Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Sandheden i glasset

(Marlborough) - Tidligere var det lettere at følge med i vinens verden. Der var orden i sagerne. Man var enige om, at der på

denne klode kun var få privilegerede klassiske destinationer, hvor man - naturligvis med Vorherres tilladelse - frembragte "de

stor vine".



Langsomt har vi de seneste to årtier vænnet os til, at nye stjerner dukker op, hvor man mindst skulle

have troet det.



Alligevel overrasker det, når vinfolket i et ukendt område på en eller anden sydø,

godt på vej ned mod ishavet på den anden side af jorden, pludselig skryder op om, at her laves verdens bedste hvide vin.

Og de sender beviserne rundt i verden og får generel accept for deres påstand af de største autoriteter. Marlborough

kalder de stedet. Ikke at forveksle med cigaretlandet med seje mænd.



ErhvervsBladet har været en tur i Marlbourough

på jagt efter sandheden i glasset.



Man bliver sat af i Auckland og skal skrue tiden 12 timer frem. Ud på landevejen

og sydpå til Wellington ad hovedvej 1. Holder man øjnene stift på vejen og koncentrerer sig om at komme sydpå

går der en dag med det.

Et uroligt stræde

I Wellington får man at vide, at næste forhindring på

vej til Marlborough-landet er over Cook-strædet. Det er en færgetur på 3,5 time i et forblæst farvand. En

vindtragt kalder man det vist. Kaptajnen meddeler over højttaleren, at man anbefaler, at man sidder ned under overfarten. Det

er en unødvendig opfordring, for ude på åbent hav er det umuligt at stå op. Men så snart vi når

sydøen, kommer vi ind i en smal lægivende fjord med stejle skrænter helt ned til vandet. Tykke, sorte skyer har samlet

sig og giver en dyster ramme.



Vi er i Marlborough Sounds - indgangen til det forjættede vinland.



Det regner, da vi

kører i land. Vi følger hovedvej 1 til Blenheim, hovedbyen i Marlboroughs vindistrikt. Byskiltet dukker op. Det er

svært at læse, fordi det nu høvler ned. Men der står: "Velkommen til Blenheim - New Zealands solrigeste

by". Det er altså her verdens bedste hvide vine har sine rødder. Forbløffende. For tredive år siden

var der ikke antydning af vinkultur på disse kanter.



Indtil i midten af 1800-tallet var jordene beboet af de lokale maorier.

De hverken lavede eller drak vin. De spiste derimod hinanden ved særlige festlige lejligheder. Lige præcis hvor maorierne

oprindelig kommer fra, er man ikke helt enige om. Og hvornår de kom, er man heller ikke sikre på. Men et godt gæt

er, at udvandringen er sket fra Polynesien i perioden, som vi kalder vikingetiden.

Maorier drak ikke vin

Maorierne havde

i alt fald været i New Zealand i ca. 1000 år, da den første hvide mand gik i land. Derfor følte de med en

vis ret, at det var deres land. Og de konflikter, der opstod, da europæerne ville indføre en anden livsstil, er vel ret

forudsigelige.



Marlborough fik hvid mands interesse i 1839. En hvalfanger kom ind i bugten, som nu hedder Cloudy Bay, og så

en stor, flot flade, der skar sig ind mellem to bjergkæder. Kaptajn



John Blenkinsopp hed han.



Han så fine

græsmuligheder i dalen og kontaktede den lokale maorihøvding Te Ranparaha for at slå en handel af med ham. De kom

godt ud af det sammen, og man fik skrevet et skøde på de 26.000 ha. land. Prisen blev aftalt til at være en kanon.



Kaptajn

Blenkinsopp druknede kort tid efter, og enken solgte skødet til en engelsk general, der havde hovedkvarter i den nærliggende

by Nelson. Hans bror blev sendt til Marlborough for at varetage familiens nye interesser. Men der var et problem. For i maoriernes

verden er jord ikke noget, man kan eje. Derfor havde de fortsat deres lykkelige tilværelse i dalen, som om der ikke var skrevet

noget skøde under. Under den første heftige diskussion om retten til Marlborough, kom en af de engelske soldater til at

skyde hovedet af høvdingens kone. Man påstod, at det var et vådeskud. Men vådeskud var heller ikke noget,

der fandtes i maoriernes begrebsverden, så diskussionen udviklede sig til en regulær batalje, hvor den engelske kommandant

og et antal soldater og maorier måtte lade livet. Men det kunne ikke stoppe udviklingen.

Fra får til vin

Allerede

ti år efter kom europæiske fåreavlere til dalen, og i 1858 blev området selvstændigt under navnet Marlborough,

og beboerne i en lille klynge huse fik besked på, at det nu var en by, som hed Blenheim. Jeg drejede fra hovedvej 1 ind i byen.

Den lignede alle de andre byer. Aldeles uinteressant. Næste morgen skinner solen fra en skyfri himmel. Luften er kølig

og frisk.



- Jeg vil gerne se på verdens bedste hvidvin, siger jeg til værten ved morgenbordet.



- Jamen så

er du kommet på de rigtige kanter. Du skal bare ud bag byen til Middle Renwick Road. Og når du kommer til Jacksom Road,

drejer du til højre. Og så er du der.



Ganske rigtigt. Et skilt viser ind til Cloudy Bay. Vinhuset som startede det

hele. Allerede fra deres første høstår 1985 fik vinen kultstatus. Både deres Chardonnay og Sauvignon Blanc

var så bemærkelsesværdige, at de i overlegenstil vandt internationale konkurrencer.



Opmærksomheden er

mest rettet mod Sauvignon Blanc. Ingen andre kan få samme sprøde, nærmest knasende pikante rene tørhed frem.

Med aromaer af hindbær, passionsfrugt og citrus, og undertoner af grøn peber og aspargesspirer.

Hemmeligheden

Den

har chokoret en hel vinverden. Alle prøver at efterligne, men endnu er det ikke lykkedes. Er der nogen hemmelighed? Nej, men

der er en forklaring. Og den er, at det faktisk er lidt for koldt til Sauvignon Blanc. Og at den derfor beskytter sig ved at producerer

et ekstra tyk skal. På trods af køligheden er der solskin og lyse timer nok til at udvikle og modne druerne. Det er kombinationen

af disse to ting, som skaber mulighederne.



Claudy Bays succes gav mod til mange andre. Nu er dalen fyldt op med vinstokke. Lange

lige rækker beskåret som hække. Ind imellem skyder high-tac vinerier op, fyldt med rustfri ståltanke, og nye

små franske egetræsfade. Ønologer i casual til at forklare, hvorfor de er så gode og smarte piger til at

skænke ud.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen