Berlingske Business

Vinmageren der reddede det danske monarki

Landskabet med de bløde bakker og det klare lys, forstærket af de to oceaner, der mådes ved det gode håb.

De hvidkalkede vingårde med sort stråtag og stukgavle. Det majestætiske taffelbjerg. Constantia, Stellenbosch, Paarl

og alle de andre kendte vinbyer.



Jo, det gjorde da alt sammen indtryk, da jeg mødte det sydafrikanske for første

gang. Men det, der overraskede mig, mest var navnene på mange af vingårdene. "Allesverloren" for eksempel, og

hvad med "Kanonkop", "Meerlust" og "Rust en Vrede". Sidstnævnte betyder noget med "hvil i

fred og ro".



Det var for øvrigt den eneste af de sydafrikanske vingårde Dronning Margrethe og Prins Henrik

besøgte på deres officielle tur til Sydafrika.



Det er et pragtfuldt sted. Ren idyl. Gemt inde i en dal nær

Stellenbosch. Et stort bjerg ligger som bagtæppe og giver samtidig vinmarken læ. Frodigheden omkring det gamle manor house

er paradisisk. En helikopter satte dronningen og prinsen af på plænen. Familien, som ejer Rust en Vrede, stod klar. Han

er en af Sydafrikas kendte mænd. Ikke fordi han laver noget af det bedste vin dernede. Eller fordi han har gjort politisk karriere.





Jannie Engelbrecht hedder han, og er tidligere en af de bedste på det sydafrikanske rugbylandshold "Springboks".

Og var i flere år manager for holdet. Længere mod samfundets top kan man ikke nå på de kanter. Datteren havde

fået blomster i håret og stod klar med en sølvskål med en sydende og gærende most. Dronningen havde

lovet at velsigne årets vinhøst på Rust en Vrede.



Datteren rækker skålen frem mod dronningen,

som selvfølgelig tror, at hun skal tage en tår af det. Kældermesteren Kevin Arnold kommer nærmest flyvende

gennem luften og viser, at indholdet i skålen skal hældes op i vinpressen, som står fyldt med druer.

hottentotbagdele

Jeg mødte Kevin på Rust en Vrede et par uger efter. Han var meget stolt af, at han havde reddet regenten

fra indholdet i skålen.



- Er du klar over, at det var det danske monarki, der var på spil, siger Kevin, og skænker

noget ældre Cabernet Sauvignon-domineret vin i glasset.



Da jeg tidligere havde besøgt ejendommen syntes jeg, at

garvesyren var lidt for voldsom. Som i Bordeaux i gamle dage.



Det var det Kevin ville vise mig, nu var blevet dæmpet og

udviklet. Han er for øvrigt nu blevet selvstændig vinproducent, og har stor succes.



Jeg har fulgt udviklingen på

nærmeste hånd gennem mere end ti år og bliver til stadighed overrasket over den fart og de fremskridt, der gøres.





Hvert år er nye arealer blevet plantet til. Med det absolut bedste materiale. Og hvert år dukker nye og spændende

navne op.



Høsten er i gang. Det giver liv i markerne. Et sted talte jeg 42 blomstrede kvindelige hottentot-bagdele stikke

direkte i vejret. Det var et flot syn, men en ganske ubekvem stilling, når man ved, at druerne hænger i knæhøjde.

Det

franske hjørne

I en sidedal mellem Stellenbosch og Paarl ligger Franschoek. Den er et direkte resultat af Ludvig den Fjortendes

forfølgelse af de franske huguenotter. Mange af dem flygtede til Holland. Her fik de to tilbud; hovedet af eller en gratis

enkelbillet til Kapstaden.



Flere tusinde franskmænd valgte at beholde hovedet, og de samledes og bosatte sig i den dal

som nu hedder Franschoek - det franske hjørne.



Mange af dem var kendt med vinavl, og det blev hurtigt områdets vigtigste afgrøde.

Når man kører ind i distriktet, mødes man overalt af tricolorefarvede skilte med franskklingende navne: La Motte,

Dieu Donne, Chamonix, La Provence, Mont Rochelle, La Brie, La Bourgogne og La Couronne. Jeg boede på Mouton-Excelsior, som ligger

et godt stykke oppe i det bagerste hjørne af dalen.



Køligheden her i bjergene giver vinen en god syre og et godt

bid. Fik jeg at vide, mens jeg stod i den bagende eftermiddagshede under min store hat og faktor 20. Jeg nikkede.



Airconditioneringen

på mit værelse var skruet op på maksimum. Det var et af disse apparater, der sidder som en stor klods midt i vinduet.

Hele vinduesrammen rystede. Alternativet er en lydløs sauna.



I en skuffe i badeværelset fandt jeg en varmedunk.

Det var altså rigtig nok, at det var køligt engang imellem.

Myresluger og struds

Om aftenen blev der lagt kød

og grove pølser på grillen. Der blev hældt øl over de glødende kul. I gryderne var der stuvet ged,

krydret med karry. Der var kødpie og hjemmebagt brød. Kander med isvand og masser af varm rødvin. Kortærmede

skjorter og ingen slips. Munter og ligetil snak.



De fleste sydafrikanske vine ser ganske civiliserede ud. Etiketteringen er klassisk

international og lavet for at give os europæer tillid til vinen. Men en af vinene her var anderledes. "Kagga Kamma! Um

Hap", hed den. En strålende vin, som viste sig at være en prestigevin blandet af Cabernet Sauvignon og Merlot.



Kagga

Kamma betyder "buskmændendes sted" og Um Hap betyder at bevare. På bagetiketten kan man læse buskmandens

vinlegende: " En myresluger gravede et dybt hul ved siden af et strudseæg, der lå under en vinplante. Nogle drueklaser

faldt ned på ægget, og både det og druerne gled ned i hullet. Efter nogle dage begyndte mosten af druerne at gære.

En dag kom en elefant forbi. Den blev interesseret i velduften, der steg op fra hullet. Den prøvede at snuse ned i hullet.

Pressede næsen længere og længere ned. Duften var så indtagende, at næsen ligefrem rakte efter den.

På den måde fik den sin snabel og blev skovens største dyr".



Legender er ikke altid sådan at forklare,

men jeg måtte lige spørge, hvorfor det strudseæg skulle indblandes i historien.



Jamen der var jo kommet en

struds ud af ægget, og det var den, som havde bidt sig fast i elefantens snude og trak så meget i den, at den blev til en

snabel. I danske skoler lærer man, at det var en krokodille, der havde ordnet den sag. Men de har jo forstand på dyr dernede.

Afrika er eventyrlig.

Pinotage

Der er en drue, som helt og holdent kan kaldes Sydafrikas egen. Det er en krydsning mellem

Pinot Noir og den sydfranske Cinsault. Siden 1925 har man udviklet og forædlet denne sort, så den i dag tælles blandt

verdens klassiske druer. Den har en masse gode egenskaber. En af dem er, at den giver et stort udbytte. Og fristes man til at udnytte

det, får man en ret ordinær vin. Men den, der har lært at beskære og reducere, får en koncentreret og

intens vin med en vidunderlig frugt, lidt morbær, brombær og blommer. Og en vin med et stort lagringspotentiale.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen