Berlingske Business
17:42
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

48 timers tænkepause på kviklån - betydning og reaktioner

Node Image Upload taenkepause

Kviklån er blevet mindre kvikke efter en ny lovændring der trådte i kraft 1. januar 2017. Nu er der gået nogle måneder og det er tid til at kigge på hvordan det går efter lovændringen.

Baggrunden for lovændringen
"Lov om ændring af lov om kreditaftaler" trådte i kraft 1. januar 2017 efter den normale behandlingsproces i Folketinget.

Baggrunden for lovændringen var en analyse udført af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2015, der viste at 40 procent af de mennesker der optog lån op til 12.000 kr. fortrød deres valg bagefter. Samtidig viste tal at markedet for kviklån var eksploderet voldsomt. I 2015 blev der således taget 172.485 kviklån til et svimlende beløb på 527 millioner kroner.

Dette betyder den nye lov for kviklån
Før 1. januar kunne man på samme dag ansøge om et kviklån, blive godkendt og få udbetalt pengene med det samme. Pga. ovennævnte analyse har man nu fra politisk side indført en såkaldt 48 timers tænkepause.

Dette betyder i praksis følgende:

  • Når man er godkendt som låner skal man vente 48 timer før man kan få pengene udbetalt.
  • I de 48 timer kan man nå at fortryde sit lån.
  • Låneudbydere må ikke kontakte låneren før eller efter de 48 timer. Låneren skal selv henvende dig og sige "ja tak, jeg vil gerne have pengene udbetalt".

Reaktioner på den nye lov
Det undrer ikke nogen at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er glade for den nye lov. Kontorchef Niels Enemærke udtaler til Poltiken: »Jeg tør ikke spå om, hvor meget antallet af kviklån vil falde, men jeg er overbevist om, at tænkepausen vil virke«.

Det er endnu for tidligt til, at vi har reelle tal at forhold os til.

Heller ikke overraskende er lånebranchen knapt så glade for loven. Jens-Ole Klitgaard, der både er bestyrelsesmedlem i lånebranchens organisation Dansk Kredit Råd og administrerende direktør i låneudbyderen 4finance, der bl.a. står bag tjenesten Vivus.dk, siger således: »Den type af lån, forventer jeg, vil falde drastisk, og de facto vil markedet nok næsten helt forsvinde. Det er ærgerligt, for kunderne var glade for lånetypen«.

Kritik og smuthuller
Ingen ny lov uden kritik. Hovedkritikpunktet går på, at der findes et "smuthul" i loven, der gør at forbrugerne kan ende med at tage endnu dyrere lån end kviklån.

Vi må erkende at vil man låne penge, så gør man det også uanset hvad.

Lovens §4, stk. 17 lyder:

Kortfristet forbrugslån: Kreditaftale, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Dette betyder at loven kun gælder for lån, der har en tilbagebetalingstid på max 3 måneder. Med andre ord, gælder den kun for kviklån.

Det at loven udelukkende gælder for kviklånsselskaber er et problem mener mange, bl.a. bestyrelsesformand Jan Rasmussen fra Dansk Kredit Råd.

Står man i en butik og vil købe et TV til 5.000 kroner kan man stadig i stedet for et kviklån f.eks. købe det på afbetaling og afbetale dette lån over 6 måneder.

Dette kan ofte være dyrere for forbrugeren end hvis han eller hun havde taget et kviklån. Lad os komme med et eksempel:

Kviklån på 5.000 kr. i 1 måned: Samlet tilbagebetaling på 7.083,33 kr.
Forbrugslån på 5.000 kr. i 6 måneder: Samlet tilbagebetaling på 7.431,59 kr.

I ovenstående eksempel har vi taget udgangspunkt i en tilbagevendende kunde. Alle renter og gebyrer er medregnet. Men er du ikke en tilbagevendende kunde, men skal låne for første gang, så kan du få et kviklån endnu billigere, da mange udbydere tilbyder kviklån uden renter og gebyrer til nye kunder.

Og her er der vel at mærke ingen betænkningstid. Så snart man er nede i butikken har ansøgt om en afbetalingsaftale, så binder den og man har indgået et gældsforhold.

Herudover ser vi nu i markedet at de firmaer, der traditionelt har tilbudt kviklån på grund af lovændringen er ved at ændre deres produkt til f.eks. kassekreditter eller andre lånetyper end "lån, der tilbagebetales inden 3 måneder".

Hvem vil loven hjælpe?
Nu har vi beskæftiget os med kritik, men hvad med de positive aspekter af lovændringen?

Samme analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viste, at 11% af arbejdsløse danskere havde taget et kviklån. Tager vi hele befolkningen er dette tal kun 5%. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at kontanthjælpsmodtagernes gæld fra 2012 til 2015 er fordoblet til et gennemsnit på 117.000 kr.

Mange tolker disse tal som at økonomisk dårligt stillede mennesker tager flere hurtige lån og gældssætter sig, når de ikke burde. Der er dog ingen tal der viser om de arbejdsløse har optaget hele eller dele af gælden før de mistede deres job eller efter.

Men tror man på at de fattigste er dem der tager flest kviklån, så er den nye lovændring et skridt på vejen i forhold til at hjælpe disse mennesker. Statistikker viser, at 1 ud af 4 der tager kviklån overskrider betalingsfristen med mere end 30 dage og at 14% af dem ender med inkassosager. Dette tyder altså på at impulsive kviklån ofte tages af mennesker, der reelt ikke har råd til at tage lånene.

Den 48 timers tænkepause kan være med til at folk ikke låner penge impulsivt, men lige tænker sig om, og tager en klog beslutning.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen