Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Ugen har stået i boligskatternes tegn

08BUSGak-boliger-134959.jpg
Efter stærk kritik af Skats boligvurderinger er regeringen nu kommet med et nyt forslag til at beskatte boliger. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen

Regeringen har foreslået ny model for, hvordan landets boliger skal beskattes i fremtiden.

Regeringen har langt om længe taget fat om nældens rod. Den fremlagde i begyndelsen af ugen sit forslag til at beskatte boliger i fremtiden. Og det var også svært at komme uden om.

Det gamle system til at vurdere værdien af boligerne er så fejlbehæftet, at over 700.000 boligejere står til at få tilbagebetalt skat. Desuden har skattestoppet fra 2001 gravet grøften mellem den skat, som boligejerne især i landets dyreste boligområder betaler og den reelle værdi af deres boliger dybere. Derfor ville det udløse en massiv skattestigning, hvis skattestoppet blot udløb i 2020 som planlagt.

Regeringen vil kort sagt bruge et nyt system til mere præcise vurderinger, sætte satsen for ejendomsskatterne ned, indefryse stigningen i skatten på grunden til betaling ved salg, og endelig give en rabat til nuværende boligejere, der står til en stigning i ejendomsskatterne.

e mest tilbage i boligskat.jpg

Effekten af planen afhænger af, hvor i landet en ejendom ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringen give en anseelig skatterabat til boligejere, der bliver boende i boliger købt før udgangen af 2020. I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der ikke er udsigt til store hop med de nye vurderinger, og fordi skattesatserne bliver sat ned.

Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været mest undervurderet. Det har været endnu sværere at ramme grundværdien under lejligheder end under huse.

Til gengæld bliver rabatten, der skal kompensere for stigende skatter for de nuværende ejere og dem, der køber inden udgangen af 2020, så meget desto større.

De stigende skatter kommer på sigt til at medføre lavere priser, fordi boligkøbere typisk kigger på, hvad den månedlige betaling er for at eje og bebo ejendommen.

Det gode spørgsmål er, hvornår det går op for boligkøbere, at de vil blive ramt at den højere skat, og hvor meget rabat de vil kræve på grund af det.

Bilsalget er på vej mod ny rekord – leasing boomer

Danskerne vil have nye biler. Nu. I september blev der solgt tre procent flere biler end måneden før, og 2016 er på vej mod rekordsalg.

En af årsagerne er, at billeasing er vokset med 22 procent over et år. Det betyder, at 41 procent af alle de nye biler er leasede mod 37 procent i det foregående år.

xx

Det boomende bilsalg skyldes også de billige mikrobiler, som mange familier nu køber som bil nr. to. Af samme årsag ligger bilforbruget i kroner stadig under niveauet inden finanskrisen, selv om bilsalget i antal er ved at slå ny rekord.

I alt 220.000 nye biler er indregistreret over 12 måneder.

 

Sådan flytter ny boligskat rundt på byrden

Der er forskel på, hvordan de nye boligskatter vil ramme danskerne, hvis regeringens forslag gennemføres.

Ejere af lejligheder kan forudse en forhøjet vurdering af grunden under deres ejendomme, fordi de har været kraftigt undervurderet i det gamle vurderingssystem.

Internt blandt husejerne bliver ejere i landets dyreste områder ikke ramt af de stigninger i skatten på grunde, der ellers var lagt op til – stigningerne bliver indefrosne til betaling ved salg af ejendommen.

Bolig renovering. København

I områder med billigere boliger kan mange boligejere få en regulær skattelettelse, fordi regeringen vil nedsætte ejendomsværdiskatten fra en procent til 0,6 procent – og fordi der samtidig ikke er udsigt til, at nye, kommende vurderinger vil sætte ejendomsværdierne op i disse områder.

Andelshavere og lejere bliver kun indirekte og langsomt ramt af højere vurderinger på grunde, og endelig har lønmodtagere en fordel frem for modtagere af overførselsindkomst, fordi regeringen vil kompensere stigende boligskatter med en lempelse af skat på arbejde.

 

Ugens tal: Tilbagebetaling af ejendomsskat

25.800 kr.

Ejere af et gennemsnitligt hus i Odsherred står til at få den største tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, når regeringens nye vurderings­system er sat i arbejde. Beløbene er beregnet på en ny, foreløbig vurdering af boligernes værdi, og tilbagebetalingen sker automatisk.

aaa

 

Boligkøbere har færre huse at vælge blandt

På boligmarkedet er det blevet lidt mere sælgers marked over den seneste måned. I løbet af september faldt udbuddet af huse på landsplan med knap 800. Men boligkøbere har dog stadig rigeligt at vælge mellem.

I årets første ni måneder har der i gennemsnit været ikke færre end 57.736 boliger til salg hver måned, og det er flere end i 2015, hvor der i gennemtnit var 57.162 boliger til salg hver måned.

Carsten Tirsbæk Madsen

Økonom Sonia Kahn i Realkredit Danmark tolker tallene som udtryk for god aktivitet på boligmarkedet.

»Ser vi på liggetiderne, altså hvor længe en bolig har været til salg, inden den tages af nettet, er der faldende liggetider på tværs af hele landet. Et parcelhus har således taget 16 færre dage at sælge i 2016 end i 2015, en ejerlejlighed har taget tre dage mindre, og et sommerhus har taget 28 færre dage at sælge i gennemsnit i år i forhold til sidste år,« konkluderer hun.

Baggrunden er de fortsat ekstremt lave renter samt stigende beskæftigelse, der giver det bedst mulige grundlag for at få omsat boliger.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen