Berlingske Business
16:16Goldman Sachs-boss driller London

Udflugter og indkøbstur i julens London

(LONDON) London byder overalt på eksempler på, at traditioner og nyskabelser mødes. Tag nu de populære, røde dobbeltdækkerbusser

med åben bagperron, som har kørt i Londons gader i årtier: Nu er de gamle busser indrettet med videoskærme,

hvor man skiftevis ser reklamer og sig selv via bussens interne videooptagere. Initiativet skal bremse uro og ballade.



Sådan

er det overalt, hvor man færdes i den fascinerende metropol. Selvom det stærke pund har gjort det dyrere at besøge

London, er byen fortsat et af de mest populære rejsemål for danskere, der vil på storbyferie. Interessen for at

besøge London i en forlænget weekend bliver ikke mindre, når vi nærmer os jul.



Har man et par dage til

rådighed, kan man fordele opholdet i London med juleindkøb og ture på opdagelse i dele af centrum, som er knapt

så kendte.

Millennium Mile

En spændende slentetur kan gå til den sydlige side af Themsen, hvor man kan

følge en udlagt rute, der har fået navnet Millennium Mile. Strækningen går fra County Hall overfor parlamentet

til Tower Bridge.



Turen kan passende tage udgangspunkt i den imponerende St. Paul's katedral, som altid er et besøg værd,

ikke mindst besøget i det hviskende galleri oppe i kuplen.



Stik syd for kirken finder man den nyeste bro over Themsen,

Millennium Bridge, der i øvrigt dansk designet. Gå turen over Themsen, og det første, man støder ind i

på sydsiden af floden, er kunstmuseet Tate Modern, der er indrettet i et forhenværende kraftværk. Herfra kan man

følge Themsen ned mod Tower Bridge, som i brotårnene og den øverste overbygning har et fascinerende museum, Tower

Bridge Experience, om broens opførelse og historie.



Undervejs til Tower Bridge kan man besøge Shakespeares Globe

Theatre, hvor man om dagen kan følge en rundvisning (ofte med en af teatrets skuespillere som guide) og om aftenen kan overvære

en opførelse i friluftsteatret. I nærheden af teatret ligger en af de bedst kendte pubber ved Themsen, The Anchor, som

på hverdage besøges af mange medarbejdere fra bl.a. Lloyds forsikring og finansavisen Financial Times, der ligger i nærheden.

Pubben har en herlig terrasse ud mod Themsen.

Se byen fra oven

Fra Tate Modern kan man også følge Millennium

Mile den modsatte vej. Undervejs passerer man et par nye muligheder for at se London sådan lidt fra oven - noget, London ellers

ikke har givet de store muligheder for. Besøg f.eks. udsigtsterrassen og baren øverst i Oxo Tower, eller tag en tur

rundt med det enorme pariserhjul, British Airways London Eye.



I forbindelse med etableringen af Millennium Mile er mange bygninger

sat i stand, og overalt finder man cafeer og restauranter, hvor man kan købe måltider til forskellige priser.



En

rejse til London skal for de fleste også have shopping på dagsordenen. Nu om dage kan Londons butikker ikke lokke med

superlave priser som for årtier tilbage, men udvalget er så stort, at alene det er rejsen værd.



I centrum er

Oxford Street og Regent Street som altid oppe på mærkerne. I Regent Street kan man se den storslåede juleudsmykning.

I Oxford Street kan en tur til stormagasinerne Selfridges og Debenhams anbefales - og det samme gælder det berømte stormagasin

Harrods i Knightsbridge. De er også i dag et par af de førende stormagasiner i Europa.



En helt anden indkøbsoplevelse

får man på Covent Garden, hvor de gamle stader til frugt- og grønthandlere i dag er indrettet med specialbutikker og

cafeer.

King's Road

Man kan også bruge en eftermiddag på at gå på indkøb i King's Road (tag undergrundstoget

til Sloane Square).



Den første butik, man ser i



King's Road, er stormagasinet Peter Jones, men resten af vejen er

der spændende specialbutikker for alle pengene. Fortsætter man ned ad King's Road, skal man især holde sig til højre

side, hvor de mest spændende butikker og spisesteder ligger. I sidegaderne findes adskillige små og hyggelige pubber og

restauranter.



Modebutikkerne ligger som perler på en snor, og hertil kommer specialbutikker med sæber, duftposer,

kiks, marmelader og teer som f.eks. Crabtree & Evelyn og Whittard of Chelsea. Et besøg i disse butikker er næsten

at friste folk med nogle pund på lommen over evne.



I den modsatte ende af King's Road ligger den engelske designguru, Terence Conrans

madtempel: Blue Bird. Sæt en time eller to af til dette herlige sted. Butikken bugner af sydeuropæisk inspirerede fødevarer,

de betjente afdelinger er indbydende, og bagefter kan man slappe af i den restaurant og café, der hører til.



Information

kan fås på Det Britiske Turistkontors danske hjemmeside www.visitbritain.com/dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen