Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Tre fejlinvesteringer der kan smadre din økonomi

Hvordan skal man investere sine penge? Her er tre investeringsområder, hvor den typiske dansker oftest brænder nallerne.

Boligen har kostet os store tab

Lige nu går den vilde jagt over hele den vestlige verden efter afkast på investeringer, mens renten ligger omkring nul, og aktiekurser som altid går både op og ned. Men hvad har egentlig udløst de største tab til den almindelige danskers opsparing, som typisk placeres i den faste ejendom, obligationer og investeringsforeninger?

Fast ejendom er mange danskeres største investering i livet, og selv om økonomer råder til at købe bolig efter behov og ikke som investeringsobjekt, så er det svært ikke at skele til prisudviklingen. Måske især på sommerhuse, som købes ud over det basale behov for tag over hovedet. Og på trods af de generelle prisstigninger på fast ejendom er der masser af områder med massive tab på fast ejendom over de seneste ti år, viser en opgørelse, som Nordea Kredit har lavet for Berlingske Business.

Generelt har købere af sommerhuse lidt de største tab siden 2005. De er faldet godt otte procent i pris på ti år, mens huse er steget 13 procent og lejligheder godt 15 procent.

»Sommerhusmarkedet har været hårdt ramt, men nu kan vi se lyspunkter i Nordsjælland, og de store prisfald er forbi andre steder. Men vi mangler stadig at se stigende priser andre steder end i Nordsjælland,« siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Norde­a Kredit.

Hun peger på, at prisstigningerne i Nordsjælland er drevet af de stigende priser i københavnsområdet.

»Danskerne vil gerne have sommerhus tæt på deres helårsbolig, og så er friværdierne, som typisk bruges til at finansiere sommerhuse, stigende i københavnsområdet,« siger hun.

01BUSSteen-Bocian-165908.jpg

Dyk på 25 pct. på sommerhuse

I de hårdest ramte fem sommerhusområder er priserne mindst 25 procent lavere end for ti år siden med Lolland som bundprop med et prisfald på 36,3 procent. Det svarer til godt 386.000 kroner på et gennemsnitligt sommerhus i området. Og Lolland er ramt på flere områder, da helårshusene også er faldet med voldsomme 29 procent. På samme måde er der flere gengangere på listerne over de største prisfald på forskellige ejendoms­typer.

»Det er helt naturligt, at hvis huspriserne i en kommune dykker, så dykker lejlighedspriserne også, da der er grænser for, hvor skævt bytteforholdet kan blive, før bolig­køberne søger mod andre boligtyper,« anfører Lise Nytoft Bergmann.

Geografisk har prisudviklingen været værst i syd- og vestsjællandske kommuner, og det skyldes efter Nordea-økonomens mening flere ting som f.eks. den demografiske udvikling.

»Indbyggerne bliver stadig ældre, og antallet af tilflyttere er småt. Samtidig har mange potentielle boligkøbere valgt området fra de seneste år, da de store prisdyk kombineret med den lave rente har gjort det muligt for mange at flytte tættere på København, hvor boligerne er dyrere. Samtidigt er Vest- og Sydsjælland en af de landsdele, hvor beskæftigelsen er steget mindst,« påpeger hun,

Netop den forholdsvise korte afstand til København med kraftigt stigende priser især på lejligheder springer i øjnene, når man kigger på prisudviklingen på lejligheder. I Høje-Taastrup er lejlighederne stadig 2,2 procent billigere end for ti år siden, ligesom de i Ringsted og Slagelse er henholdsvis 15 og 16,7 procent billigere.

»Hvis man er single, så vil man nok gerne bo centralt i forhold til København. Og når man tager de lave renter i betragtning, så betyder det ikke så meget, om man skal låne en halv million kroner mere eller mindre. Så vil mange gerne spare på transporten og komme tættere på København. Når renten stiger, så bliver det relativt dyrere at låne flere penge, og dermed kan en stigende rente være medvirkende til at rette op på den skævhed, der i øjeblikket er,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Danish Kroner

Investering eller bare bolig

Hun kalder prisfaldene »ærgerlige«, hvis boligen betragtes som en investering.

»Men står man ikke og skal sælge, kan man selvfølgelig glæde sig over, at den er præcis lige så god at bo i, uanset hvilken værdi andre er villige til at give for den,« konkluderer hun.

Priserne er opgjort som nominelle, men hvis inflationen regnes med, så ser det endnu værre ud i områder med prisfald. I de forløbne ti år har inflationen været på omkring 18 procent i alt, som skal trækkes fra de nuværende priser, hvis de skal opgøres som reale priser og deres tilsvarende købekraft.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Østen har givet økonomiske øretæver

Det er nogle massive øretæver, som nogle danske investeringsforeninger har fået sig på finansmarkeder østpå over de seneste ti år.

En opgørelse af de ti største tab blandt investeringsforeningerne er præget kraftigt af Rusland, Østeuropa og Japan.

Investeringsforeninger er den almindelige danskers typiske adgang til finansmarkederne, og ved årsskiftet var 790.000 danskere direkte medejere af investeringsfonde. Dertil kommer alle de indirekte investeringer via især pensionsordninger. Den privat investerede formue steg i 2015 med knap 37 mia. kroner, og det gjorde foreningerne til danskernes foretrukne investeringsform i forhold til andre aktiver – hvis man ser bort fra fast ejendom.

Fonde med speciale i Østeuropa, her­under Rusland, samt Japan står for de største tab over ti år, og samtidig har udsvingene har været enorme.

Det største tab over ti år tilfalder Jyske Invest Russiske Aktier med et minus på 35,8 pct. På syv års sigt kunne investorerne notere sig et næsten tilsvarende plus, mens afkastet på fem års sigt er et endnu større minus på godt 40 pct. Investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, er ikke imponeret.

»Tab kan jo gøres op på mange måder – enten som det tab, du har lidt, eller det afkast, du er gået glip af, hvis du i stedet for havde ligget i danske aktier eller i en indekseret global aktieportefølje, hvor dine penge var blevet måske fordoblet eller tredoblet,« siger han og kalder tallene en »lidelseshistorie om, hvor galt det kan gå på finansmarkedet«.

Men Per Hansen bider også mærke i de store forskelle i afkastene mellem fonde med samme profil som eksempelvis russiske aktier.

»Det er ikke super flatterende for Jyske Invest at lave så stort et minus med russiske aktier, når man kan se, at Absalons afdeling med russiske aktier klarer sig så meget bedre med et minus på 5,7 pct.,« siger Per Hansen.

Han peger på samme måde på Danske Invest og Nordea Invests afdelinger med østeuropæiske aktier, der også viser et klart forspring til Danske Invest på både fem, syv og ti års sigt.

I de japanske afdelinger har udsvingene i de forskellige perioder været endnu vildere. Eksempelvis Sparinvest Index Japan Growth er mellem syv og ti års sigt svinget fra et plus på godt 99 pct. til et minus på godt 12 pct. Og det udtrykker netop den store risiko, der er ved investeringsfonde med disse aktier.

»Dette er et wake up-call til dem, der sværger til aktiv forvaltning. Man bliver i hvert fald ikke milliardær af at investere i disse aktive mandater. Der er kolossalt store forskelle inden for de enkelte år – helt vanvittige udsving, der klart viser, at det er vigtigt at kende sin forvalter i de aktive mandater i randområder som Østeuropa og Rusland. Der er stor forskel på, hvor dygtige de er, og hvor store omkostninger de opkræver,« siger han.

Men det er svært at finde de gode og de dårlige foreninger.

»Fordi de har gjort det godt i tre år, så gør de det ikke nødvendigvis godt i de næste tre år. Det kan afhænge af, om teamet er intakt og stadig har en metode, der virker. For den gennemsnitlige investor er det tæt på at være ugennemskueligt,« siger Per Hansen, som råder til primært at bruge passivt forvaltede fonde med små omkostninger.

kim valentin

100 kroner på Brøndby er i dag 3,50 kroner værd

De fleste fodboldfans kan nok genkende, at forholdet til favoritklubben er en følelsesmæssig rutsjebane­tur, hvor det både går op og ned i takt med resultaterne på banen. Men for investorer i danske fodboldaktier er der overordnet set tale om én lang nedtur.

Historikken viser, at det har været en særdeles ulønsom forretning at investere i danske fodboldaktier de seneste ti år. Kigger man på udviklingen i aktiekurserne hos fire af de største danske børsnoterede fodboldklubber, F.C. København (AaB, AGF (Brøndby IF, er der tale om et gennemsnitligt fald på hele 90 pct. Investerede du 100 kr. i fodboldaktierne for ti år siden, har du altså blot ti kr. tilbage i dag. Til sammenligning kan man se på udviklingen i C20-indekset, der indeholder de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondbørs. De er i samme periode steget 136 pct. i gennemsnit, så 100 kroner er blevet til 236 kroner.

Værst ser det ud for Brøndby IF. Den tidligere så stolte klubs sportslige deroute siden seneste mesterskab i 2005 er smittet af på aktien, der set over de seneste ti år er faldet med over 96 pct. AaB-aktien er i samme periode faldet 91 pct. Aarhus Elite, herunder fodboldklubben AGF, er dykket med 88 pct., mens F.C. København via selskabet Parken Sport & Entertainment er nede med 86 pct.

Tech

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, skal man ikke forvente et godt økonomisk afkast af fodboldaktier.

»Investeringen i denne type aktier sker meget ofte med hjertet frem for med forstanden. Jeg tror, at enhver, der er fan af en fodboldklub, ved, at det her handler om følelser og måske knap så meget fornuft,« siger han.

Resultater på banen smitter af

Forklaringen er ifølge ham, at en væsentlig indtjening for fodboldklubber er billet­indtægter fra de tilskuere, der kommer på stadion. Er man en storklub i London og kan trække 60.000 tilskuere hver weekend, er man således godt stillet, mens en klub geografisk beliggende uden for de største danske byer er dårligt stillet.

»Hele ideen og hele forudsætningen for at skabe en rentabel fodboldklub og en god investering har svære vilkår i et tyndt befolket land som Danmark,« siger Jacob Pedersen.

Christian Stadil

Dertil kommer, at det er helt afgørende for en fodboldklub at klare sig godt på banen, hvis den også skal klare sig godt på børsen, siger Jesper Jørgensen, sportsøkonom og partner i Deloitte. Særligt deltagelse i europæiske turneringer som Europa League og specielt Champions League booster økonomien.

»Det er i høj grad de sportslige resultater og ikke de økonomiske, der tæller, så uden gode præstationer på banen er der mange klubber, der igen og igen har måttet hente ny aktiekapital,« siger han.

Netop fordi de sportslige resultater fylder så meget, er sportsaktier meget spekulative, siger Jacob Pedersen.

»Er resultaterne der, kan du meget hurtigt tjene penge på det. Men du kan også meget hurtigt tabe penge på det. Så for mig at se vil det altid høre til helt ude på den meget spekulative del af spektret at investere i fodboldaktier,« siger han.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen