Berlingske Business
11:56Coloplasts finansdirektør tjener millioner på optioner

Skal du betale for penge i banken?

29BUSAnders-Dam-131331.jpg
Som den første har Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, åbnet muligheden for at indføre minusrente, så kunderne skal betale for at have penge stående i banken.

Den første bank tog i denne uge fat om et følsomt emne: minusrenter i banken.

Jyske Bank har som den første bank prikket hul på bylden: Minusrenter til privatkunder, så de skal betale for at have penge stående i banken.

Privatkunderne er sluppet hidtil modsat virksomhederne, der længe har mærket, at bankerne ikke selv kan få en rente på deres kontantbeholdninger. Jyske Bank har endnu ikke indført minusrenter til private, og det kan også give et alvorligt bagslag, vurderer seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull.

»Jeg kan godt ærgre mig på vegne af privatkunderne over, at det her tiltag kommer fra en af de store banker, der rent økonomisk ikke har brug for at tage penge for at have kundernes penge stående. Nogle af de små banker har måske mere brug for at opkræve negative renter, og nu har Jyske Bank »legaliseret«, at der kan opkræves negativ rente,« siger han og sammenligner det med gebyret på 50 øre for betalinger med Dankortet i 2000, som endte med at blive fjernet efter massive protester.

28BUSAnders-Damhhhygft-1742.jpg

Kommunikationsrådgiver og seniorpartner i Jøp, Ove & Myrthu, Kim Ruberg, mener, at den første bank med negative renter vil få flest klø.

»I øjeblikket har privatkunderne svært ved at acceptere de små renter, de får på deres indlån. Men hvis de skal til at betale for at have penge stående, vil det næsten være umuligt at få kunderne til at acceptere det,« siger han.

Kim Ruberg vurderer også, at negative renter vil åbne en hård konkurrence om bl.a. de unge kunder, der er ved at være færdige med en høj uddannelse.

»De er utroligt attraktive bankkunder,« siger Kim Ruberg.

Den lange periode med historisk lave renter gør ondt på bankerne, som har renteindtægterne som en af deres vigtigste indtægtskilder. Derfor sætter den lave rente sine tydelige spor i de kvartalsregnskaber, der offentliggøres i disse dage. Men den lave rente rammer også privatøkonomierne, som samlet har over 800 mia. kr. stående på bankkonti.

Blå partier: Der er luft i regeringens løfte til boligejere

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSBrian-Mikkelsen-131416.jpg
Brian Mikkelsen (K).

Regeringen anklages for luft i løfterne til boligejerne. Nærmere bestemt løftet om at friholde boligejerne for stigende skat ved den kommende omlægning af boligskatter.

Det vil regeringen gøre ved at gennemføre en lettelse af indkomst­skatten svarende til en forøgelse af boligskatterne. Men ifølge Finans.dk er blå partier stærkt kritiske over for modellen. Alle vil få glæde af en lempelse af indkomstskatten, og derfor vil modellen ifølge finansord­fører Brian Mikkelsen (K) medføre en omfordeling til ugunst for de boligejere, der vil blive hårdest ramt af regeringens forslag.

Claus Hjort holder fast og ignorerer flertal bag Togfonden

Ved at være årstid til at tjekke skatten

Vi nærmer os den tid på året, hvor forskudsopgørelsen af skatten til næste år bør tjekkes. Den er klar midt i november. Det kan være en god idé, hvis man vil undgå at betale for meget i skat, betale restskat senere, eller justere sin skat i løbet af året.

Det kan udløses af ændringer i ­privatøkonomien over det seneste år, og der har været rig mulighed for at ændre på visse poster i budgetterne. For eksempel er der masser af bevægelser i renterne, hvilket især boligejere har kunnet udnytte til at få en lavere realkreditrente. Det vil sige, at man bør justere sit rentefradrag, hvis man eksempelvis er gået fra et fastforrentet lån med en rente på tre procent og derover til enten en rente på to procent eller et flekslån med nærmest nul i rente.

penge krone pengebundt - 10_20

Desuden skal alle de klassiske fradrag tælles sammen. Typisk befordringsfradraget for mere end 24 kilometer til og fra arbejde til sammen, rejsefradrag, hvis du været på efteruddannelse eller forretningsrejse og selv har betalt for det, eller et håndværkerfradrag, som er nærmere beskrevet på Skats hjemmeside.

Realkreditlån: Lån med mulighed for at konvertere

Ugens tal: 208

Danske boligejere har realkreditlån for 208 milliarder kroner med en rente på 3,5 procent og derover. Dermed kan de formentlig med fordel konverteres til andre lån med en fast rente på ­ to procent eller flekslån med stort set nul i rente. Det kræver dog et lån af en vis størrelse, hvis omkostningerne ikke skal være for store i forhold til gevinsten.

Kongen af flekslån forlader tronen

Lånelandskabet blandt de danske boligejere er under markant forandring. Daa flekslån dukkede op i slutningen af 1990erne, blev de med etårig rentetilpasning, F1, hurtigt meget populære. De har også – set i bakspejlet – givet deres ejere en rigtigt lav rente gennem årene, hvilket ejerne kvitterede for ved i perioder at gøre dem til danskernes foretrukne lån.

Minister vil fjerne husejernes klageadgang Statsrevisorer fastho

Men nu er de kraftigt på retur – godt hjulpet på vej af de prisstigninger, som realkreditselskaberne har gennemført. Ja, nogle har sågar taget F1 helt ud af butikkens udvalg. Derfor er det måske ikke så overraskende, at deres andel af bruttoudlånet med variabel rente i Realkredit Danmark er halveret siden 2013.

Ifølge selskabet er F1s andel af bruttoudlånet med variabel rente faldet fra 14,2 procent til 7,2 procent. Ny bejler til tronen er de femårige flekslån, F5, hvis andel af bruttoudlånet er vokset fra 20,5 til 63,8 procent med en markant stigning i år. F5 belaster ikke realkreditselskabernes kapital så meget og er derfor ikke steget så meget i det løbende gebyr, bidragssats, som F1.

29BUSJan-Heisterberg-Anders.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen