Berlingske Business

Film-svindelsagen: Mysteriet om de 28 ansatte

03BUSJohan-Schlter-forside.jpg
Advokatfirmaet Johan Schlüter har haft flere svindelsager for millioner. En af partnerne er netop bortvist.

Centralt i den 100 mio. kroner store svindelsag med rettighedspenge står selskabet Registrering Danmark, der skulle administrere filmfolkets rettighedspenge. Men 28 medarbejdere foretog sig tilsyneladende noget helt andet.

I den ældre del af Slagelse ligger et treetagers hus, der i det vestsjællandske er kendt som RD-huset. Det grå hus med forsatsvinduer har gennem en række år huset flere forskellige selskaber, og fællesskabet i huset bryster sig af sine gode arbejdsvilkår og sammenhold. Nu står huset midt i en svindelsag om 100 mio. kr.

I huset lå tidligere selskabet Registrering Danmark, der på vegne af Johan Schlüter Advokatfirma administrerede rettighedspenge for en række TV-filmproducenter. I forbindelse med dette arbejde mener Producentforeningen, der er brancheorganisation for blandt andre film- og TV-producenter, at Registrering Danmark har svindlet for 100 mio. kr. af medlemmernes rettighedspenge.

Peter Aalbæk Jensen

For at gøre kort proces valgte rettighedshaverne i tirsdags at købe Registrering Danmark gennem Filmret Aps. Her fandt man, at kun halvdelen af selskabets ansatte arbejdede med rettighedsmidlerne, mens 28 medarbejdere tilsyneladende beskæftigede sig med noget andet. Til stor overraskelse for Klaus Hansen, der er direktør i Producentfore­ningen.

»Jeg er overrasket over omfanget af de ressourcer, som man har brugt i Registrering Danmark på andre aktiviteter. Det kom bag på mig,« siger Klaus Hansen.

Charles Trenet

Berlingske har været i kontakt med ansatte i Registrering Danmark for at høre præcis, hvad selskabet ellers var beskæftiget med, men alle henviser til Susanne Fryland, tidligere direktør i Registrering Danmark og partner i Johan Schlüter Advokatfirma.

Berlingske traf trods talrige henvendelser ikke Susanne Fryland torsdag, men lokal­avisen Sjællandske skrev, at 18 af de 28 fritstillede medarbejdere nu begynder at arbejde i Fryland APS, som Susanne Fryland ejer sammen med et familiemedlem.

»Selskabets formål er at drive handel med produkter og artikler til mennesker og dyr, beklædning samt at udbyde undervisning, kurser og opstaldning af dyr,« lyder selskabets formålserklæring i det seneste regnskab fra 2013.

03BUSTil-BT-Thomas-Heurlin.jpg

Der er ikke noget ulovligt i, at Registrering Danmark har haft andre aktiviteter end forvaltning af rettighedsmidlerne, men flere kilder sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man har valgt at gøre det sådan. Fra Johan Schlüter Advokatfirma har partner Lars Halgreen, der indtil tirsdag var medejer af Registrering Danmark, ikke svar på, hvad den store gruppe af medarbejdere foretog sig:

»Det er et spørgsmål, som du nok hellere må tage op med Susanne Fryland. Jeg har ikke været med til at udpege dem, og jeg kender dem ikke på den måde. Jeg har ikke engang navnene på dem.«

Klaus Hansen og Producentforeningen har politianmeldt uregelmæssighederne i forvaltningen af deres rettighedsmidler, men der er ikke indgivet konkrete anmeldelser mod hverken Johan Schlüter Advokatfirma eller Registrering Danmark.

Advokatfirmaet er dog gået skridtet videre. Bag Registrering Danmark står ejerkredsen bestående af Johan Schlüter, Lars Halgreen og Susanne Fryland. Og her har advokatkontoret valgt at politianmelde sidstnævnte og bortvise hende fra kontoret.

TIL ARKIV

»Jeg kan se af de regnskaber, der ligger for Registrering Danmark, at der er foretaget meget betydelige hævninger, der er foretaget ulovlige aktionærlån, og der er foretaget udlån til personer, som man har forretningsmæssig forbindelse til,« siger Lars Halgreen, der ikke vil komme ind på, hvilke forretningsmæssige forbindelser det drejer sig om.

»Jeg ved bare, at der er foretaget meget, meget store og uberettigede udlån. Det er nærmest, som om man har kørt en eller anden sparekassevirksomhed dernede,« siger han.

Tilbage står dog, at Producentforeningen havde sin aftale med Johan Schlüter Advokatfirma og ikke med Registrering Danmark. Denne aftale er nu opsagt.

»De har været ansvarlige for de aftaler, og med det store svigt, der har været, er det absolut ikke muligt at fortsætte samarbejdet,« siger Klaus Hansen.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Susanne Fryland såvel som fra direktøren i Fryland APS. Det lykkedes ikke torsdag.

Klaus Riskær taber retssag og får millionregning

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen