Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Advokater i slagsmål om fejlsendt mail

Billede
Advokat Michael Christiani Havemann har lagt sag an mod advokat Birgitte Arnfred for at have brudt brevhemmeligheden. (Foto: Ida Marie Odgaard)

Må man læse en mail, man ved en fejl har modtaget, og som afsenderen beder om, at man ikke læser? Det er kernen i en retssag, som advokat Michael Havemann har anlagt mod advokat Birgitte Arnfred. Københavns Byret skal nu afgøre spørgsmålet.

Sent en fredag aften i november 2015, da advokat Michael Havemann kommer hjem fra et middagsselskab, besvarer han en mail. Ved en fejl kommer han til at sende mailen til den forkerte, nemlig til advokat Birgitte Arnfreds sekretær.

Birgitte Arnfred er af skifteretten i Lyngby udpeget som bobestyrer i hans skilsmissebo. Michael Havemann er frustreret over, hvad han opfatter som Birgitte Arnfreds langsommelige sagsbehandling. I mailen, som var tiltænkt hans egen advokat, kalder han Birgitte Arnfred for »en idiot« og skriver også, at hvis hun havde været ansat på hans kontor, var hun blevet fyret på stedet.

I det øjeblik Michael Havemann trykker send, opdager han sin bommert og sender straks yderligere en mail til Birgitte Arnfreds sekretær. Her gør han opmærksom på, at han har sendt mailen til den forkerte adresse og beder om, at mailen bliver slettet.

Næste dag ved 14-tiden følger han op med endnu en mail. Denne gang til Birgitte Arnfred, hvor han forklarer om fejlen og beder hende bekræfte, at mailen er slettet i både indbakken og i »slettet post«, og at hun ikke har gjort sig bekendt med indholdet.

Onsdag i den efterfølgende uge bekræfter Birgitte Arnfred pr. mail, at mailen er slettet, men at hun har læst den.

RB PLUS Bredbåndet for smalt til landets sommerhuse Sommerhuse

Oplysningen gør Michael Havemann vred. Så vred, at han anlægger retssag mod Birgitte Arnfred. Og det er baggrunden for, at de to parter onsdag tørnede sammen i Københavns Byret.

Brevhemmeligheden brudt

Og der sad de så. Ansigt til ansigt. Advokat mod advokat. Og begge repræsenteret af, ja, en advokat. Der var dækket op til juridisk disput.

Michael Havemann mener, at Birgitte Arnfred ved – mod hans ønske – at læse den fejlsendte mail har brudt brevhemmeligheden. Derfor argumenterede hans advokat, Michael Skytte Thorstholm fra Havemanns eget advokatkontor, for, at Birgitte Arnfred skal dømmes for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1, som kan medføre »bøde eller fængsel (..) for den, der uberettiget bryder (..) et brev (..) eller anden lukket meddelelse (..) eller gør sig bekendt med indholdet«.

Michael Havemann, der var iklædt mørkeblåt jakkesæt, slips og hvid skjorte, kræver Birgitte Arnfred idømt en bøde på 5.000 kr. samt en tortgodtgørelse på 50.000 kroner.

»Det er en skærpende omstændighed, at Birgitte Arnfred er advokat, og det er yderligere en skærpelse, at hun er offentligt udpeget af en skifteret som bobestyrer. I den juridiske litteratur er der enighed om, at en mail sidestilles med et brev, men der er ingen trykte domme på området. Derfor er det en anledning til at få afprøvet spørgsmålet, og jeg selv får i øvrigt ikke nogen penge ud af den her sag, da jeg vil donere de 50.000 kr. til Danske Advokaters Hjælpefond,« sagde Havemann i retten.

skat

Ånden ude af flasken

Allerede her brød uenigheden ud i lys lue, for ifølge Birgitte Arnfreds advokat, Jakob Stilling, kan en mail på ingen måde sidestilles med et brev.

»Når en mail ligger i indbakken, er ånden ude af flasken, fordi man kan se lidt af indholdet allerede inden, man åbner mailen,« lød det blandt andet fra Jakob Stilling, partner hos advokatfirmaet Njord.

Han pegede også på et sted i den juridiske litteratur, hvor der argumenteres for, at en fejlfremsendt mail er afsenders risiko. Og så noterede han sig også, at der i den standardbesked, som mange virksomheder har indføjet i bunden af mails om, at man skal slette mailen, hvis man er forkert modtager, ikke står noget om eventuelle strafferetlige konsekvenser.

Da Birgitte Arnfred afgav forklaring lagde hun ikke skjul på, at hun havde gjort sig bekendt med indholdet, men så ikke noget forkert i det, da hun opfattede det som et indlæg i bodelingssagen mellem de stridende ægtefæller.

»Jeg skrev ærligt tilbage til Michael Havemann, at jeg havde set mailen, men ikke så det som noget større problem. Det er jo ikke sjældent, at man modtager en fejlmail, og så sletter man den, og så sker der ikke mere,« sagde Birgitte Arnfred, der var iført lyseblå jakke, matchende skjorte og mørkeblå bukser.

25BUSROBOT-ADVOKAT-134929.jpg

Skærpet bevisbyrde

Blandt de afgørende spørgsmål i sagen er, hvornår Birgitte Arnfred blev opmærksom på, at Michael Havemann ikke ville have, at hun læste indholdet, og hvorvidt hun agerede forsætligt.

Som tidligere nævnt sendte Michael Havemann hende en mail om den fejlleverede mail lørdag eftermiddag, men ifølge Birgitte Arnfreds forklaring i retten, så hun først hele mailkorrespondancen mandag, da hun ankom til kontoret. Da havde hendes sekretær printet weekendens tre mails fra Havemann, to til sekretæren og en til Birgitte Arnfred, og lagt dem alle foran hende.

Birgitte Arnfreds advokat satte også spørgsmålstegn ved, om sagen overhovedet er en straffesag og mindede i samme åndedrag om, at der i en straffesag er en skærpet bevisbyrde.

»§263 er en forsætsbestemmelse, men hvad bestod forsættet i, og hvornår er det i givet fald opstået? Birgitte Arnfred blev af sin sekretær præsenteret for tre printede mails, og det er ikke dokumenteret, at Birgitte Arnfred skulle have åbnet mailen (fra lørdag eftermiddag, red.) før dette,« sagde Jakob Stilling, der går efter frifindelse af Birgitte Arnfred.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen