Berlingske Business

Skal du på sommerhusjagt?

31BUSPix-sommerhus-183906-4.jpg
Påsketid er sommerhustid. Mange går på jagt efter et nyt hus i helligdagene, men få her et par tip inden et eventuelt køb. Arkivfoto: Henning Bagger

Hvordan skal man forberede sig, inden man får kig på sin nye drøm af et sommerhus?

Et sommerhus kan være en god investering på mere end en måde. Fast ejendom beskattes lavt, og samtidig vil dine rejse­omkostninger typisk falde. Men dit ønske om sommerhus skal komme fra et reelt behov.

Påske er højsæson for sommerhusjagt i Danmark. Det ved ejendomsmæglerne i sommerhusområderne, så udbuddet af huse stiger op til påsken. Det medfører, at en tredjedel af alle sommerhussalg falder på plads i årets andet kvartal.

De fleste ser nok først og fremmest et sommerhus som et spørgsmål om livskvalitet, og det er ikke forkert. Men det er også en investering, der helst skal give et afkast på langt sigt. Derfor er det vigtigt også at se på køb af sommerhus med økonomiske briller.

RB PLUS Ny låneregel for sommerhuse er populær Sommerhus-succe

Se dit sommerhus på linje med dine øvrige investeringer gennem dit liv. Som med andre investeringer skal du sikre dig, at du kan tåle risikoen, inden du investerer.

Din risiko består af flere dele. Dels er der risikoen for, at ejendomsmarkedet kommer i krise, og hvad det medfører for din økonomi. Derudover er der risikoen ved din finansiering af lånet. Kan din privatøkonomi klare et variabelt forrentet lån, eller skal du vælge fast rente?

Endelig er der dét, at et sommerhus giver dig flere faste omkostninger i en lang periode. Det stiller krav om stor sikkerhed for dine indtægter i det tidsrum.

Boliger (og sommerhuse) beskattes meget mildt, du betaler eksempelvis ikke skat af en eventuel avance, når du sælger. Dertil kommer, at du kan trække renteudgifter fra, og lejeindtægter er langt hen ad vejen skattefrie. Det gør det muligt at indrette dig, så du har en skattemæssig fordel, der sænker kravet til afkast før skat.

Ferielov Danmark

I forhold til andre typer investering gør skattefordelen ved investering i sommerhus afkastkravet væsentligt lavere – måske helt nede omkring to-tre procent om året. Når vi ser på historien, viser det sig, at investering i bolig og sommerhus er en fordel på lang sigt.

Derfor er det en fordel for de fleste at have en del af formuen i fast ejendom. Som tommelfingerregel kan du regne med, at du skal have cirka en tredjedel af formuen investeret i fast ejendom (friværdien), når du går på pension. Bor du til leje, er et sommerhus et godt investeringsmæssigt alternativ til investering i en ejerbolig.

Prisen på sommerhuse går op og ned med store udsving, som du kan se i nedenstående figur. Derfor er der en risiko for, at du kommer til at købe på et forkert tidspunkt.

formue

Som det fremgår af figuren, har det generelt været en dårlig forretning at købe sommerhus i perioden op til finanskrisen i 2007-2008. Men købte du et stykke tid inden, har du sandsynligvis opnået et pænt afkast.

Figuren med priser på sommerhuse dækker over meget stor variation i prisen afhængigt af, hvor i landet huset ligger. Langs nordkysten af Nordsjælland har det eksempelvis givet positivt afkast for de fleste af dem, der købte under finanskrisen. I modsætning hertil har sommerhuse på Sydsjælland kun i særlige tilfælde givet et nævneværdigt afkast – selv over 20 år. Beliggenhed er afgørende - også den specifikke beliggenhed af det enkelte hus i det enkelte område.

Når du køber sommerhus, skal du se det som en usystematisk investering, hvor statistikker ikke gør dig meget klogere. I stedet skal du undersøge, hvordan udbud og priser i lokalområdet har udviklet sig. Måske skal du endda gå meget i detaljen i forhold til huset, området, stranden, lokalplaner med mere.

RB PLUS Ny låneregel for sommerhuse er populær Sommerhuse Reko

Det er afgørende, at du lægger de afledte effekter af dit køb af sommer­huset ind i dit budget. Eksempelvis vil dine rejseomkostninger sandsynligvis falde, så disse variable omkostninger forvandles til faste omkostninger på sommerhuset. Samlet set kan udgifterne være nogenlunde de samme. Lejer du det ud, kan sommerhuset måske endda give et samlet plus for din økonomi her og nu.

På den lange bane kan du benytte sommerhuset som helårsbolig, hvis du har lyst til det. Den nye planlov giver dig ret til at bo i sommerhuset hele året som folkepensionist, efter du har ejet huset i et år. Det kan give endnu et plus på budgettet, når du går på pension.

God fornøjelse med sommerhusjagten i påsken.

Kim Valentin er uafhængig økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen