Berlingske Business

Advokater og revisorer kæmper med imaget

advokat

Advokater og revisorer ligger imagemæssigt i slæbesporet. I Berlingske Business’ Imageanalyse har begge brancher det svært med ansvarlighed, kommunikation og innovation.

De er beslutningstagernes nærmeste samarbejdspartnere. De kan ikke undværes, men selv om de hver eneste dag leverer ydelser til beslutningstagere, lider de som brancher under middelmådige imagekarakterer, grænsende til det ikke godkendte.

Kammeradvokaten, som er blevet et af landets største advokatfirmaer, er debutant i Berlingske Business’ Imageanalyse, men debuterer lavest af alle debutanterne på imagelisten og med mere end 50 pladser op til det næste advokatfirma, Plesner.

Managing partner Tomas Ilsøe Andersen fra Kammeradvokaten Advokatfirmaet Poul Schmith siger, at han først og fremmest glæder sig over, at Kammeradvokaten er kommet med i Imaganalysen.

10BBMLars-Rebien-Soerensen2.jpg

»For os betyder det, at vi er kommet ind på radaren, og det anser jeg for at være en kæmpe succes. Selvfølgelig kommer man ikke ind fra højre og tager førstepladsen, så vi vil da gerne ligge bedre, og i hvert fald gerne komme højere op næste år,« siger han.

Når det så er sagt, undrer det ikke Tomas Ilsøe Andersen, at hans firma ikke indtager førstepladsen blandt advokatfirmaerne.

»De respondenter, I har spurgt, er vi ofte i meget hårde forhandlinger med, eller møder dem som modparter i retssager. To tredjedele af vores opgaver består af retssager – og typisk på vegne af det offentlige, som skal kradse penge ind. Vi er derfor næsten altid i konfliktfyldte situationer, og det bliver man ikke nødvendigvis populær af,« siger Tomas Ilsøe Andersen.

I Imageanalysen bliver erhvervsledere og ikke den almindelige borger bedt om at vurdere selskaberne. Det kan have betydning for opfattelsen af Kammeradvokaten, da advokatfirmaet primært varetager opgaver på vegne af det offentlige.

»Vi bilder os ind, at vi er med til at løse opgaver, som samfundet nyder godt af, om det gælder misbrug af sociale ydelser, optimering af indkøb i det offentlige, forkert kørselsfradrag eller på vegne af Skat fører retssager mod virksomheder, som ikke betaler den skat, de skal,« siger Tomas Ilsøe Andersen.

Men Kammeradvokaten er isoleret i forhold til de fire øvrige advokatfirmaer på listen. De fire andre ligger stort set lige oven i hinanden. Dog med Kromann Reumert på førstepladsen blandt advokaterne – en placering, som Bech-Bruun må vinke farvel til med en ordentlig ørefigen.

nyknor

Bech-Bruun mister 23 pladser.

Advokaternes generelle udfordring i analysen er ansvarlighed, innova­tion og kommunikation, hvor de ligger lavt, mens de ligger bedre på kvalitet og medarbejdere.

»Vi ved, at vi har noget at arbejde med i advokatbranchen,« siger direktør Paul Mollerup fra Danske Advokater:

»Vi skal være bedre til at tydeliggøre, at vi fremstår som en samfundsnyttig branche, der påtager sig et ansvar. Men det er vanskeligt at forandre, når vi som udgangspunkt har en kultur, hvor diskretion er en afgørende faktor for vores arbejde,« siger han.

På mange måder deler advokaterne skæbne med revisorerne. De arbejder begge bag virksomhedernes frontlinje, men er afgørende for, at reglerne bliver fulgt.

Mest bemærkelsesværdigt blandt revisorerne er, at BDO mister 29 pladser til nummer 119. Det betyder, at BDO overtager sidstepladsen blandt revisorer fra EY, der som det eneste revisionsfirmae kan glæde sig over en stigning, omend det er beskedne fem pladser til nummer 90.

»Det er positivt, at vi i branchen rykker fra nummer fem til tre og er de eneste, som går frem. Men vi mener, at vi har potentiale til at styrke positionen. EY blev mere end tredoblet i Danmark efter fusionen i branchen for mindre end to år siden, og med den startede også en re-branding i Danmark, som tager tid og stadig er undervejs,« siger kommunikationschef Michael Basland fra EY.

Revisorernes konkurrence vindes af PwC foran Deloitte.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen