Berlingske Business

Falck kører på væksteventyr i Vestafrika med Børnefonden

Pics-Falck
Falck ruller sine ambulancer ud i Vestafrika i et samarbejde med Børnefonden. Foto:

Falck og Børnefonden går sammen om at nedbringe mødredødeligheden i Vestafrika. For Falck betyder samarbejdet en fod inden for på et stort vækstmarked.

Falck kommer til at ride på ryggen af en noget utraditionel partner for at nå sit erklærede mål om også at levere sundhedsydelser i Vestafrika.

De kommende to år kører Falck sine ambulancer ind i Vestafrika i et tæt samarbejde med Børnefonden. Falck skal træne sundhedspersonale i førstehjælp på små klinikker i Benin og hjælpe Børnefonden med at nedbringe mødredødeligheden i landet.

Det er første gang, en kommerciel spiller som Falck går sammen med en NGO som Børnefonden på sundhedsområdet i udviklingslandene. Og for Falck er Børnefondens mere end 40 års erfaring i landet afgørende for at klare sig på et nyt marked:

»NGO'er som Børnefonden har de rette kontakter, infrastrukturer og medarbejdere og vil være en meget vigtig del af sundhedssystemerne i Afrika i lang tid fremover,« siger Diana Sørensen, der er regionschef hos Falck.

AFRICA

»Derfor er et tæt samarbejde med Børnefonden og andre NGO'er en væsentlig forudsætning for, at vi når vores mål om at levere sundhedsydelser i disse lande, som har et markant behov for Falcks kompetencer,« siger hun.

Gennem samarbejdet, der startede med planlægning for et halvt år siden, vil Falck forsøge at skabe sig et navn på det afrikanske marked ud fra de resultater, selskabet formår at skabe på sundhedsområdet i løbet af de næste to år.

Brug for Falcks erfaring

Børnefonden har lavet udviklingsarbejde i over 20 år i Benin i Vestafrika, hvor kapaciteten i sundhedssystemet er yderst begrænset, og hvor høj mødredødelighed er et stort problem. Det kan en veletableret privat virksomhed som Falck være med til at løse, lyder det fra Bolette Christensen, der er administrerende direktør hos Børnefonden:

»Falck har nogle særlige erfaringer med at træne personale og arbejde på svært tilgængelige steder, hvor der mangler udstyr og moderne teknologi. De kompetencer er helt afgørende for at flytte viden over i sundhedssektoren i Benin, så vi har store forventninger til samarbejdet,« siger hun.

Pix-falck

I alt skal 25 læger, jordemødre og sygeplejersker uddannes, så de kan træne omkring 160 ansatte på små sundhedsklinikker i otte landkommuner i Benin i mor-barn-sundhed og førstehjælp.

Men sundhedssektoren er bare ét område, hvor der er store udfordringer i Vestafrika, og Bolette Christensen håber, der med tiden kan komme andre erhvervssamarbejder til:

»Vi mener, at private virksomheder sammen med organisationer kan byde ind på mange andre områder, og derfor arbejder vi målrettet på at få flere erhvervspartnere i tale, som kan se både et godt formål og en god forretningsmulighed på længere sigt i Vestafrika,« siger hun.

Muligheder i Afrika

Falck opererer i forvejen i Nigeria og Angola. Også her har virksomheden måttet bruge sine kontakter for at etablere sig på markedet. Et marked, Dansk Industri har udnævnt som den helt store vækstskaber de kommende år, og som Diana Sørensen fra Falck ser et stort potentiale i:

»Jeg tror, der er store muligheder i sundhedssektoren i Afrika for de danske virksomheder. Der er ikke så mange dernede i øjeblikket, og vi kan se på ambulanceindustrien i Nigeria og Angora, at der er et potentiale i Afrika, hvor man kan komme ned og klare sig godt som virksomhed,« siger hun.

Diana Sørensen tilføjer, at der er brug for et samarbejde som det, Falck og Børnefonden har startet op sammen, for at få succes:

»Vi vil ikke kunne etablere os fra bunden af på markedet uden et samarbejde som det her og uden Børnefondens erfaring med at arbejde i landet.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen