Berlingske Business

Anklager i Schlüter-sag: Var det aftalt, at du skulle tage skraldet?

johan
Specialanklager Malene Stage Christensen spurgte Susanne Fryland direkte om, hvorvidt det var aftalt, at hun skulle tage skraldet i den prækære svindelsag, der centrerer sig omkring Johan Schlüter (billedet). Foto:

Schlüter-partner erklærede sig i retten »i chok« over to medpartneres politianmeldelse af hende i sommeren 2015. Anklageren undrede sig over, at hun ikke reagerede med vrede.

Torsdag sidder Susanne Fryland igen i vidneskranken i Københavns Byret i sagen om svindel med klienternes penge i advokatfirmaet Johan Schlüter. Klienterne var TV- og filmproducenter, som havde betroet advokatfirmaet forvaltningen af deres rettighedspenge fra Copydan. Ifølge tiltalen snød Johan Schlüter og Susanne Fryland sammen klienterne, CAB og Filmret, ved gennem fire år at udstede grundløse fakturaer på 114 mio. kr.

Specialanklager Malene Stage Christensen spoler tiden tilbage til de skæbnesvangre sommerdage i 2015, da en politianmeldelse trak tæppet væk under advokatfirmaet.

Det var Producentforeningen, som husede CAB og Filmret, der stod bag politianmeldelsen af advokatfirmaet og dermed også de tre indehavere, som alle er tiltalt i sagen: Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen.

10BUSPix-Johan-Finans-Svind.jpg

Anklageren hæfter sig ved, at Susanne Frylands to medpartnere straks efter politianmeldelsen rotter sig sammen mod Fryland og dagen efter står bag en politianmeldelse af Fryland. Anklageren spørger om, hun blev vred over det.

»Jeg tror nærmest, at jeg går i chok,« svarer Susanne Fryland i retten.

Anklageren undrer sig over, at Susanne Fryland i efterfølgende sms-korrespondance med Johan Schlüter tilsyneladende ikke tager notits af hans politianmeldelse af hende.

Anklageren nævner en sms fra Schlüter. Han spørger Fryland, om hun har tilføjelser til deres indsigelser mod det samlede regnestykke, som Producentforeningen er ved at få lavet over den påståede svindel.

21BUSJohan-Schlter-184113-4.jpg

Susanne Fryland indleder sit svar med et »Kære Johan«, og det får anklageren til at spørge, om hun slet ikke var vred på ham over politianmeldelsen?

»Vi stod i en situation, hvor der skulle gives indsigelser. Jeg var mildest talt i chok, men omvendt var der arbejde, der skulle gøres. Derfor svarer jeg, som jeg gør. Jeg har aldrig ønsket en konflikt med Johan og Lars. Jeg syntes, at politianmeldelsen var blodigt uretfærdig, men der var et arbejde, der skulle gøres, og det kunne jeg godt skille fra mine private følelser,« svarer hun.

Anklageren spørger nu mere direkte og sætter ord på sine tanker:

»Susanne Fryland, var det aftalt med Schlüter og Halgreen, at du skulle tage skraldet?«

»Nej,« svarer Fryland.

Advokater anklaget for millionsvindel tropper op i byretten

Afhøringen af Susanne Fryland fortsætter her i eftermiddag, hvor anklageren tager fat på næste punkt, der drejer sig om regnskabsmanipulation. Den tiltale kan udløse fængselsstraf på 1 år og seks måneder, hvis de tre tiltalte findes skyldige.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen