Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Disse valg definerer prisen på dit drømmekøkken

Node Image Upload aubo_-_business.dk_

Går du med overvejelserne om et nyt køkken? Så venter der en lang række valg, som du skal overveje nøje, hvis du til sidst skal stå tilbage med dit drømmekøkken. Hvilken farve skal præge køkkenet? Hvilke materialer skal det bestå af? Hvordan sikrer du den optimale funktionalitet? Det er blot eksempler på en lang række valg, som alle medvirker til besvarelsen af det spørgsmål, som de fleste køkkenkøbere stiller sig selv: Hvad koster det?

Det er umuligt at sætte en fast pris på et nyt køkken, da det som nævnt består af en række individuelle valg. Men som på så mange andre områder hænger pris og kvalitet sammen, og derfor er det blandt andet på baggrund af kvalitet og størrelse, at man kan anslå en vejledende pris. Her følger en række af de parametre, der er afgørende for, om dit nye køkken skal koste omkring kr. 15.000,- eller over kr. 100.000,-.

Køkkenets berettigelse
For mange mennesker er køkkenet det vigtigste rum i huset. Det skyldes naturligvis, at det er her, vi tilbereder mad til hverdag og fest, men køkkenet er med tiden også blevet et samlingspunkt for familier, hvor lektierne bliver lavet, og hvor dagligdagen bliver drøftet. Derfor er køkkenet også et af de første rum, vi kigger på med kritiske øjne. Det skal leve op til de funktionelle krav, og det skal emme af hygge, så vi har lyst til at opholde os i køkkenet sammen.

Hvordan funktionaliteten og hyggen skabes, defineres individuelt. For nogle behøver det ikke koste en bondegård at etablere et lækkert køkken, mens kærligheden til materialer og mere kostbare valg er afgørende for andre.

Hvordan vælger jeg mit nye køkken?
Et køkkenkøb er en stor beslutning, og derfor kræver det et grundigt forarbejde. Start derfor med at lade dig inspirere af forskellige typer køkkener, så du får en fornemmelse af, hvilken stil der passer dig. Det kan både være i form af farvevalg, men også om køkkenet skal være minimalistisk med rene linjer eller mere rustikt med sjæl og personlighed. I denne forbindelse kan du med fordel have in mente, at køkkenet gerne skal passe til resten af huset, så den røde tråd fremgår tydeligt. Du kan blandt andet tjekke mulighederne hos AUBO Køkken & Bad, hvor du finder masser af inspiration til dit nye køkken i alle prisklasser.

Materialer efter behov
Materialerne er et andet vigtigt valg, når du skal finde dit nye køkken. Det er blandt andet her, der kan komme store prisforskelle, hvis du vælger materialer i høj kvalitet. Valget af materialer skal passe til dine behov, og der er stor forskel på, i hvilket omfang køkkenet bliver brugt. Er du en hyppig hjemmekok, og er der aktive børn i familien, bør du fokusere på slidstærke materialer. Et eksempel er bordpladen, som er en af de store udgiftsposter, når det nye køkken skal etableres.

Forestil dig hverdagen i det nye køkken
Køkkenet er som nævnt først og fremmest et produktionsrum, og derfor bør funktionaliteten være meget højt på din dagsorden. Du skal vælge et køkken, der opfylder dine behov i hverdagen. Er du aktiv i køkkenet, kræver det godt med bordplads – både til at tilberede maden og til at opbevare køkkenmaskiner, som du dagligt bruger. Derudover er det en fordel at have god plads til at sætte varme elementer fra ovnen, og hvis I er flere, der skal kokkerere på samme tid.

Plads er også nøgleordet, hvis du har meget service og et arsenal af store køkkenmaskiner. Her skal du tænke på opbevaringsmuligheder, så du hurtigt kan danne dig et overblik over, hvor det forskellige køkkengrej er placeret.

Behovet for et stort køkken er naturligt nok et afgørende prisparameter, men der findes mange måder at opfylde pladskravet på, hvis man nøje overvejer indretningen.

Installation af el og vand
Selve køkkeninventaret fylder naturligvis en stor af den samlede pris på det endelige køkken - afhængig af omfang og materialevalg. Men en anden post kan ende med at sende prisen fra midten til toppen af prisskalaen. Det drejer sig om installation af el og vand. Når det nye drømmekøkken skal etableres, vælger mange at rokere helt rundt på elementernes oprindelige placeringer. Blandt andet vandhanen/vasken, ovnen, opvaskemaskinen og nye stikkontakter. En sådan rokade kræver også nye installationer af el og rør, hvilket kan være en dyr affære.

Det kan derfor være en overvejelse værd, om placering af disse elementer kan beholde pladserne i det nye køkken. Ellers kan du godt regne med at skulle grave et lag dybere ned i pengepungen.  

Professionel montering eller gør-det-selv?
Har du skruet hænderne rigtigt på? Hvis ja, så kan der også være mange penge at spare, når køkkenet skal monteres. Det er dog langt fra hovedparten af befolkningen, der selv har evnerne til at indsætte et komplet nyt køkken, og derfor skal man være opmærksom på, at der her kommer en ekstraudgift. Bygges køkkenet op fra bunden, vil det kræve en række håndværkere med forskellige kompetencer såsom en tømrer til at montere køkkenet, en elektriker til at installere lys og elektroniske elementer, en VVS-installatør til rør og afløb samt eventuelt en murer, maler og arkitekt.

En del af opgaverne er du nødt til at have en fagperson til at udføre, men som i de øvrige punkter er det helt og aldeles op til dine behov og krav til dit nye drømmekøkken.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen