Berlingske Business

Tømrermester slog til på 13 huller

golf

Slagfærdighed. Fem mindre gode huller hindrede ikke Lennart Vig i at vinde Kvalifikation Vest 2 i Himmerland.

En langtslående tømrermester fra Bække nord for Vejen slog ved DM i firmagolfs individuelle Kvalifikation Vest 2 på New Course i Himmerland Golf & Country Club fast med syvtommersøm, at han ligner en af favoritterne til at blive årets individuelle danmarksmester. 37 stablefordpoint scorede han i blæsevejr på den lange og svære bane fra 7/8 spillehandicap, 15 slag - svarende til 39 points fra fuldt handicap.

Uanset hans handicap bliver nedreguleret efter denne runde med et slag eller to, må han tillægges fine chancer for også at klare sig igennem Landsfinale Vest på Lübker Golf Resort 7. september, fordi han slår længere end de fleste med samme handicap. Det illustrerede han med al tydelighed, da han nåede greenbunkers på det 621 meter lange par på New Course - hvorefter han i øvrigt slog bunkerslag op til flaget og holede puttet for en birdie 5, som indbragte han fire stablefordpoints. Lige så mange fik han 3. hul, par 4, hvor han også lavede birdie. Dertil kom tre 3-taller på scorekortet, og dermed kunne han tillade både at strege ét hul og kun notere ét point på fire andre huller.

- Jo, jeg spillede rigtig godt på de 13 andre huller, men havde også heldet mig,« forklarede 40-årige Lennart Vig med henvisning til, at han på 12. hul tog en stor chance og slog til bolden fra kanten af en sø - et tilsyneladende umuligt slag, der lykkedes så godt, at han alligevel fik to point på hullet. »Dertil kom, at min putter var varm - med mange en-put til følge, forklarer han.

To finalechancer

Lennart Vig spiller til daglig så meget i Vejen Golfklub, som fritiden tillader for en travl tømrermester med mange projekter i gang - i byggefirmaet VTS Byg Aps. Faktisk hører New Course til hans favoritbaner. Han har nemlig tidligere kvalificeret sig videre til Landsfinale Vest fra New Course - og siden videre til DM-finalen i Frankrig i 2006, hvor han måtte nøjes med en femteplads blandt seks finalister.

- Dengang svingede jeg for vildt. Det gør jeg ikke mere takket være jævnlige besøg hos cheftræneren i Kolding Golf Club, Hans Herman, fortalte Lennart Vig, som satser hårdt på at sikre sig en ny finaleplads og dermed chancen for at vinde årets danske mesterskab.

Han har i øvrigt også deltaget i årets holdturnering med succes, idet han med samarbejdspartneren Poul Viktor Sunesen gik videre fra Kvalifikation Vest 1 på Odense Eventyr. Dét betyder, at Lennart Vig må indkalde Poul Viktor Sunesens bror, Hans Jørgen, som sin substitut - fordi han selv spiller individuelt samme dag og sted. Til gengæld har han altså to chancer for at komme i DM-finalen - enten individuelt eller for hold.

Følgende seks spillere gik videre fra Kvalifikation Vest 2 til Landsfinale Vest:

1. Lennart Vig, VTS Byg Aps, 37. 2. Jan Ellegaard Knudsen, NNIT A/S, 35. 3. Carsten Nørgård, CN Trading Aps, 34. 4. Dennis Jacobsen, Innomate a/s, 33. 5. Asger Schnoor, Guldbageren, 31. 6. Leif Nielsen, LN Sports- og Erhvervsbeklædning, 30.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen