Berlingske Business
15:59General Electrics falder til laveste niveau i fire år

Detroniserede Falck-bosser sælger alle deres Falck-aktier

aaa
Allan Søgaard Larsen Foto:

Den tidligere topledelse i Falck, Allan Søgaard Larsen og Morten Pedersen, sælger samtlige aktier til TryghedsGruppen. Prisen er hemmelig, men den indbringer de to adskillige hundrede millioner kroner samlet.

Et halvt år efter den dramatiske afsked med Falck sælger Allan Søgaard Larsen og Morten Pedersen, den mangeårige topledelse af redningskoncernen, samtlige sine aktier i en indviklet handel.

Køberen er TryghedsGruppen, der i forvejen ejer 4 pct. af aktierne i Falck. Tryghedsgruppen, der er hovedaktionær i forsikringsselskabet Tryg, kommer dermed op på godt 14 pct. af aktierne i Falck og bliver tredjestørste aktionær i selskabet efter Lundbeckfonden og Lego-pengetanken Kirkbi.

»Selskabet opererer på markeder, som passer godt ind hos os. Sikkerhed, sundhed og tryghed er det, vi gerne vil investere i, og der passer Falck ind som få andre selskaber i Norden. Derfor var det naturligt, når nu der kom opbrud i ejerkredsen, at vi kom på banen og sikrede os en ekstra ejerandel,« siger Søren Kristiansen, adm. direktør i TryghedsGruppen.

Allan Søgaard Larsen

Salgsaftalen er lavet, men den føres først ud i livet om halvandet år.

»Vi gennemfører det i starten af 2019 bl.a. på baggrund af 2018-regnskabet. Betalingen er aftalt til at falde der, og der er faste og indgåede aftaler, der ligger til grund for det. Det er afspejlet i prisen, at indtjeningen i det forgangne år har været lavere end tidligere, så vi synes det var et godt tidspunkt at købe,« siger Søren Kristiansen.

Parterne vil dog ikke oplyse den endelige pris. Af det seneste regnskab fra Søgaards og Pedersens fælles investeringsselskab, Liberatio, er aktiepostens værdi opgjort til 481 mio. kr. Der er dog også bankgæld i Liberatio på 305 mio. kr., som Liberatio skal betale ud før eller siden. Siden 2014 er prisen på den godt 10 pct. store aktiepost næsten halveret. Dengang blev den opgjort til 912 mio. kr. Det må formodes, at Søgaard og Pedersen håber, at prisen kan komme tilbage i det leje, når de handler aktieposten i 2019. Det kan kun lykkes, hvis den nye ledelse i Falck, med adm. direktør Jakob Riis i spidsen, får indtjeningen op.

split

Prisen er formentlig et kludetæppe af aftaler mellem køber og sælger. Eksempelvis har Søgaard og Pedersen for år tilbage indgået en aftale med TryghedsGruppen, om at en del af aktierne i Falck har kunnet handle til en fast pris inden for en årrække. Det drejer sig om cirka to pct. af aktierne, som tilbage i 2014, hvor aftalen blev indgået, var omkring 200 mio. kr. værd, erfarer Berlingske.

Søren Kristiansen bekræfter, at der dengang blev indgået aftaler mellem TryghedsGruppen og Liberatio.

»Det er rigtigt, at der tilbage i 2014 blev lavet aftaler om både put- og call-optioner. Det er der taget højde for i den nye aftale, der omfatter alle Liberatios aktier i Falck,« siger Søren Kristiansen.

Allan Søgaard, der også er kendt som Mr. Falck, røg ud af Falck-ledelsen sammen med sin mangeårige finansdirektør Morten Pedersen i december sidste år efter uenighed med de øvrige ejere om bla. den fremtidige kapitalstruktur i Falck. Derudover var der knas i ejerkredsen om strategien efter år med hidsig vækst, men med manglende resultater på bundlinjen. Dertil kommer, at der kører en konkurresag, hvor Falck er anklaget for med ulovlige metoder at have presset konkurrenten Bios ud af det danske marked, efter at det hollandske selskab havde vundet ambulancedriften i Region Syddanmark. Her kan der komme kritik af Allan Søgaards ledelse.

aa

Allan Søgaard har ikke ønsket at tale med Berlingske om salget af aktierne. I en skriftlig kommentar lyder det fra Allan Søgaard:

»Morten Pedersen og jeg har sammen med tusindvis af fantastiske medarbejdere på 12 år løftet Falck fra 3 til over 40 lande, til over 35.000 medarbejdere og fra 3,5 mia. til 16 mia. kr. i omsætning, så Falck-flaget nu er plantet over hele verden. Vi ser TryghedsGruppen som en god, solid og værdig langsigtet ejer af vores Falck-aktier fremover,« siger Allan Søgaard Larsen på vegne af hans og Morten Pedersens fælles selskab, Liberatio, hvor deres Falck-aktier har været placeret.

Aftalen mellem Søgaard og Pedersen på den ene side og TryghedsGruppen er sket uden involvering fra hovedaktionærerne, Lundbeckfonden og Kirkbi.

»Det er en handel mellem to aktionærer, og vi er blevet orienteret, men har ellers ikke været inde over handlen,« siger Søren Thorup Sørensen, adm. direktør i Kirkbi.

Falck

Sammen med Lundbeckfonden var Kirkbi med til at føre kniven, da Allan Søgaard og Morten Pedersen stoppede i Falcks ledelsen i slutningen af 2016. Men det er ikke tilfældet denne gang.

»Den problematik med en daglig ledelse, der også var storaktionær, blev jo løst tilbage i december. Så der var ikke nogen problemer i, at Allan og Morten var aktionærer nu,« siger Søren Thorup.

Søren Kristiansen fra TryghedsGruppen mener dog, at det er uholdbart, at Søgaard og Pedersen fortsat er med i Falcks ejerkreds.

»Som vi ser det står Falck ved en skillevej. Det her er en ny start for Falck. Der er ny direktør og finansdirektør, som skal skabe en ny begyndelse for Falck og sammen med bestyrelsen fokusere mere på lønsomhed i Falck i de kommende år end det har været tilfældet hidtil. På samme måde som det var uhensigtsmæssigt at ledelsen havde en stor aktiepost i Falck, er det heller ikke hensigtsmæssigt at den tidligere ledelse har en stor aktiepost i Falck, så det har vi været med til at afhjælpe med denne handel,« siger Søren Kristiansen.

OPP-Rapport

Lundbeckfondens direktør Lene Skole ser frem til ændringerne i ejerstrukturen.

»Falck står over for nogle store og spændende udfordringer, så det er godt at have en robust og langsigtet investorkreds i ryggen, der sammen med Jakob Riis og hans hold kan fokusere på at skabe værdi og vækst. Vi kender jo TryghedsGruppen som aktionær allerede, og vi ser frem til det øgede samarbejde med dem, når købet af Liberatios aktier falder på plads i 2019,« skriver Lene Skole i en mail til Berlingske.

Falcks nye ledelse vil over for Berlingske ikke kommentere ændringen i selskabets ejerstruktur.

Lundbeckfonden købte sig ind i Falck tilbage i 2010, hvor selskabet var ejet af kapitalfonden Nordic Capital. Dengang var en børsintroduktion på tegnebrættet, men den blev endegyldigt skrottet i 2011, hvor Kirkbi også købte sig ind sammen med pensionskasserne ATP og PFA samt svenske Folksam.

I 2014 købte Kirkbi de tre sidstnævnte ud og øgede sin ejerandel til lige knap 30 pct. Handlen værdisatte dengang Falck til cirka 10 mia. kr. Hver gang har Allan Søgaard og Morten Pedersen øget deres ejerandel, så den til sidste udgjorde over 10 pct. Men siden 2014 er værdien halveret. Falck, der i 2016 omsatte for 16 mia. kr., kæmper nu med at forbedre bundlinjen. I 2016 lød den på bare 34 mio. kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen