Berlingske Business

Den britiske dronning, Trumps kabinetmedlem, Trudeaus fortrolige: Ny skattelylæk rammer bredt

WS
USAs handelsminister, Wilbur Ross, har ejerandele i et selskab, der fragter gas og er medejet af personer tæt på Vladimir Putin. Ross er en af flere prominente navne, der er dukket op i et nyt læk om brugen af skattelylande. Foto:

En ny læk af dokumenter fra skattelylande har ramt verdens forsider og afslører både kongelige, politikere og kæmpeselskaber i at benytte sig af skattelylande. 140 indtil videre unavngivne danskere skulle også være at finde i papirerne.

13,4 mio. dokumenter fra to advokatselskaber og 19 selskabsregistre er blevet lækket til det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ), og de mange papirer viser, hvordan flere af verdens mest magtfulde mennesker og selskaber benytter sig af skattelylande.

Den store læk er den seneste af en række afsløringer om brugen af skattely, som er kommet frem i internationale og danske medier de seneste år, og den store læk har fået navnet Paradise Papers.

berm

Flere meget prominente personligheder er nævnt i dokumenterne, og britiske The Guardian kan blandt andet fortælle, at millioner af Dronning Elisabeths personlige midler er blevet investeret i en hidtil ukendt portefølje i skattelyet Cayman Islands. Investeringerne er foretaget tilbage i 2005 af The Duchy of Lancaster, der administrerer regentens personlige formue. Dokumenterne viser, at dronningens midler blandt andet er blevet investeret i spiritusbutikken Thresher samt i detailkæden BrightHouse. Dronningens forvalter benytter sig ifølge The Guardian af Cayman Islands for at undgå at blive dobbeltbeskattet af sine amerikanske investeringer, og det er fra skriverierne i den britiske avis uklart, om det skulle være decideret ulovligt.

På den anden side af Atlanten dukker navnene på en række personer i de øverste lag af den amerikanske regering også op i Paradise Papers. Det drejer sig blandt andet om flere af den amerikanske præsident Donald Trumps kabinetsmedlemmer - herunder udenrigsminister Rex Tillerson. Det skyldes blandt andet, at mange af dem tidligere har haft arbejde i store internationale koncerner, der har benyttet sig af offshore-selskaber, og at de gennem deres respektive job har repræsenteret disse datterselskaber i offshore-landene i en eller anden form. Det er dog uklart, om skattelyselskaberne har været brugt til at unddrage skat.

Billede

Lidt mod nord fra Trumps kabinet i Washington er Canadas premierminister Justin Trudeau også blev hvirvlet ind i afsløringerne. Det skyldes, at hans personlige ven og nære politiske rådgiver, Stephen Bronfman, ser ud til at have flyttet millioner af dollar over i skattelyselskaber på en måde, der potentielt kan være kritisabel, skriver The Guardian ligeledes. Bronfman har ikke ønsket at kommentere afsløringerne i de såkaldte Paradise Papers.

Dokumenterne beskriver også en række handler, der er foretaget af russiske rigmænd i alt fra Facebook og Twitter til fodboldklubben Everton. For mange af investeringernes vedkommende er der tale om komplekse transaktioner over mange forskellige lande, og igen er det uklart, hvorvidt der er fundet noget ulovligt sted, når de mange penge har skiftet hænder.

Hos Oxfam Ibis, der er en international organisation, som flere gange har kritiseret brugen af skattely, er vice-generalsekretær i Danmark Lars Koch chokeret over afsløringernes omfang.

»Politikernes flotte ord er kun blevet til svage reformer efter at have været gennem lobbyisternes mølle. Vores ledere må skride til handling og vise, at de mener det. De må simpelthen tage magten tilbage og få lukket skattehullerne. Nok er nok!« siger Lars Koch i en pressemeddelelse,

»Vi må som borgere og skattebetalere verden over kræve af vores politikerne, at de får de gigantiske firmaer og rigmænd til at bidrage til fællesskabet. Fra Nairobi til Næstved mangler vi de her penge til at betale for uddannelse, sundhed og alt det andet, vi som samfund har brug for.«

brooke

Herhjemme i Danmark kan Politiken fortælle, at Donald Trumps handelsminister, Wilbur Ross, er medejer af et skib, der sejler gas gennem Øresund for medlemmer af den russiske præsident Putins inderkreds, og i en video på avisens hjemmeside fortæller Politiken også, at man i de kommende uger vil sætte fokus på internationale selskaber, der unddrager sig skat - blandt andet i Danmark. Ifølge Politiken fremgår også 140 danskere i dokumenterne, men det er endnu ikke klart, hvem det konkret er.

Advokathuset Appleby har tidligere udsendt en pressemeddelelse, hvor man skrev, at lækket stammer fra et hackerangreb på advokatkontoret, og man nægter desuden, at man har deltaget i nogen form for ulovligheder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen