Berlingske Business

Vinparadis bag høje bjerge

Det er nok værd lige at præcisere, hvad det egentlig er, der er så godt. Og hvor det er så godt.



Chile

er mere end 4000 kilometer langt. Bredden variere fra 15 til 350 kilometer. I nord er der ørken med steder, hvor det ikke har

regnet siden engang i 1600-tallet. Det er vist nok verdensrekord. Det er ikke her, vi skal finde de ideelle betingelser. Det er heller

ikke helt i syd, hvor det er så koldt, barsk og øde at intet kan gro. Ildlandet kalder de det ganske ufortjent.



Vi

skal lede midt mellem nord og syd. Og vi finder det i dalene på begge sider af Santiago. Hvis der er et vinparadis, så

er det.

Klimaet gør det

Klimaet opfylder vinbondens vildeste drømme. Ikke bare engang imellem. Men hvert år.

Regnen fylder jorden op om vinteren, når vinstokkene står nøgne. Foråret er mildt med nogle få regnbyger.

Sommeren er lang og tør. Solen skinner fra en skyfri himmel. Nætterne er kølige. Der kommer friske pust både

ude fra havet og fra de høje bjerge. Det giver en passende lang modningsperiode, hvor druerne kan nå at optage alle smags-

og aromastoffer.



Den tørre, klare luft giver ikke næring til skimmelsvamp og anden dårligdom, og derfor sprøjter

man kun lidt eller slet ikke. Det vand som ikke kommer fra oven i modningsperioden, hentes fra bjergenes smeltevand. Markerne overrisles

eller drypvandes. Men kun det der er nødvendig for, at druerne kan modnes naturligt. Når druerne bringes i hus har de

altid sukker nok til ved egen kraft at gære op til en passende alkoholstyrke.



Klimamæssigt er der ingen slange i

paradiset.

Masser af pisco

Chile er det eneste vinland i verden, som ikke har haft besøg af vinlusen. Derfor har

man stadig upodede vinstokke, ligesom i den gamle vinverden før 1870''erne. Alene den kendsgerning får det til at rykke

i vinmagerne fra den gamle vinverden. At kunne arbejde med det original-materiale, som det der fx skabte de store Bordeauxvine, dengang de

blev klassificeret i 1855, er en stor udfordring. Det er ikke de klassiske franske druer, der står mest af. Det er stadig Pais-druen,

som missionærerne bragte med sig i sin tid.



De prøver ikke at få os til at drikke Pais. Meget destilleres

til den populære Pisco-brændevin eller sælges som årets unge vin "vino pipeno, der er lys og rød

og smager som hindbær-vineddike.

Betydningsfulde druer

Cabernet Sauvignon gør sig ualmindeligt godt i Chile.

Og allerbedst i området lige syd for Santiago, hvor den får den rette balance mellem styrke og elegance. Den er aldrig

spinkel og grøn, som man kan opleve den fra Frankrig, og heller ikke syltetøjsagtig, som der er tendens til, når den

høstes i meget varme egne. Cabernet Sauvignon er næsten altid rygraden i Chile bedste rødvine.



Merlot står

noget i skyggen af Cabernet Sauvignon, men bruges dog i en vis udstrækning til blanding, når man ønsker en blød

og kødfuld vin.



Pinot Noir er med uden at spille nogen stor rolle, men med de nye kølige distrikter, vil vi se

mere fra denne kant i fremtiden.



Chiles klima er først og fremmest ideelt for den blå druer, som også udgør tre

fjerdedele af produktionen.



Moscatel er den dominerende drue til hvidvin, men fremtiden ligger uden tvivl hos



Chardonnay.

Den laves både i en frisk, tør og sprød ikke fadlagret udgave, og i den velkendte smøragtige, tørre,

lidt fede fadlagret udgave. Begge har international karakter og signalerer egentlig ikke nogen oprindelseskarakter.



Sauvignon

Blanc er kommet vældigt på mode, og den chilenske kan nemt være med i konkurrencen internationalt. Den har denne

tørre, stringente spændstighed, som druen er kendt for, når den er bedst







Chiles signaturdrue er Carmenre

er en gammel Bordeauxdrue, som kom til Chile i midten af 1800-tallet. Indtil for nylig troede man, at det var en klon af Merlot. Mange

steder stod de to blandet på samme mark, og det gav nogle problemer, fordi Carmenre modnes fjorten dagen senere end Merlot. Der,

hvor man har kunne adskille de to sorter, har man hævet kvalitetsniveauet betydeligt. Ren Carmenre fra gamle vinstokke viser druens

store potentiale, og vil derfor komme til at stå som Chiles signatur-drue.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen