Berlingske Business

Falck køber stort op i Tyskland

falck
Falck-koncernen overtager knap 1000 medarbejdere og 340 køretøjer til brug for ambulancetjeneste og patienttransport for borgere i den nordlige del af Tyskland. Foto:

Falck fortsætter sin ekspansionsstrategi ved at købe samtlige tyske aktiviteter i landets største ambulanceselskab.

Efter at have købt op i USA og Sydamerika de senere år, kaster Falck sig nu over det tyske marked ved at købe alle aktiviteter i landets største ambulanceselskab G.A.R.D.

Falck-koncernen overtager dermed knap 1000 medarbejdere og 340 køretøjer til brug for ambulancetjeneste og patienttransport for borgere i den nordlige del af Tyskland.

»Vores nuværende forretning i Tyskland er for lille og for ukendt i mange tyske delstater, til at vi kan vinde udbud og kontrakter i tilstrækkeligt omfang. Men med G.A.R.D. som platform får vi den lokale tilstedeværelse og den track record, som er nødvendig for at få del i væksten på dette vigtige marked lige syd for vores hjemmemarked,« siger koncernchef Allan Søgaard Larsen, Falck, i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen er det tyske marked for ambulancedrift og patienttransport med 24 milliarder kroner det største i Europa, hvoraf under 10 procent af opgaverne i dag ligger på private hænder.

En andel, der ifølge Falck ventes at vokse de kommende år.

»G.A.R.D.s ledelse og medarbejdere er effektive og har hjertet det rette sted. Derfor er G.A.R.D. den rigtige organisation for Falck at bygge videre på til fordel for både tyske borgere og myndigheder,« siger Allan Søgaard Larsen.

G.A.R.D. har siden 2009 være majoritetsaktionær i det danske ambulanceselskab Responce. Men i forbindelse med Falcks køb af G.A.R.D. overdrages majoriteten i Responce til selskabets medstifter og direktør Michael Sørensen i form af et management buyout, oplyser Falck i meddelelsen. Responce bliver således ikke en del af Falck-koncernen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen