Berlingske Business
17:42

Sydfranske enkeltdruevine

Mindst en gang om året sætter vi fokus på udviklingen i det sydfranske. Fordi det er her, udviklingen går

hurtigst.



Det er det gamle Languedoc/ Roussillon, vi kalder det "sydfranske". Der er almindelig enighed om, at det

er her, vi finder det bedste vinklima i hele Frankrig.



Jord er der rigeligt af. Den er ligeså god eller dårlig,

om man vil, som i de klassiske områder. Og så er den billigere. Det er arbejdskraften også. Rammerne til noget stort

er tilstede.



Det har fået en strøm af dygtige og ambitiøse vinfolk til at slå sig ned i området,

og det har igen fået alle os andre til at vente på det store gennembrud.



Nogle vil påstå, at det allerede

er der. Og har været der i flere år. Deres argumenter er, at nogle af de bedste vine fra området scorer højt hos

Parker, og at distriktets enkeltdruevine, er lige så gode som enkeltdrue vine fra den nye verden.

Skuffelser

Lige netop

den sidste påstand har jeg i adskillige år håbet på var sand, men gentagne skuffelser, har lært mig

ikke at have for store forventninger til de sydfranske vine på de klassiske druer.



Viognier for eksempel har været

syrerig og tyndbenet. Den manglede den olierede fedme og duft af abrikoser og fersken, som har gjort druen berømt i den nordlige

del af Rhnedalen.



Og mange af de Merlot'er som kom dernede fra var skarpe og angribende i stedet for at være fyldige og

venlige. Men flere meget gode vinoplevelser fra det sydfranske hen over sommeren, skabte en nysgerrighed, som skal afprøves

i denne test af enkeltdruevine.



Generelt er der ikke nogen grund til at fremhæve enkeltdruevine frem for blandinger. Vi

ved for eksempel, at de fleste Bordeaux'er er blandinger mellem en række forskellige druer. Det gælder også for

Rioja og Rhne.

Noget særligt

Når nogle ser enkeltdruevine som noget særligt, er det sikkert, fordi store

navne som Bourgogne og Barolo fremhæves med denne baggrund.



Hvorfor lige Pinot Noir-druen ikke har det godt med at blive

blandet med andre, er ikke til at svare på.



Sådan er det bare. De, som har lidt erfaring, kan sikkert godt fornemme, at

der ikke skal ret meget til, for at forstyrre den fine, lidt underspillede, rene, bløde og delikate karakter, som kendertegner

en god Pinot Noir. Riesling, Gewurztraminer og Chardonnay har det på samme måde.



Derimod blander druer som Cabernet

Sauvignon, Merlot og Syrah sig aldeles godt sammen, og sammen med andre. Cabernet Sauvignon er ofte blevet omtalt som en vin, der

mangler dimensioner, når den optræder på egen hånd. Det er i alt fald den gamle lærdom. De oversøiske

vinlande viste, at det slet ikke behøvede at være sådan. Og da vinene fra det sydfranske skal konkurrere med den

nye verden, er det klart, at man også må forsøge sig med enkeltdruevinene her. Det har hidtil været med de

oversøiske som sejrherre.

Tre i hver gruppe

På det udvalg af enkeltdruevine fra det sydfranske, som vi har

foran os, kan vi se, at der er masser af muligheder at vælge imellem. Så mange at vi måtte dele dem op efter druesort,

og finde de tre bedste bud i hver gruppe. Og det er dem, vi viser her i skemaet.



Som sædvanlig peger vi også på

bedste vin og bedste køb.



Vi har kun de vine med, som tydeligt angiver druesorten på etiketten. En del vine blev

diskvalificeret, fordi det ikke fremgår, hvilken drue som står bag.



Konklusion: Lad os starte med de røde.

Det var en god oplevelse. Særlig årgang 2000 synes at have tilført vinene den dybde og kompleksitet, som tidligere

manglede.



Vi talte om, at disse vine skulle anbefales til de, som synes, at der er lidt for megen "uld" i munden på

de oversøiske. De vil kunne lide de sydfranske. Her er "ulden" erstattet med en vidunderlig og forløsende friskhed.



De

hvide overraskede også positivt. Chardonnayerne var af høj klasse i forhold til prisen, og Viognier'ne er så småt

begyndt at få de ekstra lag i smagsoplevelsen og den fedme i tørheden, som kendertegner druen, når den er bedst.

Om aftenen opdagede jeg, at Viognier passer ganske forfærdelig godt til stegt flæsk og persillesovs.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen