Berlingske Business

Selskaber bag forbrugslån har stadig fede tider i Danmark

Trods ny lov kan psykisk syge
På trods af opstramninger i loven stiger udbydernes udlån til forbrugs- og kviklån. Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Selv om dansk økonomi er i et opsving, og forbrugerne generelt har flere penge, går det godt for kviklån.

Lovgivningen blev strammet, danskerne fik flere penge mellem hænderne, og økonomien gik frem sidste år. Trods det havde udbyderne af kvik- og forbrugslån stærk vækst i udlånet.

Det viser regnskaberne for nogle af de største spillere på markedet i Danmark, som Ritzau har gennemgået.

»Væksten i bankens portefølje af usikrede forbrugslån er tilfredsstillende. Nyudlånet i 2017 er 1066 millioner kroner fordelt på 21.500 eksisterende kunder og på 45.000 nye kunder.«

»Samlet har banken ultimo 2017 cirka 90.000 kunder,« skriver eksempelvis Basisbank, hvis udlån steg til 1879 millioner kroner i 2017 fra 1615 millioner kroner i 2016.

Banken udbyder som de fleste andre på markedet sine lån gennem en myriade af brands. Basisbank står eksempelvis bag Lånlet, Nupp og Selene Finans.

Svenske Resurs Bank øgede i 2017 sit udlån i Danmark med 20 procent til 2181 millioner kroner. Danmark var det sted i Norden, hvor Resurs Bank øgede sit udlån mest.

Også Ekspres Bank har haft tur i den. Udlånet i Norden er steget med 20 procent til 4694 millioner kroner i 2017.

»Stigningen er drevet fuldkomment af organisk vækst i det danske og norske marked,« skriver Ekspres Bank.

Bank Norwegian slutter sig til listen. Udlånet i Danmark blev nær fordoblet til 2,4 milliarder kroner i 2017 for forbrugsudlåneren, der dog ikke sætter ord på udviklingen.

Der er endnu ikke kommet regnskab for 3C Retail, der er en af kæmperne på markedet. 3C Retail låner ud via blandt andet D: E: R, L'Easy minilån og Føniks Privatlån.

Mens udlånet er steget solidt, har overskuddet fået et hak for flere af udlånerne. Flere af dem, inklusive Basisbank, nævner større nedskrivninger og svindel med NemID som en stor del af årsagen.

»Stigningen i nedskrivningerne kan forklares dels med den større lånebog samt delvis øget risikovillighed. Banken har desuden også oplevet en markant stigning i 2017 i antallet af besvigelser, herunder specielt kriminelt misbrug af NemID.«

»Derudover har banken oplevet øget svindel fra kunder, som forlader landet efter optagelse af et lån. Banken har indført procedurer for at hindre denne form for svindel,« skriver Basis Bank, hvis resultat faldt til 50 millioner kroner fra 83 millioner kroner i 2016.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen