Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Spar mig for langsomt internet

11BUS20050913-201813-4-1443.jpg
Bredbånd er en alvorlig sag , for hvem vil se på hakkende billeder, når der streames video i privaten. Arkivfoto: Claus Fisker

KLUMME: Størstedelen af danskerne vælger i dag en større internetudbyder. Men der kan være hurtigere hastighed at hente samt mange penge at spare ved at vælge en mindre udbyder på markedet, skriver finansjournalist Søren Martin Olsen.

Jeg har langt om længe sagt farvel til min rasende langsomme og ustabile bredbåndsforbindelse hos landets største udbyder af kabel-TV, Yousee.

I stedet er jeg netop blevet kunde hos landets formentlig mindste internetleverandør, Hiper, som på sin hjemmeside praler med at have Danmarks bedste bredbånd til markedets laveste priser.

Hvorvidt denne påstand er sand, står hen i det uvisse, men ved et pristjek på forskellige leverandørers hjemmesider ser Hiper ud til at ligge i den billige ende.

Som kunde hos Hiper skal jeg hver måned betale 199 kroner for bredbånd via telefonstik på 49/12 Mbit i upload- og downloadhastighed. Denne hastighed er den højst mulige at bestille på min adresse og skulle efter sigende være hurtig samt velegnet til den, der ønsker at streame videoer i god kvalitet.

Ved bestilling af nyt bredbånd skal forbrugere ofte betale for oprettelse og forsendelse af udstyr. Det skal man hos Hiper, hvor disse merudgifter i alt løber op i 198 kroner. For mit vedkommende sparede jeg dog det beløb på grund af et kampagnetilbud. På blot et halvt år kommer jeg dermed rundt regnet til at spare 1.000 kroner i forhold til, hvis jeg havde valgt en næsten identisk bredbåndspakke på 50/10 Mbit hos telegiganten TDC.

07BUSPix-Lejlighed-144751.jpg

Ifølge Hipers adm. direktør er det visionen, at selskabet altid skal tilbyde bedre priser end konkurrenterne. Men priser er naturligvis ikke alt.

Som kunde hos en lille ny aktør kommer der højst sandsynligt også nogle ulemper, som jeg først vil opdage hen ad vejen. På vurderingssiden Trustpilot ser det dog ud til, at Hiper er kommet rimeligt godt fra start med en score på 7,7 på en skala fra 0 til 10.

Selv om Hiper er markedets miniput, er der håb for hastigheden. Det skyldes, at selskabet ikke har sine egne net, men lejer sig ind hos andre tele- og internetudbydere.

20BUSbagsideklumme--bent-hu.jpg

Blandt andet lukrerer Hiper i øjeblikket på TDCs netværk og bruger dermed det rå net, som Hiper selv lægger sine egne tjenester ovenpå. Og selv om TDC bliver skældt ud for meget, kan ingen tage fra dem, at de har et hurtigt og bredt dækkende netværk, som Hiper så sælger sin forbindelse ovenpå til en billigere pris.

Det foregår på samme måde, som når »3« lejer sig også ind på Telias mobilnet for at sikre sig dækning i hele landet.

For mange kan det måske virke uoverskueligt at skulle finde rundt i bredbåndsjunglen. Som et hjælpeværktøj har Energistyrelsen lavet hjemmesiden tjekditnet.dk, hvor du kan indtaste din adresse og se, hvilken specifik hastighed og udbydere der er tilgængelige på din adresse. På samme side kan du også måle din egen bredbåndshastighed og se, om du får, hvad du betaler for.

Det spændende spørgsmål bliver nu, om Hiper kan leve op til den lovede hastighed. Eller om jeg endnu en gang må leve med en hakkende internetforbindelse eller slet ingen.

02BUSFoerstegangskoebere-pr.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen