Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Vi vil stå forrest i køen til et nyt realkreditinstitut

08BUSFamilie-110927.jpg
Flertallet af danskerne er ekstremt trofaste over for deres bank og realkreditinstitut – måske mest på grund af dovenskab. Illustration: Iris

De fire realkreditselskaber sidder tungt på danskernes boliglån, og de er ikke nær så sultne efter at kapre hinandens kunder som f.eks. bankerne.

Tænk hvis det var lige så nemt og billigt at skifte realkreditinstitut, som det er at skifte bank.

I den forgangne uge kom det frem, at et nyt kundeejet realkreditinstitut ved navn Boligejernes Realkredit kan være på vej til at se dagens lys omkring årsskiftet 2020.

Eksperter er enige om, at det ikke bliver en nem øvelse at skaffe den nødvendige kapital til at komme i gang.

Men lykkes det, kan der være udsigt til billigere boligfinansiering, da målet er at reducere låneomkostningerne og tilbyde kunderne markant lavere bidragssatser, end de fire store etablerede spillere på realkreditmarkedet gør.

06BUSWagn-Erik-Noergaard-17.jpg

Så lover jeg, at min partner og jeg vil stå forrest i køen til at få regnet på, om det kan betale sig at flytte realkreditlånet i sommerhuset over i det nye institut. Vi hører nemlig til de troløse typer, som går benhårdt efter, hvor vi kan få den bedste pris. Det gælder såvel hårde hvidevarer som håndværkere og finansielle produkter. Faktisk har vi flere gange forsøgt at slippe væk fra vores nuværende real­kreditselskab. Men hver gang har konklusionen været, at omkostningerne ved at skifte selskab ikke står mål med en eventuel besparelse på bidraget.

Fastforrentet lån til 2,5 procent uden afdrag tæt på at lukke.

Meget tyder på, at Nykredit, Real­kredit Danmark, Nordea Kredit og BRF Kredit ikke er lige så sultne efter at kapre kunder fra hinanden som bankerne, der ofte tilbyder gratis bankskift og æder de flytteomkostninger, der måtte være.

Mens der er en hel underskov af mindre pengeinstitutter til at udfordre de store banker, sidder de fire realkreditselskaber nemlig tungt på boligejernes lån. Måske er Boligejernes Realkredit det, der skal til for at sætte skub i konkurrencen på realkreditmarkedet, som i øjeblikket er under granskning af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I hvert fald er en bidragssats på omkring 0,5 procent – som er udmeldingen fra Boligejernes Realkredit – markant under den gennemsnitlige bidragssats på 0,9 procent for alle institutterne.

House and coins stack. The concept of purchase of habitation, bu

Hele ideen om at stifte et nyt realkreditinstitut udspringer fra en arbejdsgruppe under foreningen Fair Bidragssats, som blev stiftet i protest mod realkredit­giganten Nykredits prisforhøjelser sidste år, hvor også både Realkredit Danmark og Nordea Kredit strammede gebyrskruen.

Spørgsmålet er, om de mange utilfredse boligejere vælger at gøre noget ved det, hvis de får mulighed for at opnå en reel besparelse ved at skifte realkreditinstitut.

En politisk aftale fra januar har allerede gjort det en smule billigere at skifte selskab. En del af problemet er dog fortsat, at flertallet af danskerne er ekstremt trofaste over for deres bank og realkreditinstitut – måske mest på grund af dovenskab.

Sådan er det ikke hjemme hos os. Vi syretester jævnligt, om vores bank er konkurrencedygtig. Kan vi få bedre renter et andet sted, opvejer det til hver en tid, at vi som udgangspunkt er godt tilfredse med vores bank og rådgiver.

Faktisk har vi netop sendt vores økonomi i udbud på prissammenligningsportalen Mybanker.dk. Det er en simpel øvelse, hvor man indtaster en række oplysninger om sin økonomi og modtager op til tre tilbud fra interesserede banker, som man kan overveje at gå videre med eller bruge til at forhandle med sin nuværende bank. Louise Kastberg er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen