Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Bornholmsk strid spidser til: Topadvokat under pres

14BUS20150921-092539-3-1410.jpg
Foto: Charlotte Elgaard Christensen

Bestyrelsen i fonden bag den bornholmske fiskegigant Insepa fik en syngende lussing af Erhvervsstyrelsen, da myndigheden afviste et ekstraordinært vederlag på 65 millioner kroner til bestyrelsen i Insepa. Nu forlanger Espersen-brødre og advokat Knud Foldschack, at Vagn Thorup går af og betaler for omkostningerne i forbindelse med den prekære sag.

Erhvervsstyrelsen bankede i sidste uge bestyrelsen i den bornholmske fond bag fiskegiganten Insepa på plads med en foreløbig afgørelse i sagen om et incitamentsprogram, der skulle berige fire bestyrelsesmedlemmer med samlet 65 millioner kroner.

Nu går de to brødre Henrik Espersen og Lars Espersen efter struben på advokat Vagn Thorup, som er formand for Insepa og bestyrelsesmedlem i fonden og Insepas datterselskaber. Han bør trækker sig fra bestyrelserne, lyder det fra Henrik Espersen, som også mener, Vagn Thorup skal betale omkostningerne forbundet med incitamentsprogrammet.

»Jeg ser gerne, at der kommer en ny bestyrelse, man kan have tillid til. Der vil også i fremtiden være behov for, at tingene foregår rigtigt og fondens penge går til de rigtige formål,« siger Henrik Espersen og tilføjer, at bestyrelsesmedlemmerne har forsøgt at berige sig selv på bekostning af blandt andet Røde Kors, som er på listen over de velgørende formål, fondens penge ifølge fundatsen skal gå til.

tIRSDAG: Thorup

Henrik Espersen og Lars Espersen er børnebørn af fondens stifter, og det var de to brødre, der for et år siden råbte vagt i gevær og gjorde Erhvervsstyrelsen opmærksom på det usædvanlige incitamentsprogram, der første gang blev vedtaget i 2006.

I 2010 tog programmet en ny form og blev endnu engang godkendt af fondens bestyrelse. Insepas formand, Vagn Thorup, stod til at få 20 millioner kroner, mens Klaus B. Nielsen, som er medlem af bestyrelsen og direktør i Insepa og datterselskabet A. Espersen skulle have 35 millioner kroner. De øvrige to Insepa-bestyrelsesmedlemmer, Asger Kastbjerg og Sven-Gunnar Schough, stod til at få fem millioner kroner hver.

30BUSVagn-thorup.jpg

Nu lader det imidlertid til, at bestyrelsesmedlemmerne i stedet for millioner står tilbage med en rigtig dårlig sag. Erhvervsstyrelsen kalder programmet for »ugyldigt«, og det får Henrik Espersen og Lars Espersen til at forlange, at omkostninger til etablering af incitamentsprogrammet og udgifter til rådgivere og advokater i forbindelse med sagen mod Erhvervsstyrelsen skal dækkes af Vagn Thorup og andre ansvarlige.

»Man har misbrugt mange millioner kroner af fondens penge på den her sag, og det må være bestyrelsesmedlemmerne og advokaterne, der har lavet incitamentsprogrammet, der skal betale,« siger Henrik Espersen.

Erhvervsstyrelsen er kommet med en agterskrivelse i stedet for en endelig afgørelse, hvilket betyder, at partnerne har indtil den 11. januar til at gøre indvendinger. Hvorvidt fondens bestyrelse har tænkt sig at tage sagen videre i retssystemet er endnu uvidst.

penge

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Espersen-fondens bestyrelsesformand, Erik Winther, men han ønskede fredag ikke at udtale sig om sagen. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Vagn Thorup eller fondens advokat Eigil Lego Andersen.

Til gengæld vil man fra den anden side af bordet gerne udtale sig om sagens efterspil. Henrik Espersen og Lars Espersen er repræsenteret af advokat Knud Foldschack, og han kalder Erhvervsstyrelsens foreløbige afgørelse for »retshistorie«.

»Nu har Erhvervsstyrelsen én gang for alle slået fast, at man skal agere til gavn for fonden og stifteren. Man skal handle fondsretsligt og kan ikke holde sig til selskabsret,« siger Knud Foldschack.

24BUSespersen.jpg

På vegne af sine klienter vil han arbejde for, at de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer tager Erhvervsstyrelsens agterskrivelse til efterretning og trækker sig fra bestyrelsen.

»Jeg håber, de er deres ansvar bevidst og tager konsekvensen af det her. De er ansat til at varetage fondens interesse, og det har de åbenlyst ikke gjort,« siger advokaten og tilføjer, at han mener, det er omsonst for fonden at anke sagen.

»Sagen kan ikke vindes, derfor skal den heller ikke ankes. Det vil koste fonden endnu flere penge, og de penge bør altså i stedet gå til velgørende formål,« siger Knud Foldschack.

vagn

Lars Espersen sidder i fondens bestyrelse, hvor han ene mand har været modstander af incitamentsprogrammet. Henrik Espersen var indtil for godt 15 år siden direktør i A. Espersen, men trak sig efter uenigheder med Vagn Thorup. Han har ikke været involveret i selskabet eller fonden siden. Henrik Espersen understreger, at det ikke handler om, at han selv vil have en plads i bestyrelsen.

»Jeg stiller gerne op, hvis der er brug for det, men det er ikke det væsentlige,« siger Henrik Espersen.

Den 72-årige formand Erik Winther afgår fra sin post som formand for bestyrelsen til april på grund af alder. Foruden erhvervsmanden Sven-Gunnar Schough sidder Lars Espersen og broderen Jens Espersen også i fondens bestyrelse.

22BUSVagnThorup-Bagside.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen