsætning. Virksomheden får samtidig ny adm. direktør.

I fredags fik medarbejderne i Force Technology og i Delta besked om, at de to virksomheder slår sig sammen.

Fusionen resulterer i en højt specialiseret rådgivningsvirksomhed med næsten 1.600 medarbejdere og en omsætning på mere end 1,5 mia. kroner.

Både Force Technology og Delta er dybt specialiserede inden for en lang række ­teknologiske nicheområder og sammenlagt vil de to virksomheder kunne udbyde endnu flere specialer, end de kan i dag. Både til ­eksisterende og nye kunder, som tæller alt fra de største virksomheder i dansk erhvervsliv til små nystartede virksomheder.

Erhvervsskole

»Sammen kommer vi til at kunne servicere industrien i hele værdikæden. Fra den første idé til godkendelse af produktet,« siger Ernst Tiedemann, der har været adm. direktør for Force Technology, men nu sætter sig på formandsposten i den fusionerede virksomhed.

Højt specialiserede nicher

Både Force Technology og Delta er sat i verden for at omsætte ingeniørmæssig viden til praktiske og værdiskabende løsninger til glæde for dansk erhvervsliv. Begge udspringer af universitetsmiljøet. Begge er født af Akademiet for Tekniske Videnskaber for 75 år siden. Og begge arbejder inden for så mange og højt specialiserede nicher, at det er umuligt at nævne det hele. Samlet spenderer de i omegnen af en kvart milliard kroner årligt på udvikling.

Arbejdet, de udfører på bestilling fra dansk erhvervsliv, rækker langt ud over, hvad der kan håndteres på en computer ved et skrivebord. Begge virksomheder har ­betydelige laboratoriefaciliteter, testanlæg og produktionsmiljøer.

»Vi har udstyr for en milliard kroner i forsikringsværdi,« siger Ernst Tiedemann.

Innovation pære

Fra høreapparater til broprojekter

Delta har med sin viden og faciliteter inden for akustik i årtier understøttet den danske høreapparatindustri. Force Technology laver vindtest af store broprojekter og bistår med udvikling af vinger til vindemølleindustrien. Hos Force Technology kan en virksomhed også få lavet en pilotproduktion, inden den selv kaster sig ud i en tocifret millioninvestering. Og det er eksempelvis også Force Technology, der svejser udstødningen sammen på Ariane-raketterne. Blot for at nævne en lille håndfuld.

Force Technology og Delta er hver især resultat af en stribe fusioner, og sammen­lægningen af de to virksomheder er også et svar på den koncentration af højteknologiske virksomheder, der sker internationalt. Lignende fusioner har også fundet sted på nærmarkeder som Sverige, Norge og ­Tyskland. Ved at lægge sig sammen kan de to virksomheder i højere grad møde kundernes behov og sikre fortsat vækst.

26BUSrumteknologitop.jpg

Perlerække af muligheder

Fusionen kom i stand efter et frieri fra den mindste af de to fusionspartnere, Delta. En dag efter et møde i branche-regi trak direktøren for Delta, Juan Farré, Ernst Tiedemann, til side og luftede ideen om en sammen­lægning. For Ernst Tiedemann var en fusion mellem de to virksomheder oplagt, fordi de komplementerer hinanden så godt. Og efter fire-fem måneders forberedelser, hvor også bestyrelsesformændene for de to virksomheder har deltaget aktivt i fusionsarbejdet, er de to virksomheder nu klar til at lægge sig sammen. Næste skridt handler om at identificere og udvælge de bedste muligheder.

»Vi vil nu nedsætte fokus- og synergi­grupper, og i løbet af et års tid har vi en perle­række af muligheder, som vi vil holde op imod vores forretning og den nye strategi, vi p.t. arbejder på,« siger Ernst Tiedemann.

26BUSrumsvejser.jpg

Sammenlægningen er relativt ukompliceret, da ingen af parterne skal have penge op af lommen i forbindelse med fusionen. Begge virksomheder er selvejende og kan derfor uden videre slå sig sammen.

Intern rokade

Fysisk forbliver de to virksomheder i deres respektive domiciler med Delta i Hørsholm og Force Technology i Brøndby, ligesom der heller ikke er lagt op til store sparerunder som følge af fusionen.

»Mange fusioner er drevet af stordrifts­fordele og mulige besparelser. Vi skal også høste de mulige stordriftsfordele, men det er ikke det, der driver vores sammenlægning. Vi fusionerer for at bygge noget større og for at være mere for flere,« siger Juan Farré.

En intern rokade i forbindelse med fusionen giver samtidig plads til en ny direktion. Juan Farré bliver teknisk direktør i Force Technology, mens Ernst Tiedemann efter 17 år i spidsen for Force Technology giver tøjlerne videre til 47-årige Øjvind Andersen Clement, som har været virksomhedens økononomidirektør siden 2003.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen